Skip to content

Æbelø Multi-Cache

Hidden : 8/9/2014
Difficulty:
2 out of 5
Terrain:
4 out of 5

Size: Size:   regular (regular)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Hele Nordfyn er skønt, men Æbelø er natur- og kulturoplevelsen over dem alle. Ensomhed. Natur. Forladte steder. Spor efter mennesker. Tyve meter høje skrænter, bregner, troldeskoven med gamle ege og storbladet lind, samt et væld af dyreliv og overvældende skovdækket pragt. Øen er tilgængelig til fods via ebbevejen fra Lindø. Du må sejle eller vade til Æbelø - vær opmærksom på tidevandet og vind, der kan give høje bølger.

Turen fra P til cachen er omkring ni kilometer. Vil du hele øen rundt på eventyr og geocaching, skal du nok regne med en samlet tur på omkring 15-20 kilometer.

Øen Æbelø befinder sig knap fire kilometer fra moderlandets nordkyst. Der er stier rund på hele øen, hvor der er mulighed for at opleve både rester af øens kulturhistorie, et særpræget landskab, et af Fyns flotteste fyrtårne, samt et rigt dyreliv i øens skov- og engarealer.

Ebbevejen

Æbelø er dannet af en morænebakke, da havet for 8 - 9.000 år siden oversvømmede området. Nordfra æder havet af klinterne og i syd ved Æbelø holm lægger sandet sig omkring øer og holme og danner nyt land som ringene i et løg. Helt unikt er det 55 millioner gamle Æbelø-ler fra tertiærtiden. Mest tydeligt i klinten ved Østerhoved spids på nordøstsiden af øen. Flere steder på øen, kan man se, hvordan klinterne synker etagevis. Et særpræget syn, og sjovt, hvordan bøgeskoven mange steder fortsætter at vokse uden at lade sig anfægte af de voldsomme forandringer.

Historisk kendes øen tilbage fra 1200-tallet, hvor den er nævnt i Kong Valdemars jordebog. Der boede ingen på øen, men der blev hentet brænde og dyrket jagt her. Den første gård lå syd på øen, men da jorden i nord er bedre etableres Æbeløgaard i 1680. I 1787 boede 19 personer på øen. Antallet steg til 30 personer i 1845 og til 50 omkring anden verdenskrig, hvor øen havde egen skole. I dag er husene fjernet undtagen Østerhovedhus, fyrmesterboligen og Æbeløgaard.

Flot natur

Øen og det lavvandede område omkring øen blev fredet i 1998 med det formål at bevare de naturhistoriske værdier og kystens dynamik. Men faktisk blev dele af skoven, primært for at bevare de gamle egetræer, fredet allerede i 1924 og 1934, og har siden ligget urørt. Siden fældning af de fleste nåletræer i '98 har hele øens skov ligget "urørt" og nu udføres kun den mest nødvendige naturpleje af mennesker.

Kilde: "Æbelø" Fyns amt 2003. Du kan downloade foldere og læse gode råd til turen her Æbelø perlen over Nordfyn + link til tidevandstabel (Nordfyns kommune) og folder + oversigtskort Æbelø (AVJF) lige til at printe ud og tage med.

Skoven og øen er fredet, så brug af åben ild er forbudt. Der er dog anlagt bålsteder på udvalgte pletter, hvor du kan hygge og tilberede din mad. Der er selvsagt hverken rindende vand eller ishus på øen, så du skal selv sørge for provianten. Værn om naturen og dens værdier, smid ikke skrald og vis hensyn til andre. Øen er i privateje, så færdsel på øen må kun ske i tidsrummet fra kl. 6 morgen til solnedgang. God tur.

---

Short english version: The island of Æbelø offers unique nature on the north of Funen. The Island can be reached from Lindø by wading through water. The trip to the cache is about nine kilometers from P, but if you want to explore the whole island expect a trip about 15-20 kilometers. Prepare your trip with food, water and beware of tide and weather. The island is open for visit from 6 morning to sundown.

Additional Hints (Decrypt)

Yæex / Ynepu

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)