Klokken var lidt over 3, og han var lige faldet i søvn da telefonens gennemtrængende ringen vækkede ham brutalt. Hvad nu, tænkte han, selvom han godt viste det nok var arbejde. Det nok var en ny besværlig sag han skulle løse. Han fik rejst sig op og rakte ud efter telefonen, ”hallo” fik han sagt. Der gik lidt tid før der blev svaret i den anden ende af røret. Det eneste der blev sagt inden røret blev lagt på var; ” Mød mig foran hovedindgangen til Dybendal ” . Han sad lidt og grundede over hvad det gik ud på. Han viste jo godt hvad Dybendal var, og kom så frem til at han nok hellere måtte tage en tur på hospitalet.
Han parkerede bilen på den nærliggende P-plads og gik over mod hovedindgangen. Han havde naturligvis tænkt en del over hvad han ville møde når han kom frem, men fremme på stedet så alt helt naturlig ud. Besøgende og patienter gik ud og ind hovedindgangen og alle så ud som om de passede deres. Efter lidt venten gik han over til springvandet og satte sig ned på betonkanten. Han fik dog hurtigt rejst op da vand fra bassinet gjorde hans bukser våde, så i stedet gik han over og satte sig ved siden af den nøgne kvinde.
Der gik vel 15 minutter så ringede telefonen igen. ”Hallo” fik han hurtigt sagt, også denne gang gik der noget tid før der blev svaret i den anden ende. ”Hør efter” blev der sagt,” dette er en uhyre vigtig sag for hele vores nation, og du kan være ganske sikker på at der er andre agenter derude der vil gøre alt for at komme før dig, og få fingrene i det forsvundne brev, for det er nemlig det det drejer sig – et forsvundet brev og det er dig der skal finde det først. Hør nu godt efter hvordan du finder det”, sagde han og fortsatte.
” Rejs dig op og gå lige frem, forbi de store sten inde til højre. Du ser så et Psykiatri skilt med en pil til højre, følg pilen og gå første gang rundt til venstre. Følg stien til højre og gå forbi indkørsel forbudt skiltet. På et tidspunkt stopper denne sti, men du fortsætter rundt højre om bygningen. Du vil så komme til en skråning – ned af den, videre ud af vejen, forbi hospitalsstuerne ud over græsset.”Stemmen i røret skulle heldigvis lige trække vejret, men fortsatte så sin beskrivelse.
” Nu går du forbi det hvide kunstværk og videre ned mod vejen. Kryds over vejen, videre ned af trappen og drej til højre første gang, gå så langs muren 230m lige frem. Gå ud til grusstien. Stop op og kig dig omkring. Gå mod det gule skilt og videre mod endnu et skilt inde i venstre side. Følg vejen rundt til venstre ca. 315 m. og her vil du finde…… ”. Der blev tavst i den anden ende af røret, men han kunne samtidigt høre tumult i baggrunden og så et højt knald . Det lød som pistolskud. Derefter kun larmende tavshed. Han vidste nu med sikkerhed hvad han måtte gøre, og der var ingen tid at spilde. Det brev måtte findes før alle andre og der var ikke et sekund at spilde, så han rejste sig og løb af sted.