De 7 caches + bonus i serien ”Langs Stien” fører dig rundt på en spændende vandretur ad historiske stier i Mygdals bakkelandskab.

Ruten blev åbnet i 2013 som en del af ”Kunstruten mellem Bjergby og Mygdal”, hvortil der findes en separat cache-serie.
Til turen findes et lydspor af en times varighed, som kan downloades til smartphone eller andet lyd-udstyr.
Lydfilen kan hentes på www.langsstien.dk , hvor der også findes fotos, rutebeskrivelse mv.
Der kan parkeres ved cache #1 i serien (markeret med den røde ballon på kortet), og ved at følge ruten, passerer du tæt forbi alle caches i rækkefølge. Husk at notere bonusoplysninger undervejs.

Når du fortsætter turen ad hulvejen mod cache nr 2, bevæger du dig ad den gamle Skagensvej,
som det siges at maleren Anna Ancher benyttede, når hun skulle besøge bekendte her på egnen.