Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rødding (tysk: Rödding) er en højskole by og en tidligere stationsby i det nordlige Sønderjylland med 2.652 indbyggere (2012), beliggende i Rødding Sogn, byen var en stationsby i tiden omkring 2. verdenskrig og var en hovedby på en af Haderslev Amts Jernbaner. Byen ligger i Vejen Kommune og tilhører Region Syddanmark.
Rødding er først og fremmest kendt som hjemsted for Rødding Højskole, der er verdens ældste folkehøjskole grundlagt i 1844. Rødding er også hjemsted for Rødding Frimenighed der i 2010 havde 100-års jubilæum.
Indtil 1. januar 2007 var Rødding hovedby i Rødding Kommune.
Historie
Første gang Rødding-området beboes, er for 3000 år siden. Beboelsen består af en blanding af hytter og jordhuler ved en bæk i udkanten af Farrisskoven i en rydning i skovkanten. Det er heraf byens navn, "Rødding", kommer. I mange århundreder var det jagt og fiskeri i søer og vandløb, som var befolkningens levebrød. Fra ældre tid har Rødding ligget på en fattig egn. Det kan blandt andet ses på byens kirke som p.g.a. datidens ressourcemangel er væsentligt mindre og mere enkel end mange af nabobyernes kirker.
Der går århundreder og Rødding oplever krige, pest og massive ildebrande. Men efter det, går det fremad. Mere og mere i byen bliver jordbrug, og kvægavl bliver en god indtægtskilde for byen. I midten af 1700-tallet sker der en udflytning, og landbrugsbedrifterne kommer til at ligge ved egen jord. Lidt handel og håndværk kommer til og tilmed også et par smugkroer. Men i 1826, ødelægger en skypumpe en masse huse og gårde. Dog fører genopførslen til at håndværkerfagene bliver fremmet i byen.
I 1844 bygges højskolen. Dette er verdens første højskole, og er i dag byens helt store kendemærke. Grundet højskolen, udvikler Rødding by sig virkelig efter 1844. I 1848, bliver Rødding prøjsisk (tysk), ligesom resten af Sønderjylland. Men dette forhindrer ikke byen i at udvikle sig. Og i 1899 opføres en ny jernbane mellem Vojens over Gram til Rødding, og dermed bliver byen til det helt store midtpunkt på egnen. Rødding bliver til en handelsby grundet kornhandel og tømmerhandel nær banegården og nyopførte butiksbygninger i hovedgaden.
I 1904 kommer et mejeri plus et forsamlingshus til byen og i 1907 en sparekasse. I 1909 bygges en frimenighedskirke beliggende nær ved sognekirken. I de følgende 50 år er Rødding en by med konstant udvikling med mere og mere butiks- og erhvervsliv og i 1970 bliver Rødding så hovedsæde for Rødding Kommune, da 8 sogne bliver lagt sammen. Derefter går det stærkt med øget erhvervsliv, flere huse og flere butikker, og i dag er Rødding en kultur- og højskoleby i den sydlige del af Vejen Kommune. Jernbanen nedlagdes dog for mange år siden.
Rødding er først og fremmest kendt som hjemsted for Rødding Højskole, der er verdens ældste folkehøjskole grundlagt i 1844. Rødding er også hjemsted for Rødding Frimenighed der i 2010 havde 100-års jubilæum.
Indtil 1. januar 2007 var Rødding hovedby i Rødding Kommune.
*** HUSK AT NOTERE BOGSTAVET UNDER LÅGET ***