Sandgrav er vestjysk for grusgrav, møborg sandgrav var i drift fra slutningen af 1940`erne til 1992, da ejeren Ove Pedersen døde.
Ove i Æ sandgrav, som han kaldtes, oparbejdede i løbet af årene en større virksomhed med dertil hørende maskiner. Størst var virksomheden i perioden fra 1960`erne til 1980`erne. I 1950`erne var her også fliseproduktion. I sydvestsiden er der sand som egner sig til støbning. I resten af Sand-graven er der en del indblanding af ler. I bunden af den udgravede sandgrav opstod damme, hvor O.P holdte prydænder. I 1993 købte skov- og naturstyrelsen sandgraven til rekreativ formål.
I den udgravede sandgrav er der efterhånden opstået nye vokse- og levesteder for dyr og planter. Jordbunden variere fra tør og nærringsfattig til fugtig og nærringsrig. Solbeskinnede varme skråninger, såvel som skygge og kølige. Dammene i bunden får vand fra et lille kildevæld. De høje skrænter hele vejen rundt skærmer for vinde, så klimaet bliver ekstra lunt. Der er nu indvandret en alsidig flora og fauna i den ”golde” grusgrav.
Der er Shelter på N 56 23.219 E 008 22.088 og Bålplads på N 56 23.200 E 008 22.120