Cachen er placeret ca 30 meter fra stranden.
Cachen er udstyret med FFC certifikat, logbog, kuglepen, refleksbrik til at bytte med, et par glaskugler og en Dansk Travel Bug som starter sin rejse her.
Dysbjerg har været omtalt i historien over 100 år tilbage, hvor der årligt blev holdt grundlovstaler på stedet. Nu benyttes stedet blot til hyggelig picknic grundlovsdag, og til sankthansfest.
Dysbjerg var tæt på at blive slettet fra landkortet for ca. 60 år siden, idet der var givet tilladelse til at grave grus på stedet. Heldigvis blev det i tide opdaget at Dysbjerg var ved at forsvinde helt, og gravetilladelsen inddraget. Ellers havde den været helt væk i dag.