Gundsølille 23. april 2012
Æggeskaller afslører storkeungerne
En hel uge tidligere end normalt, er der kommet storkeunger i Gundsølille. Det var forventet, at æggene ville klække omkring den 1. maj, men i dag bemærkede gartneriejer Jens Andersen, at der lå æggeskaller under reden. Og det betyder med garanti, at den første storkeunge har set dagens lys. Desværre var gårdens frække hund hurtig til at æde skallerne, så beviset for at storkeungerne er kommet til verden, er væk.
I løbet af de kommende par dage vil de næste æg klække og herefter starter den travleste periode på året for storkeforældrene. De første dage af ungernes levetid er det dog ikke meget føde de kræver, men så snart den første uge er gået, så bliver der travlhed for forældrene.
Storkeunger i reden i Gundsølille i 2011.
(Foto: Karl Ravn)
Selvom vejret p.t ikke er specielt varmt, vil det ikke give problemer for ungerne. Derimod vil tørke i den første tid være problematisk, da de små fødeemner, som især udgøres af orme, da ikke er nemme at få fat i. Så en blanding af regnbyger og sol er faktisk at foretrække - hvis man da er stork.
Vejret kan dog også være en dræber og i de senere år er det ofte sket at storkeunger er omkommet som følge af langvarige regnskyl.
Spænding i Sønderjylland - måske et storkepar på vej
Indtil videre er dette det eneste storkepar i Danmark. Sidste år var der dog to par, idet et storkepar i Skærbæk i Sønderjylland slog sig ned og ynglede. Desværre døde ungerne før de blev flyvefærdige.
Men i den forgangne uge er flere storke ankommet til Danmark og i Sønderjylland er der muligvis ynglende storke undervejs. I alle tilfælde er to-tre storke set ved Ribe, Bramming og Esbjerg. Og både lørdag og søndag er en stork observeret siddende ovenpå en skaderede i Vejrup ved Bramming i Sydvestjylland. Skaden var ikke særlig glad for storkebesøget, for storken mente at skadereden var et ”tag-selv” bord af kviste. Dette kunne tyde på, at storken er ved at byggede rede på en lokalitet i nærheden.
Som en tommelfingerregel skal et storkepar have indledt ynglen senest den 20. maj, hvis de skal have succes. Det vil sige, at der stadig er god tid endnu for dannelsen af flere storkepar.
Alment om storke fra Dansk Ornitologisk Forening.
Hvid Stork (Ciconia ciconia)
Beskrivelse
Den smukke hvide stork er helt umiskendelig med sin sort-hvide fjerdragt, sit kæmpemæssige røde næb og de lange røde ben. Storken er en smule større end fiskehejren, men med et noget større vingefang. Desværre er denne engang så almindelige danske fugl efterhånden et sjældent syn i Danmark.
Levested
Den hvide stork er hovedsaglig udbredt i det østlige Europa, Spanien og Portugal, Grækenland og Tyrkiet samt det nordvestligste Afrika. Et par andre racer lever i det centrale og det østlige Asien. I Danmark ynglede storken tidligere på bygninger i nærheden af ådale, eng- og vådområder eller marskenge. I de senere årtier har storken hovedsaglig været at finde i det sydlige Jylland. Ribe er en klassisk lokalitet for arten. Efter et par års fravær kunne man igen i 2004 opleve storkeparrets højlydte klapren med næbbet (knebren) ved Ribe Domkirke, når parret hilste på hinanden.
Storken er en meget sjælden trækgæst i Danmark, men til gengæld besøges landet af et par hundrede omstrejfende storke om sommeren, sikkert fra bestandene i landene syd og sydøst for Danmark, hvor arten er talrig og i fremgang. De fleste af de nordøsteuropæiske og de danske storke trækker øst om Middelhavet for at overvintre i det sydlige Afrika. De vesteuropæiske storke derimod trækker over Gibraltarstrædet; visse overvintrer dog i Sydspanien. Om vinteren besøges Danmark også af et stigende antal storke fra det omdiskuterede skånske udsætningsprojekt og lignende tyske projekter. Det er storke, der har mistet orienteringen og normal trækdrift, og som ofte går en krank skæbne i møde som følge af fødemangel og hårdt vintervejr.
Føde
Storken æder næsten alt, hvad der rører sig, hvor den færdes. Således står menuen på alt fra padder, slanger, fisk, orme til gnavere, insekter, snegle og fugleunger. I Danmark har padder dog altid udgjort en meget væsentlig fødekilde. Storken har gennem århundreder tilpasset sig landbrug med dyrehold og høslæt, der gør byttedyrene tilgængelige.
Bestandsudvikling
Den hvide stork er en af de danske fugle, som er gået mest tilbage gennem de seneste par hundrede år. Fra at være en ganske almindelig fugl med en samlet bestand på 10.000 par i starten af 1800-tallet er antallet af storke gennem 1900-tallet reduceret voldsomt. Allerede i 1970 blev det forudsagt, at storken ville forsvinde ved årtusindskiftet, hvis man ikke ændrede radikalt på naturforvaltningen i agerlandet. Det kom desværre til at holde stik. Efter at have holdt stand med ganske få ynglepar i 1990'erne blev 2000 det sidste år med storkeunger i en dansk rede.
Men i 2004 etablerede to af de gamle storkepar sig mirakuløst igen på deres gamle lokaliteter (Ribe og Vegger). Denne genindvandring fandt sted efter et helt usædvanlig godt storkeår i hele Europa. Hvis vi skal fastholde en ynglende storkebestand i Danmark, er der behov for en målrettet naturforvaltningsindsats i storkeredernes nærområder, der genskaber gode levemuligheder for insekter, frøer og småpattedyr. DOF har udarbejdet en forvaltningsplan for storken som et idéoplæg til, hvordan det skal gøres.
21. august 2012
Ungstorkene er forsvundet Sommeren går på hæld - og trækfuglene takker af Lagt på Storkene.dk den 19. august 2012 Storkene er fløjet Så har de første danske storkeunger indledt trækket sydpå. Det er de tre storkeunger Winnie, Werner og Waldemar fra Gundsølille der har pakket rejsetasken og vendt næbbet sydpå. Det er lidt tidligere end normalt for de unger der kommer fra storkeparret i Gundsølille, der normalt venter til september med at trække bort. Også en stor del af de skånske storkeunger er trukket bort. Det skete i starten af august. Tilbage i Danmark er stadig de to storkeunger Sofia og Noah i Smedager i Sønderjylland. De har først indledt flyvetræningen i starten af august, da de er klækket meget sent og derfor også blev flyvefærdige forholdsvis sent. De bliver formentlig et par uger mere, inden også de sætter kursen mod syd. Udover de danske storkeunger er der i disse dage en del skånske ungstorke på Sjælland. Godt halvdelen af de skånske storkeunger er nemlig ikke trukket sydpå endnu og kan derfor opleves i Sydsverige og på Sjælland en tid endnu. Winnie, Waldemar og Werner nyder aftensolen på reden - nu er de væk! (Foto: Merete Carøe) Vi ved med sikkerhed, at storkeparret i Gundsølille bliver vinteren over. Og så forventes det, at han-storken Karlsson fra Smedager ligeledes bliver hos Birgit Johannsen og Benny Appel, som dermed får fornøjelsen at passe godt på ham gennem vinteren indtil hun-storken vender tilbage igen til foråret. Han-storken er nemlig en projektstork fra Skåne, der desværre har mistet trækinstinket og derfor er afhængig af os mennesker hvis han skal klare sig sikkert gennem vinteren. 2012 et godt storkeår 2012 blev året hvor det – for første gang siden 2004 - igen lykkes at få storken til at yngle med succes i Jylland. Og endda med et pænt resultat – 2 udfløjne unger er ganske flot af et helt nyt førstegangsynglende storkepar. Også i Gundsølille forløb ynglesæsonen helt udramatisk. Storkeparret Ida og Emil blev dog lokket af meget varme temperaturer i marts til at indlede parringen tidligere end normalt og æggene blev derfor lagt meget tidligt. Det fik dog ingen konsekvenser for selve opvæksten, idet vejret som helhed har artet sig fint gennem det meste af ynglesæsonen. Om end resultatet på fem udfløjne storkeunger kan syntes magert, er det trods alt det bedste i syv år. Udover de to ynglepar, var spænding i Ribe, hvor to formentlig unge storke tog ophold i reden på Haderslevvej i en god uges tid, før de igen forsvandt. Ikke nok med at 2012 bragte et ekstra ynglende storkepar, har der i lighed med forrige år været mange omstrejfende storke på besøg. De helt store flokke vi så i 2011 er dog udeblevet. Årets største flok blev observeret i Midt- og Vestjylland i juni måned. To storke slår sig ned ved Ribe i mere end en uge. Desværre var de unge og ynglede ikke. (Foto: Inge Christensen) På Sjælland var der dog et helt klart mønster i hvor de omstrejfende ungstorke tog ophold igennem den forløbne sommer. Områder som Tryggevælde Ådal, Søborg Sø og Værebro Ådal har formået at tiltrække storke helt fra april til august. Det faktum, at storkene har opholdt sig mere eller mindre fast – eller pendlet imellem 2-3 fourageringspladser – viser, at storkene trods alt formår at finde områderne så interessante at de er blevet der gennem det meste af sommeren. Havde der ikke været føde, ja, så var storkene forduftet efter et par timer. Er der derimod føde nok, så bliver de gerne hængende. Nye storkeboliger Set i lyset af udviklingen, vil Storkene.dk gøre noget ved boligsituationen for storkene. I Tryggevælde Ådal findes der en del gamle storkeredestativer, der blev opsat i slutningen af 1990´erne. Alle rederne er dog i så forfalden tilstand, at de ikke formår at tiltrække storken. Derfor vil Storkene.dk bruge efteråret 2012 til at istandsætte rederne, sådan at de i 2013 kan tiltrække områdets besøgende storke. Det bliver dog ikke alle rederstativerne vi istandsætter, men nogle af de mest attraktivt beliggende. Værebro Ådal har allerede storkereder, som dog for nogles vedkommende skal have en overhaling. Men i Nordsjælland er der kun ganske få reder. Og netop omkring Søborg Sø, findes der slet ingen reder. Og da området tilsyneladende har budt på føde nok til at storkene har opholdt sig der, vil vi tage initiativ til, at der opsættes et par reder i dette område. Det vi i første omgang leder efter, er en god høj skorsten eller mast, hvor vi kan placere redestativet på. Så bor man i området af Søborg Sø og er den heldige indehaver af en ejendom, eller kender til et sted, hvor der kan placeres en storkerede, er man velkommen til at kontakte Storkene.dk. Så tager vi gerne et nærmere kig på stedet.