Thoreby sogn er overmåde rigt på fortidsminder
Pragtfulde jættestuer og runddysser skjuler sig i skovene og anselige langdysser ligger spredt på de frodige agre.
Efter oldtidsfolket tog middelalderens jorddrotter egnen i besiddelse og borge og adelsgårde rejste sig rundt i sognet.
Blandt disse blev Fuglsang snart den anseligste og som tiden gik, voksede den sig stor på de andres bekostning.
Fuglsang har ikke, som så mange andre af de lolland - falsterske herregårde, igennem århundrede tilhørt en bestemt slægt. Derfor træffer vi også i dens historie et utal af danske adelsnavne.
Fuglsangs ejere kendes tilbage til 1368, de tilhørte forskellige slægter, indtil gården i det 16 århundrede kom i Rud´ernes eje, hvoraf den mest kendte er Frederik d.2. admiral Erik Rud. Rud´erne havde gården indtil 1661 hvor Dronning Sofie Amalie overtog Fuglsang, som hun havde til sin død 1685.
I 1726 solgtes alt lollandsk krongods og i 1819 købte Peter Johansen de Neergård Fuglsang, sønnen, Kammerherre, Aamtmand J.F. de Neergård, opførte 1840 en ny hovedbygning og anlagde en overmåde smuk have, hans enke byggede i 1851 nye udbygninger.
Sønnen cand.polit Rolf Viggo de Neergård erstattede den af hans far opførte hovedbygning med den nuværende. Han var gift med komponist I.P.Hartmanns datter Bodil og det medførte, at mange kunstnere kom til Fuglsang. Ægteskabet var barnløst, og da ægtefællen døde i 1915, overtog Bodil de Neergård ansvaret for driften af godset.
Ved siden af sin interesse for kunst og kultur udfoldede hun nu også et stort socialt engagement. Det første udtryk for dette blev opførelsen af Sønderskovhjemmet ved Toreby, som hun lod bygge 1917-18. Tanken med Sønderskovhjemmet var at give ophold og arbejde til samfundets dårligst stillede mænd; arbejdsløse, subsistensløse eller løsladte fra fængsler. I begyndelsen var der plads til 17 mænd, men hjemmet blev senere udbygget, så det kunne rumme 48. Oprindeligt blev det drevet udelukkende for Bodil de Neergård´s regning, men fra 1923 blev det gjort til en selvejende institution, der stadig eksisterer
Bodil de Neergård havde ingen børn, så hun overdrog 1947 Fuglsang til Det Classenske Fideicommis, hun døde 1959. Det Classenske Fidecommis indrettede et refugium i hovedbygningen, det blev indviet 1962, men måtte lukke 1995 på grund af for ringe tilslutning.
Det Musiske Selskab har forpagtet hovedbygningen og sammen med Storstrøms Kammerorkester afholdes musikalske arrangementer hele året.
Rundt om hovedbygningen ligger de gamle voldgrave og herfra strækker den smukke have sig med vidtstrakte plæner og sjældne træer, ned til det særprægede naturområde Skejten ved Guldborgsund.
Haven har, takket være Det Classnske Fideicommis, i dagtimerne fri adgang for publikum .
Skejten er en oldtidsagtig uopdyrket strandeng, de er overstrøet med store stenblokke, efterladt af istidens gletchere.
Fuglsang Kunstmuseum.
Museet lå oprindeligt i Maribo, fra 1970 til 2006 med navnet Storstrøms Kunstmuseum, og delte en bygning lige ved banegården med Lolland-Falsters Stiftsmuseum (historisk museum). Fuglsang Kunstmuseums ny bygning ligger på en grund stillet til rådighed af Det Classenske Fideicommis. Efter en arkitektkonkurrence blev den engelske arkitekt Tony Fretton valgt til at tegne museet. Byggeriet blev påbegyndt d. 7. august 2006 og den officielle indvielse fandt sted d. 26. januar 2008 i overværelse af Dronning Margrethe
Nuværende ejer: Det classenske Fideicommis