DK: Oversigtsplanche der viser hvordan området omkring Esrum Sø har ændret sig gennem årerne på grund af forskellige geologiske processer. Michael Houmark-Nielsen har givet sin tilladelse til at jeg anvender planchen.
Landskabet i Nordøstsjælland er skabt under afslutningen af den seneste istid for 25.000 – 11.500 år siden, kaldet Sen-Weichel. Ser man på et topografisk kort, kan man se en højderyg der strækker sig fra Græsted/Gilleleje igennem det meste af Gribskov og videre ned gennem Store Dyrehave og Tokkekøb Hegn. Før denne højderyg skabtes, var der forud gået nogle tusind år, hvor isskjoldet langsomt smeltede tilbage fra den yderste rand i Midtjylland til Øresund. Området ved Esrum, var flere steder dækket af dødis (A-planchen).
Højderyggen i Gribskov blev skabt af gletschere, der kom fra det sydligste Sverige og gled ind over Nordsjælland. Gletscheren skubbede og stablede forlandet op i de langstakte højderygge og efterlod en fordybning øst for bakkerne der senere blev til Esrum Sø. (B-planchen). Isstrømmen, der afsatte moræneler (det brune lag, C-planchen) førte også lyse, velsorterede sandsten med bølgeslagsmærker og spor efter gravende organismer med sig, der ofte ses i vejgennemskæringer og gamle grusgrave i Gribskov.
De efterfølgende par tusind år smeltede en del af isen fra gletscheren væk mens store partier af død-is lå tilbage. En ny gletscher skød op over Nordsjælland fra syd. Denne gletscher havde ikke samme kræfter som den forrige gletscher og ændrede ikke så meget på landskabet. Gletscheren tværede de eksisterende bakker lidt ud, efterlod en del småbakker og afsatte sedimenter ovenpå den gamle is (orange lag, C-planchen). Begge isfremstød kan være ophav til de fire kæmpesten, der stadig findes i området (To såkaldte ’Smørsten’, ’Pengestenen’ og Troldestenen ved Stenholt Mølle).
Den resterende is smeltede gradvist bort under den efterfølgende temperaturstigning. Dødisen var mest udbredt og bestod i længst tid i fordybningerne bag bakkedraget, svarende til den nuværende Esrum Sø. Smeltevandet i den delvist dødisfyldte sø nåede en højde, der ligger ca. 7 m over den nuværende og de gamle søbredder er særligt tydelige langs søens vestside. De sedimenter som var afsat af gletscher nummer 2 ovenpå dødisen, i de søer som var dannet i dødisen under afsmeltningen fremstod efterhånden som issøbakker. Når ’kanterne’ i en issø forsvinder vil de sedimenter der er afsat fremstå som fladtoppede bakker (små sorte bakker i overfladen, D-planchen).
Den første vegetation i området var rypelyng, dværgbirk og polarpil. Frem til vore dage har landskabet ud over skovens fremkomst ikke ændret sig meget. Den største forandring er, at vandstanden i havet og i Esrum Sø har ændret sig. For ca. 8000 år siden fandt en verdensomspændende havstigning sted. I den forbindelse blev store landområder i Nordsjælland oversvømmet, således at eksempelvis Arresø blev en del af et fjordsystem. Esrum Sø blev ikke oversvømmet men vandstanden steg et par meter i forhold til dagens vandspejl. At vandspejlet i Esrum Sø herefter faldt til det nuværende skyldes flere forhold blandt andet den fortsatte landhævning, der kan forklares ved, at det enorme tryk fra istidens is er væk og landet derved frit kan hæve sig (E-planchen).
Ved at undersøge jordlagene, kan geologer fastslå, hvad der er sket på en given lokalitet. De steder hvor isen har kunnet smelte uden medvirken af rindende vand, vil der ofte blive afsat moræneler (usorteret aflejring). Hvis derimod smeltevand har spillet en større rolle under afsmeltningen, vil der ske en sortering, hvor de fineste bestanddele skylles ud i søer, mens der afsættes lagdelt grus og sand i floder og åer. Dette ses blandt andet i de nedlagte grusgrave i Gribskov.
Hvis man ønsker at undersøge jordlagene, gøres dette lettest ved at besøge steder med åbne profiler. De kan være menneskeskabte, såsom vejudgravninger eller grusgrave, eller naturligt forekommende i form af skrænter.
For at logge denne earthcache skal du besøge to lokaliteter, hvor du skal undersøge jordlagene.
Første lokalitet er en nedlagt grusgrav meget tæt på Multebjerg (Gribskovs højeste punkt). Stil bilen ved Kagerup Station (P1). Følg asfaltvejen ind til lejrpladsen. Turen er 2,5 km og tager ca. 25 minutter i rask trav eller 10 min på cykel. I grusgraven kan man i skrænterne se forskellige lag. Dog er graven stærkt skredet sammen og det kan være svært at få et klart billede af lagene. Der er forskel på de enkelte lag, afhængig af hvor man befinder sig i grusgraven.
Ved WP1 står du foran en ca. 4 meter skrænt. Oppe på skrænten til højre ser du en ’V’-stammet birk til venstre en lille eg.
A: Hvor mange lag kan du se i skrænten (det er flere end 3)?
B: Start oppefra, beskriv med egne ord farven og beskaffenheden af de enkelte lag?
C: Hvordan vil du beskrive det lag der indeholder de største sten?
D: Er laget med de største sten her sorteret eller usorteret?
Nu skal du køre til Nødebo og parkere bilen lige overfor Skovskolen (P2). Følg skovvejen helt ned søen forbi gården. Du kan enten gå i søbredden eller oppe på kanten af hestefolden, pas på ikke at skride ned. Ved koordinatet står du nedenfor Pibersletten.
Ved WP2 står du ved søbredden med en død eg på din venstre side og en levende eg på din højre side, når du har ryggen til søen. Her er skrænterne blotlagt, så man kan se hvilket materiale der er afsat her.
E: Under græstørv og muldlag finder du et andet materiale. Hvordan vil du beskrive materialet med egne ord?
F: Er dette materiale sorteret eller usorteret?
G: Dengang vandstanden var højere i søen, tror du så at søen var relativt bredere end den er i dag, eller tror du at søen var relativt længere end den er i dag og hvorfor?
UK: This earth cache explains about the creation of Esrum lake and the hills in Gribskov forest during the last Ice Age. Esrum Lake is the Lake in Denmark with most water and has a depth of 25 meters. The hills in Gribskov forest is approximately 100 meters high measured from the bottom of the lake. The main theme with this cache is to describe the ability of the ice to both move and deposit material.
Overview (please see above) that shows how the area around Esrum Lake har changed during the years due to different geological processes. Michael Houmark-Nielsen has given his permission for me to use this figure here.
The landscape in north east Sjælland is created during the end of the last Ice Age 25.000 to 11.500 years ago called late Weichselian period. If you look at a topographic map you find a ridge going from Græsted/Gilleleje through most of Gribskov forest and further down through Store Dyrehave and Tokkekøb Hegn forests. Prior to the creation of this ridge some thousands of years had passed where the ice cap slowly melted back from its farthest edgein Midtjylland to Øresund. The area at Esrum was covered by scattered dead-ice (‘A’ on figure)
The ridge in Gribskov was created by glaciers that came from the southern part of Sweden and glided over North Sjælland. The glacier pushed and piled up the material into the lengthy ridges and left a groove east to the hills which later became Esrum Lake (‘B’ on figure). The stream of ice which deposited Boulder clay (the brown layer, ‘C’ on figure) also brought more light colored, well sorted sand stones with beating wave marks and traces of digging organisms which can be seen in way cuttings and old gravel pits in Gribskov.
The following two thousand years part of the ice from the glacier melted away while lager parties of dead-ice remained here. A new glacier moved up across North Sjælland from south. This glacier was not as strong as the first one and did not make significant changed to the landscape. The glacier rather smeared the excisting hills and left behind a number of small hills and deposited sediments on the old ice (orange layer, ‘C’ on figure). Both glaciers could be the source to the depositing of the four big rocks in the forest (Skallerød smørsten, Smørstenen, Pengestenen and Troldestenen at Stenholt Mølle).
The remaning ice did melt away gradually during the follow rise in temperature. Dead-ice was most pronounced and lasted the longest in the groove behind the ridge approximately where you find Esrum lake today. The melting water in the parcially dead-ice filled lake reached a level that would be 7 meters above the waterline of today. The old lake shore is most clearly seen along the west side of the lake. The sediments deposited by the scond glacier on the dead-ice in the small lakes which was created in the dead-ice during the melting turned into ice pond hills. When the edges in an ice pond melts then the deposited sediments in the ice pond will appear as flat top hills (small black hills in the surface, ‘D’ on figure).
The first vegetation in the area was mountain avens, dwarf birch and artic willows. From those days up until now the landscape has only changed a little apart from the growing of the forest. The biggest change has been the sea level and the water level in Esrum Lake. About 8000 years ago a world-wide rise in sea level took place and in relation to this great pieces of land in North Sjælland was flooded. Arresø became part of a fjord system. Esrum Lake was not flooded but the water level rised a few meters compared to the level of today. The fact that the water level then later decreased in Esrum Lake is caused be several factors one of them is the continuing geological upheaval. Geological upheaval is best explained by the fact that the weight of the glacial ice is gone which makes the land able to slowly rise (‘E’ on figure).
By investigating the soil geologists can prove what has happened on a given location. On the places where the ice has been melting without influence of running water boulder clay will be deposited (unsorted deposit). If on the other hand running water has played a role during melting sorting will take place. The finest components will be washed out in lakes while layered gravel and sand will be deposited in rivers and creeks. This can be found in closed gravel pits in Gribskov.
If you want to investigate the soil this is easiest done by visiting places with open profiles. These profiles can be man made like way cuttings and gravel pits. Natural profiles like slopes can also be found.
In order to log this earth cache you will have to visit to sites where you are going to look at the soil.
First site is an abandoned gravel pit close to Multebjerg (the highest point in Gribskov). Leave your car at Kagerup Station (P1). Follow the asphalt road to the camp site. The walk is 2,5 km and takes 25 minutes or 10 minutes on your bike. In the gravel pit you can see seval layers in the slopes. The gravel pit is though quite falled in and it can be a little difficult to get a clear picture of the layers depending on the exact spot you are looking at.
At WP1 you will be facing a 4 meters slope. On the top of the slope you will see a V-shaped birch on you right hand side. To the left you see a young oak.
A: How many layers do you see in the slope (it’s more than 3)?
B: Begin from the top and down. Describe in your own words the color and the texture of each layer?
C: How would you describe the layer that contains the biggest stones?
D: Is the layer with the biggest stones sorted or unsorted?
Now drive to Nødebo and park your car across the road from Skovskolen (P2). Follow the gravel road through the forest and past the farm. You can either go on the shore of the lake or on the slope of the field with horses but be careful not to fall down. At the coordinates you are at the foot of Pibersletten.
At WP2 you are at the shore of the lake on your left hand side you have an old dead oak. On your right hand side you have an old living oak when you have your back to the lake. In the slopes you can study the material that have been deposited here.
E: Under the turf and top soil you find another type of material. How would you describe the material in your own words?
F: Is this material sorted or unsorted?
G: When the water level was much higher in the lake do you think that the lake was relatively broader or relatively longer than it is today and why?
Kilder/sources:
Esrum Sø – til vands og til lands, Niels Richter-Friis, Årbog for Frederiksborg Amts Historiske Samfund, 2010.
Nordøstsjællands Geologi, V. Milthers, C. A. Reitzels Forlag, 1935.
Geologisk Museum Københavns Universitet Eksursion Søndag d. 3. Maj 2009, De Seneste 35.000 år i NØ-Sjælland, Michael Houmark-Nielsen, 2009.
Hvad Gribskov gemmer: Naturguide, Hovedområdet, Houmark-Nielsen, M 1998, , vol 3, pp. 19-20.
Personlig korrespondance med Michael Houmark-Nielsen.