En vandring ad Vestkystens handelsruter
Drivvejen er en del af et større stinetværk, som følger kysten og handelsruterne omkring hele Nordsøen. Hvis man vælger at følge alle stierne, begiver man sig ud på en 6000 km lang vandring.
Vandrestien Drivvejen er et net af gamle historiske veje og nye stiforløb gennem Vest- og Sønderjylland. Drivvejen har været i brug siden oldtiden. Gennem tusinder af år har studedrivere, jydepottesælgere, kræmmere, tatere og andre rejsende vandret ad Drivvejen. Vejen gik gennem det vestjyske hedelandskab og ned til marsken, ned mod markederne i Ribe og Tyskland. Den oprindelige Drivvej gik fra Holstebro i nord til Husum i syd, og den slyngede sig på kryds og tværs af den nuværende Hovedvej 11. Enkelte steder findes stadig rester af den gamle vej, det længste oprindelige stykke går fra Gredstedbro til Rejsby.
Drivvejen bestod af mange sideløbende hjulspor. Hvis sporene blev for dybe, gik man blot ved siden af og lavede derved nye spor. Mellem 1400 og 1850 var okserne en af de største eksportvarer. Studene blev drevet ned til udskibningssteder eller markeder i Sønderjylland og Tyskland. Et af de vigtigste udskibningssteder var Hviding Nakke. I begyndelsen foregik studedrifterne om efteråret, men efterhånden lod man okserne overvintre i staldene og vandre om foråret. Okserne gik ca. 40 km om dagen, og de var afmagrede efter den lange vandring. Når de var solgt, blev de ikke slagtet med det samme, men fedet op fra de næringsrige marskenge. De store studedrifter forsvandt i midten af 1800-tallet med jernbanens komme, derefter blev studene transporteret i togenes kreaturvogne.
Okserne var ikke den eneste handelsvare. Der blev også drevet heste, svin, gæs og får, og der blev handlet med uld, jydepotter og kniplinger. Handelsmændene bragte ofte udenlandske varer med tilbage, fx sølv, som blev forarbejdet af købstædernes sølvsmede. I 1100-1300-tallet blev der også importeret tufsten, som er en vulkansk stenart fra Rhinområdet. I det syd- og sønderjyske område findes over 50 kirker bygget helt eller delvist af tufsten. Det blev sejlet til Danmark via Vadehavet og fragtet op i de større åer med fladbundede skibe. Kirkerne vidner derfor stadig om fortidens handelsforbindelser.
Drivvejen er hovedsageligt en vandrerute, men det er muligt at cykle flere steder. Drivvejen følger både mindre trampestier, grusveje, asfalterede veje med brede rabatter og byområder med fortove.
Turen veksler mellem åbne landskaber, skove og byer.
Drivvejen er afmærket med blå skilte. Et detaljeret kort kan ses i bogen Drivvejen – ad studedrivernes spor i det vestlige Jylland.
FFC vil blive sendt via mail hvis det ønskes. Cachen indeholder fra start logbog. Husk blyant.