Det var dengang i meget gamle dage…
Hvor nogen mennesker havde rigtig mange penge, og rigtig mange mennesker ikke havde nogen penge.
Sådan var det i hvert fald der langs Gudenåen og de store søer altså deromkring, hvor Silkeborg ligger i dag.
Landskabet var fladt og lyngheden strakte sig ud over hele den verden, som småkårsfolkene kunne overskue. Svært var det at få noget ud af den magre sandjord, og mange måtte gå fra hus og hjem. Men de måtte snart gå hjem igen, for der var ligesom ingen steder at gå hen.
Men så var det, at den store, rige godsejer Stoutsen kom i tanker om, at han ville sætte sig et vartegn, et minde om Stoutsen-slægtens storhed. En høj ville han have – nej ikke nok med det: en bakke ville han have – nej nej ikke nok med det: Et bjerg ville han have! Ja skisme ja: Et rigtigt bjerg.
Og så betalte han hver af bønderne 10 rigsdaler for at lægge trillebør og arbejdskraft til opbygningen af bjerget. I ugevis knoklede de med sand og skovl og bør, indtil Stoubjerg en skønne dag nåede de magiske 99 meter. En gigantisk fest blev holdt deroppe på toppen, hvorfra man kunne se viden om – og især kunne nyde udsigten til Stoutsens gods nede ved søen.
De fleste af de nedslidte bønder brugte deres 10 rigsdaler til en billet til Fyn, men den kloge, tålmodige og stræbsomme husmand Peter Sind, havde andre ideer. Først købte han sig retten til at holde får på Stoubjerg (det gav godt) og så begyndte han at sætte geddefiskeriet på søen i system, så de rige kunne få fars til lækre fiskefrikadeller. En skønne dag havde han penge nok til at købe en hestetrukken gravko. Og i ly af mørket begyndte han at opbygge et nyt bjerg ved siden af Stoubjerg. I hele sit voksne liv havde han nemlig drømt om at sætte den hovne Stoutsen bare lidt på plads.
En augustnat trak han og hesten de sidste læs jord op på toppen. Og da morgenen gryede, kunne solen skinne på det helt nye Sindbjerg – præcist 103 meter over havets overflade.
Ingen stor fest blev holdt, for Peter Sind var jo en sindig mand.
Men han smilede lidt, og det har vi andre jo også lov til.
Og nu skal i ud og nyde udsigten fra de to høje Sindbjerg og Stoubjerg.
Opgave:
Parker ved geocachens startpunkt (WP1). Starten går på WP1. Det er den startkoordinat, du ser øverst på denne side. På dette startpunkt skal du lede efter en tre-ciffret kode som står på et lille grønt skilt. Kig godt efter, koden kan nemlig være gemt godt på en pæl, under borde og bænke eller under et skilt. Når du har fundet koden, skal du huske at skrive den ned, den skal nemlig indsættes i nedstående ligning, der giver en af koordinaterne til der, hvor selve skatten er gemt (Kode1).
WP2 Koordinater: N 56 08.861; E 009 36.488
Når du har fundet koden, skal du finde WP2. Det gør du ved at taste WP2 koordinaterne ind i din app eller din gps. Når du ankommer til WP2, er der endnu en skjult talkode, du skal gå på jagt efter. Skriv denne ind i ligningen (Kode 2).
Nu kan du udregne ligningen og dermed få slutkoordinaterne, som fører dig hen til den gemte skat. Skatten er gemt godt, så det er med at have øjnene med sig. God jagt!
Kode 1 + 345 =_______ (Indsæt facit sidst i Slutkoordinat N)
Kode 2 - 697 =_______ (Indsæt facit sidst i Slutkoordinat E)
Slutkoordinater: N: 56 08._?_; E: 009 37._?_
Denne geocaching er en del af Bjerglegene 2013. På toppen af Sindbjerg er der fra fredag 11. oktober til søndag 20. oktober opsat en QR-kode. Hvis du scanner den med din smartphone er du med til at afsætte en stemme på at Silkeborg skal vinde titlen som ”Årets BjergbestigerKommune”. Følg med i Bjerglegene på www.bestigbjerge.dk
Du kan også bruge de to talkoder til at registrere dig som Bjergbestiger på BestigBjerges hjemmeside. På den måde samler du højdemeter, og når alle 20 bjerge i BestigBjerge er besteget, kan du blive optaget i BestigBjerges Hall of Fame.