Middelalderborgen Vosborg fra 1341
Et stadig synligt voldsted ved Gammelå, der er Storåens tidligere løb, har i århundreder været udpeget som det sted, hvor kongens Fosburg var beliggende. Arkæologiske undersøgelser i 2008 viste dog, at både voldstedet og de bygninger, der havde stået på det, var fra midten af 1500-tallet. Her havde den kongelige borg ikke ligget.
En stor eftersøgning med deltagelse af geologer, arkæologer og historikere førte i 2008 frem til lokaliseringen af et større anlæg omtrent 400 m nordvest for voldstedet ved Gammelå. En prøvegravning viste, at en voldsom stormflod havde jævnet anlægget med jorden. Stormfloden havde efterladt massive lag af teglbrokker og sand, og udgravninger i 2009 afslørede, at der understormflodslagene gemte sig rester af en borg fra middelalderen.
Borgen havde bestået af en hovedbanke og mindst en forbanke. Bankerne var opført af tørv direkte på sandbanker i Storåens delta. Bankerne var forbundet med hinanden af en 17 m lang træbro, hvis egestolper stadig stod rammet dybt ned i jorden. Langs hovedbankens sydøstlige side var der bevaret to rækker af kraftige stolper, der dels holdt bankens tørvemassiv på plads, dels fungerede som bolværk mod det vand, der havde stået rundt om borgbankerne. Et bred og dybfundamentsgrøft på hovedbanken havde båret et stort murstenshus, der i grundplan målte 23x15 m. Ved siden af banken lå et 10 m langt murstykke, der viste sig at være et intakt hjørne af stenhuset. Beregninger viste, at huset havde været omkring 15 m høj. Det fremgik tydeligt, at hovedbanken, fundamentet og stenhuset var opført i én arbejdsgang.
Årringsdateringer af stolper fra anlægget viste utvetydigt, at borgen var opført i år 1341. Bygherren må altså have været ridder Niels Bugge.
Der blev ikke fundet tegn på, at der havde ligget et ældre anlæg på dette sted, så det var ikke det kongelige Vosborg, vi her havde fundet. Det er endnu uvist, hvor det har ligget.
Stormfloden havde raseret Niels Bugges borg så voldsomt, at kun de nederste lag af bankernes tørveopbygning var bevaret. Alt, hvad der har været af bygninger og løsøre, var revet væk af de frådende bølger. Det store stenhus blev knust og teglbrokkerne hvirvlet rundt for til sidst at bliveaflejret i lange bånd, der teknisk set er strandvolde.
Under stormflodslagene, i det uforstyrrede dynd mellem borgbankerne, blev der fundet genstande, som må være smidt ud eller tabt, mens borgen var i brug. Trods den begrænsede mængde giverfundene samlet set et godt billede af livet på borgen i de par hundrede år, den var i funktion.