Nogle få kilometer fra Nakskov, lige ved hovedvejen Nakskov - Maribo, ligger i Halsted sogn, det minderige Halsted Kloster.
Halsted Klosters historie går tilbage til 600 tallet, gården var den gang krongods, den nævnes første gang i Valdemar Sejrs jordelov fra 1231, på det tidspunkt var kirken allerede bygget
Selve klostret, der var et Benediktiner Kloster, synes at være grundlagt af Erik Plovpennings datter Jutta, der ved mageskifte med sin fætter Erik Glipping erhvervede al hans jord i Halsted. Hun dør samme år, men har forinden overdraget al jord til Klostret i Ringsted, sådan at Halsted kloster nu hører under kirken. Af et pantebrev fra 1400 ses , at klostret var indviet til den engelske helgen St. Samson.
Sænkningen øst for klostret er den gamle fjordbund fra den tid hvor Nakskov fjord strakte sig helt ind mod Vesterborg. 1510 afbrændte lÿbækkerne Nakskov og derefter sejlede de op ad fjorden til Halsted, her afbrændte de klostret, kun kirken og sydfløjen stod tilbage.
Efter branden var der opgangs tider og alt blev genopført
1536 kom reformationen og dermed blev klostret inddraget under kronen. Det gik med klostergodset her som andre steder i landet, det blev omdannet til et kongeligt Len og blev sæde for en Lensmand, der skulle have mest muligt ud af lenet til egen lomme, hvilket gjorde, at befolkningen blev fattige og jorden udpint.
Ved enevældens indførelse 1660 blev lensvæsenet afskaffet. I 1718 begyndte Kong Frederik d. 5. forhandlingerne med Baron Jens-Juel-Vind, om at mageskifte godset Juellinge på Stevns med Halsted Kloster, Baron Jens -Juel -Vind fik det noget større Halsted Kloster, der 2 år senere blev ophøjet til Baroni.
1721 var forhandlingerne faldet på plads og Halsted Kloster fik navnet Juellinge, hvilket det blev ved at hedde indtil lensafløsningen i 1919, hvor Halsted Kloster overgik til fri ejendom og fik sit oprindelige navn tilbage.
Som det fremgår af ovennævnte, har Halsted Kloster kun været ejet af kirken, kronen og familien Krag-Juel-Vind-Frijs.