Skovflåten (Ixodes ricinus) er en mide, som hører til blandt spindlerne sammen med bl.a. edderkopperne.
På denne lokalitet er der risiko for at rende ind i en skovflåt, men bare rolig det sker ikke særlig tit. Måske møder du et rådyr eller en hare.
Flåten lever af blod fra fugle og pattedyr, og den er nødt til at have to til tre blodmåltider i sit liv. Efter hvert måltid lader flåten sig falde til jorden, hvorefter den fordøjer blodet. Så kravler den op i lav vegetation som græs og andre skovbundsplanter, hvor den sidder og venter på næste offer. Det første måltid skaffer den sig som regel fra mindre dyr og fugle, det andet fra f.eks. pindsvin, egern, hare eller fasan, og det tredje helst fra en hjort eller – til nød – et menneske. Når hunnen har fået sit tredje måltid, lægger hun mellem 1.500 og 2.000 æg under nedfaldne blade.
Da skovflåter er meget følsomme overfor udtørring, er de mest almindelige i skove, men trives godt udenfor skovene på Bornholm, da den store bestand af rådyr og det mange steder højtliggende grundfjeld gør at den nødvendige fugtighed er tilstede, men de kan dog også findes i krat og moser, hvor der er konstant fugtig luft.
Problemet med skovflåten er ikke, at den skal bruge blod. Det gør ingen synderlig skade, selv om der kan findes flere end 200 voksne flåter på ét enkelt rådyr. Det er langt værre, at skovflåten kan få skadegørende mikroorganismer i sig fra en smittet vært. Disse organismer kan så senere overføres til den næste vært. På den måde kan mennesker blive smittet med to alvorlige sygdomme: Borreliose og TBE (flåt-båret-hjernebetændelse). Den første er en bakterieinfektion, som kan medføre lammelser og nervebetændelse, mens den anden er en virussygdom, der kan føre til hjernehindebetændelse.
Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Skovfl%C3%A5t