Skip to content

Troldeskoven i Sunds Traditional Cache

This cache has been archived.

Team Schweiz: Vi arkiverer vores første cache. Måske kommer der en gang en Troldeskoven i Sunds 2.

More
Hidden : 2/10/2013
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   regular (regular)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Troldeskoven i Sunds

En skøn lille skov. Tag noget med til grillen, der er en flot grillplads

På initiativ af Sunds Ungdomsskole blev Troldeskoven rejst i oktober 1990 i et  samarbejde mellem Sunds Ungdomsskole, institutioner, skoler, foreninger samt Herning Kommunes Parkafdeling. Ideen til Troldeskoven udsprang af et »Fremtidsværksted«, som Sunds Ungdomsskole holdt om sundhed og nærmiljø. Skoven skulle skabe læ, og give beboerne i byen gode opholdsarealer. Endvidere skulle området fungere som undervisningsskov, bl.a. om miljø og sundhed, og som fritidsområde med mulighed for motion og leg.
 
Ca. 1200 Sundsborgere hjalp til med at etablere Troldeskoven. Midlerne blev skaffet fra fonde, foreninger og gennem adoption, hvor borgerne i Sunds kunne adoptere 10 træer for 10 kr.
 
Navnet »Troldeskoven« eksisterede allerede før skoven blev plantet. Dengang var der et læhegn med gamle grantræer. Nogle var gået ud og væltet omkuld, så det var et spændende og mystisk sted, hvor man kunne klatre i træer og bygge huler. Børnehaven fra Vibevej brugte området meget, og de begyndte at kalde området for Troldeskoven.
I dag er læhegnet stadig bevaret med de gamle udgåede træer, der kun bliver fjernet, hvis de er til gene. De væltede træer giver børnene mulighed for at lege, og er gode levesteder for svampe, insekter, fugle og andre dyr.
 
I Troldeskoven er der brugt mange forskellige træarter bl.a. eg, bøg, ask, el, lind, birk, lærk, douglas- og omorikagran. De forskellige træarter skal ses som inspiration til undervisningen, men er samtidig en del af Herning Kommunes generelle skovpolitik, hvor der søges skabt skove med størst mulig variation, til gavn for vildt samt til glæde for besøgende.
 
I foråret 2002 indgik Sunds Ungdomsskole og Herning Kommunes Parkafdeling i et nær samarbejde omkring opførelse af forskellige faciliteter i Troldeskoven. Ved hjælp af lokale folk blev der opført et overdækket grillsted (N 56°12.09′, E 009°00.09′), indlagt vand og der er opsat borde og bænke spredt over området. Brug af grillsted skal ske med stor varsomhed. Besøgende skal selv medbringe grillkul. Der kan ikke reserveres plads, derfor vis hensyn til alle besøgende.


Grillsted i Troldeskoven
 
Sunds Troldeskoven er beliggende på Karup Hedeflade, der blev dannet under sidste istid, for 15-18.000 år siden. Jorden på Karup Hedeflade består hovedsageligt af sand og grus. Dette skyldes isafsmeltningen fra isens hovedopholdslinie ved den jyske højderyg. Afstrømmende smeltevand fra isen førte de lette jordpartikler som ler længst væk med vandet. Sand- og gruslaget, der er adskillige meter tykt, blev aflejret tættere på isens hovedopholdslinie, altså på Karup Hedeflade.


Om cachen
Dette er vores første cache, som vi har lagt ud.
Selve cachen står på en granitsten, som vi har hentet i Maggia-dalen i Schweiz (N 46° 20.740' E 008° 36.724'). Maggia floden er en smeltevandsflod, som medfører massevis af granitsten, når smeltevandet skylder ned i dalen. Derved bliver stenene rundslebet på vejen ned ad vandløbet.
 
Cachen indeholdt følgende dele fra starten af:
  • Informationskort om Geocaching
  • Logbook "Troldeskoven i Sunds"
  • FFC med trolden (se foto)
  • Travel Bug Dog Tag: TB496Q0
  • Blyant
God skattejagt
Hilsen Team Schweiz

First Finder Certificate

Additional Hints (Decrypt)

Irq sbqra ns tenageæ

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)