Why Not #43 - Store Vildmose
Dette er en cache i serien ”Why Not?”, og i cachen er der halvdelen af koordinatet til Kallehaugernes cache "Why Not? - Moderrumskibet"
Man skal finde en ”Why Not?” med både ulige og lige nummer for at få det fulde koordinat til moderrumskibet.
Mosens tilblivelse og vækst
Store dele af Store Vildmose er højmose, en naturtype, som kun er bevaret få steder i Danmark. Midt i stenalderen, ca. 6000 f. Kr., var her et lavvandet hav, men i slutningen af perioden havde landet hævet sig så meget, at området omkring 2000 f. Kr. var tørlagt. Antagelig som følge af utilstrækkelig bortledning af vand indledtes i ældre bronzealder, ca. 1500 f. Kr., en forsumning og tørdannelse i den sydlige del af området. Klimaet blev efterhånden mere regnfyldt, og jorden blev gradvist udvasket for næringsstoffer. I et sådant fugtigt og næringsfattigt miljø trives tørvemose (sphagnum) særlig godt.
Lidt efter lidt groede tørvemosset ind over området, så der i løbet af bronze- og jernalderen bredte sig en højmose ud over den tidligere havbund. Fra en start på ca. 8 km2 i ældre bronzealder 7-8 dobledes arealet i de efterfølgende knap tre et halvt tusinde år, så mosen nu har en størrelse på ca. 60 km2.
Området øst for informationstavlen er udlagt som regionalt råstofområde med en omfattende indvinding af sphagnum, der bearbejdes industrielt og sælges som pottemuld eller som sphagnum til gartnerier og haver. Mange steder er indvindingen nået ned til de ældste tørvelag, og her er maskinerne stødt på væltede træstammer og stubbe, der står forankrede i sandet under tørven over flere km2.
Der er fundet stammer af birk, el og især eg. En del af egetræerne er blevet analyseret. Der er tale om meget store og gamle træer. Nogle har været op til 400 år gamle, inden de faldt omkuld. Dateringer ved hjælp af egetræernes årringe ("dentrokronologi") har vist, at skoven har eksisteret mellem i hvertfalt ca. 1300 og 800 f. Kr., altså i bronzealderen, samtidig med den ældste mosedannelse i området.
Vi må forestille os, at der i bronzealderen har været kærområder med birke- og elleskov og på de lidt mere tørre partier egebirkeskov. Med tiden opstod der en imponerende egeblandingsskov med kæmpestore træer ind imellem. Efterhånden som det blev fugtigere, druknede egetræernes rødder, træerne døde, og skoven gik under. Da egetræer har hårdt kerneved, må der i lang tid have stået en oversvømmet spøgelsesskov tilbage på stedet med nøgne stammer og grene, indtil svampe og vind og vejr fik bugt med dem, og de segnede om - for efterhånden at blive begravet under metertykke lag af fugtig højmosetørv.
Vær opmærksom på, at mosefladen er let antændelig.
Brandfaren er stor overalt i området.
Rygning og brug af åben ild er ikke tilladt i tiden 1. marts til 31. oktober.
Hvor der er skilte herom, gælder forbuddet hele året.
Tænk på brandfaren
