Udlagt til Limfjordseventet den 4.-6. oktober 2013.
Dette er en cache i serien om en af Aalborgs mindre kendte vandløb - Østre Landgrøft.
Afvandingen af de store områder i og nær Østerådalen sker ikke kun ved hjælp af Østeråen, men også af de to mindre kendte vandløb: Vestre og Østre Landgrøft.
Landgrøftens primære formål er at opsamle overfladevand fra området, så derfor er den normalt kendetegnet ved lav vandføring og ofte plumret vand.
Nord for cachens placering går Østre Landgrøft gennem Håndværkerkvarteret. Det er kommunens hensigt at Østre Landgrøft skal fastholdes som et åbent vandløb med rekreativ tilgængelighed. Østre Landgrøft er på dele af strækningen rørlagt og landgrøften har udløb i Østerå lige før Kjærs Mølle.
Som en del af planerne for en fremtidig fritlægning af Østerå gennem Aalborg by til Limfjorden via Godsbanearealet og Karolinelund skal vandet fra Østre Landgrøft adskilles fra Østerå og i stedet føres i et lukket rørsystem til Limfjorden.
Nu til cachen:
Cachen er placeret ved den del af Østre Landgrøft, som løber igennem Østerådalen.
En medbragt bil kan parkeres på: N57 01.400 E009 54.840