Gyldensteens Strand Multi-Cache

Aage V. Jensen naturfund erhvervede sig i 2011, det 616 hektar store Gyldensteens inddæmmede strand, med reservatet ved Ore Strand og de tidligere øer Lindhom og Langø, med det formål at oprette en marin og fersk naturgenopretning. Fra marts 2014 fjernede man dæmningerne mellem Langø, Lindholm og Store Stegø og herved blev et 214 hektar stort område, igen overladt til havet i form af et lavvandet fjordområde. Der er i forbindelse med projektet anlagt nye stier og udsigtspladser, så der er god mulighed for, at besøge området og iagtage dets naturværdier og få et indblik i inddæmningshistorien.

Allerede i 1840’erne lå der en plan om inddæmning af 275 hektar af stranden mellem Gyldensteen, Lindholm og Langø, men Treårskrigen 1848‑50 (1. Slesvigske Krig) kom på tværs. Det var både en borgerkrig og en krig mellem Danmark og Det Tyske Forbund, og grev Johan Hartwig Ernst Bernstorff-Gyldensteen blev beskyldt for at gå fjendens ærinde, da han var tysk statsborger.

Efter nederlaget i 2. Slesvigske Krig i 1864 kom der atter gang i landvindingsprojektet på Gyldensteen, men nu blev resultatet en større og mere ambitiøs plan, hvor dæmningen skulle strække sig helt over til Jersore. Koncessionen modtog godsejeren i august 1869, og som ledende ingeniør på landvindingsprojektet ansatte man digeinspektør Richard P. Carstensen (1822‑1901), lillebror til Tivolis grundlægger, Georg Carstensen.

Han afleverede sin håndskrevne »Overslags-Beregning« for Gyldensteen-inddæmningen 19. juni 1869. Den omfattede landvinding af ca. 620 hektar til en samlet pris på 184.500 rigsdaler (23 mio. kr. i 2014-værdi). Hver ny hektar ville altså koste 37.096 kr. i nutidsværdi. Med i prisen var – udover dæmninger, kanaler, sluser og to pumpemøller – også den endelige harvning, pløjning og første »besåning«.

De to kostbare vindmøller skulle leveres af Chr. P. Schmidt i Ærøskøbing. Prisen for Store Stegø-møllen med to centrifugalpumper var anslået til 9938,60 rigsdaler (1,24 mio. kr. i 2013-værdi). Langø-møllen skulle være en smule mindre, så den ville kunne fås for 9000 rigsdaler (1,12 mio. kr. i 2013-værdi). Først to år senere gik selve arbejdet med den hidtil største inddæmning på Nordfyn i gang. I det tidlige forår 1871 begyndte man at bygge de 2273 meter dæmning, fordelt på fem etaper mellem Lille Stegø, Store Stegø, Lindholm og Langø over Fåreholm til Jersore-pynten. 400 jordarbejdere var travlt beskæftiget med dæmningerne, og fra København ankom tømrer og entreprenør J.V. Unmack (1829‑1903) for at bygge de tre sluser ved Kragelund Møllebæk, Ålebækken og Bogense østlige inddæmning samt de to vindmøller.

Allerede i efteråret stod anlægget færdigt, og i løbet af et halvt års tid var det inddæmmede land pumpet så tørt, at det kunne tilsås med naturgræsser. Derefter fik arealet lov at ligge hen som græsningsjord for fritgående kvæg. Da vindmøllerne imidlertid pumpede, som vinden blæste, betød det, at fugtighedsforholdene varierede stærkt på de sandede enge, og landøkonomisk udviklede det nye land sig til en elendig forretning.

I 1954 havde sønnen Carl-Johan Bernstorff overtaget ledelsen af godset fra sin 71-årige fader, og Carl-Johan ville modernisere det gamle og ineffektive afvandingsanlæg. Nu skulle det være slut med våde enge og sjapvand på markerne. Nu skulle der dyrkes korn, og det skulle ske med støtte fra staten, så Carl-Johan Bernstorff gik sammen med Hedeselskabet om at udforme det helt store projekt.

I tidsskriftet »Dansk Hjemstavn« fra 1958 beklagede Carl-Johan Bernstorff sig over godsets elendige økonomi siden inddæmningen i 1870’erne og gav her sit eget bud på en løsning. Udnyttelsen af arealerne og jordkvaliteten, skulle som beskrevet ovenfor forbedres, så arealerne endeligt kunne blive rentable at dyrke. Sådan kom det til at gå. Hedeselskabets projektplaner blev ført ud i livet i 1959‑62. I august 1959 gav Landbrugsministeriet grønt lys for grevens ansøgning om et tilskud på 60 procent af den million kr. (13,1 mio. kr. i 2013-værdi), som Hedeselskabets projektoverslag lød på. Nu blev der bygget nye pumpestationer med elektrisk drift, og møllerne blev sat ud af spillet. Kanalerne blev uddybet, sidekanalerne (grøblerenderne) rørlagt og store dele af engene dybdepløjet.