Torvegade er en af de gader i Rødbyhavn, der har undergået mindst forandring i årenes løb. Husene blev opført i 1916-17 i engelsk haveby-stil.
Langs gadens sider er en allé af bornholmske rønnetræer.
Samtlige huse på Torvegade var fra starten ejet af A/S Rødby Havns Jernskibsværft (etableret 1916). Det var et af skibsværftets 2 boligselskaber, der stod for opførelsen: ”Rødbyhavns Funktionær- og Arbejderboliger”.
Det andet boligselskab hed ”Rødbyhavn Haveby”. I det hele taget opførtes i værftets regi adskillige huse i Rødbyhavn, i alt ca. 44 med omkring 110 lejligheder, og man havde planer om at opføre et endnu større antal.
På grund af værftets krak i midten af 1920erne blev dette imidlertid aldrig til noget. Det var ellers planen, at Rødbyhavn, som blev
etableret i 1912, skulle være en meget stor by med omkring 25.000 indbyggere. Der var endda planer om sporvejsdrift mellem
Rødbyhavn og Rødby. Det siges, at det er derfor, Havnegade blev anlagt så bred, at der var plads til sporvejen. Alt dette måtte opgives!
Husene på Torvegade er 1-etages 2-familiehuse, som var beregnet til funktionærer og skibsbyggere. Til husene hørte en lille forhave og en noget større baghave. Det gør der for øvrigt stadig.
Da værftet krakkede, flyttede arbejdere og funktionærer fra Rødbyhavn, og mange af husene stod tomme. Værftet var jo den eneste større arbejdsplads, og det var derfor ikke muligt at finde nye lejere til husene.
Redningen kom, da Statens Åndssvageforsorg købte bygningerne på Torvegade (samt andre bygninger, som havde tilhørt værftet).
Husene på Torvegade blev herefter fortrinsvis befolket med funktionærer fra ”Rødbygård”, som åndssvageanstalten kom til at hedde.
Enkelte af husene var allerede i midten af 1920erne overgået til selveje, men i 1974 udbød staten de resterende huse til selveje. Der kom dog den klausul på husene, at der ikke måtte ændres i facaderne, og at rønnetræerne ikke måtte fældes. Denne klausul er stadig gældende.
Husene var som tidligere nævnt beregnet til funktionærer og skibsbyggere på værftet. Et mere nuanceret billede får man, når man
kigger i Folketællingen fra 1. februar 1921. På dette tidspunkt var værftet stadig i fuld sving, selv om det meget snart skulle komme i store problemer.
I 1921 boede der i Torvegade i alt ca. 168 personer. Heraf var de 73 børn, så der har sikkert været ”liv i gaden”. Det vil sige, at det virkelig var familier, der befolkede husene, og ikke enkeltpersoner.Og dog.
Flere af familierne havde en eller to logerende boende, som alle var ansat på værftet. I alt var der 21 logerende rundt omkring i gaden.
Næsten alle ”husfædrene” arbejdede på værftet. Der var f.eks. en smedemester, skibsbygmester, malermester, nittermester, klejnsmedemester, montagemester, pladsmester og snedkermester. Og så var der alle de øvrige: skibsbyggere, smedesvende, maskinarbejdere m.v.
Enkelte af beboerne var ansat/boede i Brugsen, som lå på hjørnet af Torvegade og Syltholmsgade. Denne bygning var en del af komplekset og tilhørte også værftet.
Interessant er det, at omkring 40 procent af ”husfædrene” var født i København. Ellers kom beboerne stort set fra alle steder af landet.
Der var endda en fra Sverige, en fra Færøerne og en fra Letland.
I dag fremstår selve gaden som en gade med miljø. Især alleen med rønnetræerne pynter. Måske kunne fortovene have set lidt pænere ud.
Men alt i alt er der ikke sket de store forandringer i næsten 100 år.