Denne cache er udviklet for at fejre Earthcachings 10 års fødselsdag. TILLYKKE.
Bornholm er det eneste sted i landet, hvor du kan opleve de såkaldte "Bornholmske diamanter" i kalkstensboller, der er indlejret i Silurtidens skiferlag, f.eks. den nedenfor beskrevne Cyrtograptusskifer.
Læs mere om de bornholmske diamanter i Eksra Materiale sidst i cachebeskrivelsen.
Cyrtograptusskifer.
( ifølge: http://www.denstoredanske.dk):
Ældre betegnelse for en ca. 60 m tyk lagfølge af mørkegrå til lysegrå ler-siltskifer.
Cyrtograptusskiferen er fra Tidlig Silur (ca. 430 mio. før nu). Den forekommer sandsynligvis i store dele af Danmarks undergrund og findes på Østersøens bund tæt ved Bornholms sydkyst.
Den er i Danmark kun blottet i Øle Å nær udmundingen (hvor den er den yngste silure aflejring) samt i Læsåens nedre løb, begge på Sydbornholm.
Cyrtograptusskiferen er karakteriseret ved sit indhold af fossiler, især af graptolitslægten Cyrtograptus, som er spiralrullet og forgrenet.
Skiferen er synlig både i brinken og på åbunden.
Det er den mørkegrå cyrtograptusskifer, der er opkaldt efter den meget sjældne spiralformede graptolit Cyrtograptus, der levede blandt andre kolonier af graptolitter i Silurtidens dybe hav.
Her findes også andre mere almindelige graptolitter, som Retiolites og Monograptus.
For 430 millioner år siden var Bornholm ikke den ø, vi kender til i dag, men på bunden af datidens dybe hav blev der både aflejret ler og kalk.
Med tiden er leret blevet trykket sammen til såkaldte lersiltskifre, og i nogle ganske bestemte lag er der aftryk af den sjældne Cyrtograptus.
Det er forbudt at hakke i åbrinken, men de løse skiferstykker må godt studeres nærmere. Måske er du heldig og finder et fossil.
På stranden ved åmundingen findes der også mange af disse skiferstykker. Det er gode "smutsten", men du kan også prøve at bygge et tårn. Hvor højt kan du bygge før det vælter?
Kilder: Finn Hansen, Naturstyrelsen, Geologisk Museum m.fl.
***
OBS:
Da dette er en earthcache, skal du gøre følgende for at logge cachen korrekt:
Besvar spørgsmålene og send svarene og evt. billede til cacheejer på
oakees@gmail.com
Husk cachernavn!
Spørgsmål, der skal besvares;
1. Undersøg åbrinkens skråtstillede lag. Fortæl hvilket verdenshjørne lagene hælder til og hvad der er årsagen til lagenes hældning?
2. Hvad kan lagenes tykkelse fortælle dig om deres dannelse?
3. Undersøg de løstliggende skiferstykker. Fortæl hvad der sker, når du slår kanten af et skiferstykke mod et andet.
4. Ved vandmøllen finder du en infotavle. Ørredhuset er opført af genbrugsmaterialer, hvilke?
5. Frivilligt: Gå til WP1 (åmundingen) og prøv én af de to muligheder: 1. Byg en varde af de skiferstykker du finder her. Hvor højt kan du bygge inden den vælter? Tag evt. også et billede af din varde og vedføj det i din log. ELLER: 2. Brug skiferstykkerne til at slå smut med. Hvad er din rekord?
Du er velkommen til at logge cachen efter du har sendt din mail til cacheejer. OBS! Røb venligst ikke svarene i loggen!
Kan dine svar ikke godkendes, kontakter vi dig.
God fornøjelse!
Alles für die Touristen! Pr. 24.8.2014 kommen hier die Fragen auf deutsch.
Wir verstehen deutsch, deshalb kannst du die Fragen auf deutsch beantworten. Unterschreibe bitte mit deinem Cachernahme.
1. Untersuche die schrägen Schichten im Rand der Au. In welcher Richtung neigen die Schichten sich und was ist die Ursache dazu?
2. Was können die Dicke der Schichten dir von ihrer Entstehung erzählen?
3. Untersuche die losen Schieferstücke. Erzähle was geschieht, wenn du die Kanten von zwei Stücken zusammenschlägst?
4. Bei der Wassermühle findest du eine Infotafel. Wann ist die Mühle gebaut?
5. Freiwillige Aufgabe: Gehe zu WP1 (die Aumündung) und baue einen Steinhaufen von den Schieferstücken die man hier findet. Wie hoch könnt Ihr bauen? Mache ein Foto von deinem Steinhügel.
OBS! Du darfst nach deinem Mail an CO loggen. Sind deine Antworten nicht korrekt, hörst du von uns. Viel Spass!
Ekstra materiale:
Bornholmske diamanter.
De såkaldte bornholmske diamanter er ikke rigtige diamanter, men glasklare kvartskrystaller, der er indlejret i åbne sprækker i det indre af op til 1 m store kalkboller.
Sprækkerne er beklædt med små kalkspat-krystaller og imellem dem ses de større ”diamanter”.
En rigtig diamant er af kulstof, men en bornholmsk diamant er helt igennem bygget op af Siliciumoxid (SiO2)
Disse kvartskrystaller har været anvendt til smykkefabrikation i perioden omkring år 1800.
Et diamantsliberi hævdes ligefrem opført år 1791 på Bornholms sydkyst. I alt blev der udvundet ca. 2000 ”diamanter”. Hver diamant indbragte mellem 24 skilling til 4 rigsdaler, hvilket svarede til mellem en dagsløn og en månedsløn for en datidig arbejdsmand.
De fleste kalkboller blev fisket op af havet ud for Sydbornholm. På et kort fra 1805 ses stednavnet Diamantrevet.
I 1960'erne og 1970'erne så lokale dykkere en mulighed i at skaffe sig lette indtægter ved at støvsuge havbunden for kalkboller i håbet om at de indeholdt diamanter.
Man bragte dem ind på stranden, hvor de blev flækket og solgt. (Se billede på related wbpage)
Denne fremgangsmåde førte i 1984 til en fredning af kalkbollerne på havets bund.
Ved Slusegård, nær Øleåens udmunding, er det muligt at se de skiferlag, kalkbollerne forekommer i.
De er dannet i den geologiske periode Nedre Silur. Lagene er omkring 430 millioner år gamle.
Det er ikke let at komme til at se selve kalkstensbollerne i skiferlagene i havet, med mindre det er meget lavvandet.
Det er dog muligt at se kalkstensboller og diamanter på NaturBornholm og Bornholms Museum.
English:
Sorry. No english text.