Skip to content

Why not # 44 - Mosetoget Traditional Cache

Hidden : 6/16/2013
Difficulty:
2 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Why not # 44 - Mosetoget


Dette er en cache i serien ”Why Not?”, og i cachen er der halvdelen af koordinatet til Kallehaugernes cache "Why Not? - Moderrumskibet"

Man skal finde en ”Why Not?” med både ulige og lige nummer for at få det fulde koordinat til moderrumskibet.


Denne cache er placeret ved Mosetoget, men pas på mugglere, når du leder efter cachen.

Dannelsen af mosen

Da landhævningen for 4-5000 år siden for alvor gjorde sig gældende, efter at stenalder-/Litorinahavet havde overskyllet store dele af Vendsyssel – tørlagdes den gamle havbund gradvist.

Det er på den stenalderflade, Vendsyssels to store højmoser – Lundergårds mose og Store vildmose – findes. Under Lundergårds mose, har man fundet stubbene fra en skov af store egetræer. Skoven må være gået til grunde som følge af forsumpning – et resultat af, at klimaet blev mere vådt og fugtigt. Denne klimaændring førte bl.a. med sig, at sphagnumlaget, i den lavtliggende skovbund, hurtigt begyndte at vokse, og efterhånden kvaltes træerne af denne mosedannelse.

Tørvemosarten, sphagnum, spiller en afgørende rolle for dannelsen af Lundergårds mose og højmoserne i det hele taget. Planten har den egenskab, at den ” vokser på sig selv ” Hvert år vokser et nyt lag frem oven på det gamle, idet dette nye lag tilbageholder regnvandet. Den udvikling fortsætter år efter år, og til sidst kan man så få en ” mos-pude ”, der er flere meter tyk. Samtidig trykkes de nedre lag sammen, og de udelukkes fra luftens ilt. Derved gennemgår disse planter kun en delvis formuldning – en såkaldt fortørvning.

Historie

Når frosten var af jorden hen i april, indtog tørvefabrikanterne mosen. Så kørte presserne på højtryk. Nu skulle der laves tørv (penge!) i den korte sæson, der sluttede til september.

I juni var de første fremstillede tørv tørret og klar til hjemtransport og salg.

Én person kunne rejse ca. 10 – 12.000 tørv om dagen til ca. 1 kr. pr. tusinde. Sæsonen startede så snart frosten var af jorden i april – maj måned, og man skulle helst være færdige med årets produktion inden august, ellers kunne der let blive problemer med at få dem tørre.

Kvinderne arbejdede gerne fra kl. 8.00 – kl. 16.00 – de skulle jo også passe hjemmet, lave aftensmad, passe børn, ordne og vaske tøj m.v.

Mændende arbejde fra kl. 7.00 til kl. 17.00 i 6 dage om ugen.

Blev det en våd sommer, skulle tørvene først rejses og senere diges, måske skulle de i små stakke. Når de så var tørre blev de tørv, der ikke var solgt om sommeren kørt i store stakke og solgt i løbet af vinteren som sækketørv i de størrer byer, så der var altid noget at gøre for en kone i en familie, hvor man levede af tørvefabrikation.

I dag

Én gang om ugen i juli måned er det muligt at se et skuespil om tørvegravningen i gamle dage – Moselauge og Tørvebisserne står for arrangementet. Se mere info om dato og tidspunkt på foreningens hjemmeside - http://www.moselauget.dk/aktiviteter.htm.

Kilde: http://www.moselauget.dk.


Flag Counter

Additional Hints (Decrypt)

Pnpura re rg fbeg svyzulyfgre. Iv une cynprerg qra cå haqrefvqra ns gbtrg v irafger fvqr frg sbesen. Iæe irayvt ng tracynprer qra fnzzr fgrq.

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)