Hør fuglensstemme |
Beskrivelse
Spætmejsen er den eneste danske fugl, der ikke bare klatrer op ad træstammer, men også nedad. Spætmejsen er en lille, kompakt fugl med kraftigt næb og kort hale. Oversiden er blågrå, undersiden lysere, og den har en sort stribe gennem øjet. Spætmejsen er ikke en mejse, men tilhører sin egen familie med kun én art i Danmark. Til gengæld optræder der to underarter: øst for Storebælt findes den lysbugede race (S.e. europaea), og på Fyn og Jylland den mørkbugede race (S.e. caesia) med rustrødt bryst og bug.
Levested
Spætmejsen er udbredt fra det sydlige Skandinavien til Mellemeuropa og Sydeuropa og gennem Rusland og Sibirien helt til Stillehavskysten og videre sydpå til Kina, Sydøstasien og Indien. I Danmark findes den især i Østjylland og på Øerne, hvor der er flest egnede områder med gammel løvskov. Særlig talrig er den i Jægersborg Dyrehave og Gribskov på Sjælland og i Rold Skov, Fussingø Skov og Tofte Skov i Østjylland. Spætmejsen er standfugl og den mest stedfaste danske fugl. Den mangler således på mange mindre, danske øer, hvor der ellers er gode levesteder.
Reden anbringes i huller i gamle løvtræer, f.eks. forladte spættehuller. For at undgå for megen konkurrence kliner spætmejsen hullet til med ler, så den kun lige akkurat selv kan komme ind. Dette nedsætter konkurrencen med eksempelvis stær. En undersøgelse fra 1990'erne har vist en gennemsnitlig bestandstæthed på 20-25 par pr. kvadratkilometer i naturskov, men kun 5-10 par pr. kvadratkilometer i produktionsløvskov.
Føde
Føden består hovedsagelig af bog, agern og hasselnødder, som hamstres gennem efteråret. Størrelsen af forrådskammeret bestemmer i høj grad spætmejsens overlevelseschance gennem vinteren, og bestandsnedgang hænger nøje sammen med år med lav frøproduktion.
Bestandsudvikling
Spætmejsen har i de sidste årtier af det 20. århundrede bredt sig mod nord i Jylland og blev første gang fundet ynglende på Bornholm i 1995. Bestandsstørrelsen svinger derimod meget og hænger sammen med frøsætningen hos bøg. Bestanden er omtrent halveret i løbet i 1990erne, hvilket formentlig også skyldes en omfattende hugst af ældre bøge- og egetræer de senere år.
|