Så skal vi på den igen.. Mine tre drenge samler dyrekort fra Føtex og Bilka som de sirligt putter i hvert deres samlehæfte. Vi kigger på dyrene og lærer tal og har det sjovt. Lige nu mangler vi stadigvæk mange. På et tidspunkt begynder at få dubletter og vil sikkert mangle specielle kort. Derfor laver vi denne cache hvor man kan bytte kort hvis man er til det.
Bytteregler:
- Ingen byttegenstande i kassen udover samlekort fra Bilka og Føtex.
- Altså jo, coins og TB'er må selvfølgelig godt komme i kassen.
- Fra starten ligger her 10 byttekort. Læg et tilsvarende antal som du tager
- Ingen ødelagte eller bøjede kort i kassen.
- Skriv I loggen hvad du tager og hvad du lægger. Så kan folk der samler sætte cachen på watch og se om kort de mangler skulle blive lagt i kassen
- hvis du ikke selv samler på kortene, men har fået fat i nogle, må du særdeles gerne lægge dine kort heri til glæde for andre kortsamlende geocachere. Hvis der ligger flere end 10 kort må man tage uden at bytte, men der skal altid ligge minimum 10 kort i kassen.
Fra starten ligger her følgende kort:
Nr 15 - Nipigget hundestejle
Nr 21 - Grønlandshval
Nr 39 - Gul hestemakrel
Nr 44 - Flagermusfisk
Nr 46 - Spøgelseskrabbe
Nr 67 - Vestatlantisk pigrokke
Nr 72 - Torsk
Nr 101 - Stillehavsblæksprutte
Nr 111 - Barracuda
Nr 123 - Havterne
Derudover er der First Finder Certifikat til både senior og junior, og det er naturligvis et klumpfisk samlekort.
Jonathan, Robert og Bertram og deres mor ønsker god tur i Strandparken.