Ugledige gamle grusgrav.
Igennem mange år har de omkringliggende gårde kunne hente grus her, men omkring 1956 stoppede dette automatisk da der ikke var mere grus. Stedet lå herefter ubenyttet her i flere år. Først omkring 1960 tog et par af de lokale beboere initiativ til, at bruge området til ridebane. Ved fælles hjælp fra byens gårde og Ugledige bys beboere blev grusgraven planeret og en gammel mergelgrav, der lå i den ene side af grusgraven, blev fyldt op. Igennem årene udviklede det sig efterhånden til, at der udover almindelig træning til heste, også blev afholdt større stævner med konkurrencer. Udover ridning har man også brugt området til opførsel af forskellige amatørteatre med helt op til 400 tilskuere. Bagefter var der naturligvis bal med levende musik til. Allerslev kro sørgede for severingen med tjenere.
Ugledige sø blev i 2003 hævet med 1,4 meter, hvorved søarealet blev 3 gange så stor. Et projekt som Storstrøms Amt stod for, og Lekkende gods donerede jord til. Efter at søen blev hævet er det i forvejen rige fugleliv eksploderet. Man kan gå rundt omkring søen på 45-60 minutter.
Spilte Guds ord på Balle Lars
Et ordsprog der efterhånden er gået over i historien, men som har sit udspring i en trist skæbne og et grumt mord i Ugledige. Lars Nielsen, i omtale kaldet Balle Lars, blev i 1820 d. 10 februar født i landsbyen Balle. Forældrene Niels Rasmussen og Johanne Christensdatter var fattige daglejere. Som det var almindeligt dengang, kom Lars meget tidligt ud at tjene. Indtil han blev 25 år var han ikke i konflikt med loven. Lars var rodløs og skiftede ofte plads mellem forskellige gårde. Ind imellem vagabonderede han. Først lige i begyndelsen af 1845 er han registeret for et indbrud på en gård i Ugledige Mark, hos gårdejer Niels Larsen, hvor Lars tidligere havde tjent. Dette indbrud foretager han sammen med en anden person ved navn Claus Nielsen. De stjæler kun noget tøj. I 1848 blev Lars indkaldt til soldatertjeneste og har sandsynligvis været med i slaget ved Fredericia, for han blev hjemsendt d. 15. juli 1849 lige efter sejren over tyskerne. Han har tilsyneladende været en god soldat, for han bliver udnævnt til korporal. Senere bliver han registeret for andre indbrud og krybskytteri. Efterhånden bliver Lars en berygtet person i Sydsjælland, en person, der kan og gør lidt af hvert. Afbrænding af gårde skortede det heller ikke på, men det var som bestilt arbejde af bonden på pågældende ejendom, for at denne kunne få udbetalt forsikringssummen til opførelse af en ny gård. Gårdbrandene stod uopklarede i flere år, først da Lars blev anholdt for mord, kom historierne og tilståelsen om de 5 gårde, han havde nedbrændt. Men onsdag den 8. september 1858 blived der begået et mord i Ugledige. Enken Ane Marie Hemmingsdatter havde været til begravelse på en nærliggende nabogård i Lekkende, og var netop i færd med at klæde sig af, for at gå i seng, da der blev affyret et skud fra vinduet. Ane Marie var død på stedet. Meget hurtigt fik man mistanke til hendes stedsøn Niels Olsen, der var bestyrer på gården og som skulle overtager gården, når hun engagn døde. Sladren havde gået om, at stedsønnen havde stræbt sin stedmor efter livet, og politiet anholdt derfor dagen efter stedsønnen. Ingen tænkte på om Balle Lars kunne have noget med mordet at gøre. Først da Balle Lars efter en fugtig frokost betror sig til sin svoger Martin Petersen den 2. november, at det var ham, der havde skudt konen i Ugledige, gik svogeren til politiet. Herefter bliver Balle Lars anholdt. Begge de anholdte erklærede sig uskyldige og politiet måtte derfor til at fremskaffe beviser på deres anklager. Det første man koncentrede sig om var mordvåbnet, hvor var det. Balle Lars havde ikke nogen bøsse, men findes skulle den. Man besluttede sig til at trække vod i Ugledige sø, men uden held. Først senere finder man bøssen, men det er først efter tilståelsen og efterfølgende forklaring, at den bliver fundet. Det viste sig, at bøssen var lånt af naboen, og denne allerede dengang var klar over, hvad den skulle bruges til, men han røbede det ikke, for han var allerede selv indblandet i forskellige forbrydelser i området. Først efter mange forhør går Balle Lars den 21. marts endelig til bekendelse og fortæller, at han var blevet hyret af Niels Olsen til at begå mordet for en sum på 100 Rigsdaler. Konfronteret med dette går Niels Olsen endelig til bekendelse. Hele hændelsesforløbet omkring mordet blev derefter oprullet, og mange af de tidligere forbrydelser, som politiet ikke kendte gerningsmanden til, så som gårdbrandene blev herefter fortalt og tilstået. Efterfølgende blev de involverede gårdmænd anholdt og tilstod. Medsammensvorne fra andre forbrydelser blev hurtigt anholdt og efterfølgende dømt. Men så let skulle det alligevel ikke gå, for hen over sommeren, trækker Balle Lars pludselig sin tilståelse tilbage og siger, at han er uskyldig i mordet og de andre forbrydelser. Ikke desto mindre bliver der alligevel nedsat en domkommission, der til sidst afsiger dommen, at Balle Lars "sin hals at miste og hovedet at sætte på en stage". Frederik VII ændrer senere dommen til at hovedet ikke skal sættes på en stage, men kun halshugges. Da Lars ikke vil erkende sin skyld, opsøger pastor Gjellebøl fra Præstø, Lars. De har mange samtaler, men uden held. Henrettelsen foregik på Rakkerbanken i skoven ved Ugledige. Her var der mødt omkring 4000 mennekser op. Pastor Gjellebøl sagde her: "For sidste gang beder jeg dig, at du vil bekende din misgerning, nu skal du i dette øjeblik stedes for din dommer i himmelen, endnu er der tid, bed som røveren på korset, at Gud vil være din arme sjæl nådig for Jesu Kristi skyld." Lars svarede herefter: "Jeg dør uskyldig i mordet på konen i Ugledige, lige uskyldig som hun måtte lade sit liv. Så sandt Gud har vandret på jorden og udgydt sit blod, er jeg uskyldig." Gjellebøl udgav efter henrettelsen af Balle Lars en lille bog med samtalerne de havde haft, og denne bog fik titlen "Spildte Guds ord på Balle Lars" Fra bogen af L.P. Poulsen: Balle-Lars og mordet i Ugledige 1858.
Teksten er taget fra en plance opsat af Allerslev Beboerforning i grusgraven.