Dysser: er grave, opført af de første bønder mellem 3600 og 3200 f.kr. De består af et eller flere gravkamre, omgivet af en jordhøj, En runddysse indholder kun et kammer, en langdysse kan indholde op til 5 kamre.
Dyssekamrene var i begyndelsen små og kisteformede. De var kun beregnet til en enkelt begravelse, med tiden blev de større og forsynet med en lille gang, så kunne de lettere bruges til flere begravelser senere hen.
Gravskik: Kun samfundets betydningsfuldeste medlemmer blev begravet i dysser.
De døde: Blev lagt ind i dyssekammeret med nogle af deres private ejendele. F.eks en stridsøkse af sten eller en ravkæde. Desuden fik de ofte nogle lerkar med mad og drikkesle med sig i graven.
Landskabet: I begyndelsen af bondestenalderen var landet dækket af tæt urskov.
Svedjebrug: De første bønder fældede og brændte træerne for at skabe rydninger hvor de kunne dyrke korn og anlægge deres landsbyer, Når jorden efter nogle år var udpint flyttede stenalder bønderne og opdyrkede et nyt område. Efterhånden ændrede skoven sig fra at være en tæt linde urskov til en lys åben egeskov.
BAVNEHØJEN: Før i tiden tændte man bål på bakker og høje, når der skulle sendes hurtigt bud fra egn til egn. Den brændende bavn kunne ses langt omkring og på den måde varsle om fjendtlige angreb.
Bavnen: stod altid parat oppe på højen, så den hurtigt kunne antændes, hvis der var fare på færde.
Endnu under Englandskrigern i 1807, blev bavnene brugt til at advare om at fjenden var på vej.