Næsbygruppen
"Min tilknytning til frihedsbevægelsen begyndte d. 3. august 1943. Den aften kom der en mand og ringede på vor dør. Denne mand spurgte om det var Rasmus P. Hjortebjerg Pedersen, hvilket jeg sagde, ”ja det er, men hvad drejer sagen sig om?”. Og han svarede, ”vi har i længere tid haft dig i vort søgelys og tror og håber, at du vil hjælpe os i kampen mod besættelsesmagten, og som et bevis giver jeg dig denne æske og beder dig møde d. 5. august ved bådehavnen i Stige. Der ligger en båd der hedder ”Stine” og der vil du få yderligere oplysninger om kommende opgaver og instruktion i brugen af våben og sprængstoffer. I håb om forståelse af sagens alvor bringer jeg dig komiteens varmeste hilsen - men hvis du ikke ønsker at deltage, må du aldrig nævne mit besøg til nogen. Dit kodenavn er herefter Hjort. Omtaler du noget eller giver oplysning om din tilknytning til centralledelsen kan yderste konsekvens blive, at du bliver lige så kold som det, du har modtaget i Æsken”. Det var en 9mm Parabellum revolver og 100 patroner, Det var mit første møde med frihedsbevægelsen. Den 5. august i båden ”Stine” i Stige traf jeg en mand, der ved ankomsten tiltalte mig – ”er det Hjort” og der var en mand mere og det var Eigil Rasmussen Lumby kaldt Fisker. Vi fik en kort instruktion af sprængstof, som vi fik med os hjem.
Jeg var ansat hos Thomas B. Thrige som luftledningsmontør og måleraflæser og havde også lejlighed til at se hvad der foregik på flyvepladsen. Så der kom en kurér fra ledelsen til mig og fik skitser over bunkers, ammunitionsdepoter og luftskytsstillinger. Og oplysninger om mange af de værnemagere, der arbejdede for tyskerne, fik denne kurér når der blev ringet. Ja! vi var nu blevet en mand mere i gruppen, det var Jens Johansen Stige kaldet ”Kukker”. Vi var ude at modtage våben som blev nedkastet af Royal Air Force flere steder på Nordfyn, og jernbanen måtte flere gange have et plaster som det hed. Da jeg som luftledningsmontør ved T.B.Thrige skulle ud flere steder og sætte mastesikringer i, når lyset var gået ud, fik jeg en passerseddel udstedt af den tyske befuldmægtig med det tyske stempel, hvor jeg fik tilladelse til frit at færdes ude hele døgnet i Odense og forstæder. Det var en stor hjælp for vort arbejde, blandt andet ved modtagelse af våben, som blev kastet ned forskellige steder på Nordfyn, blot nævne et enkelt sted. Vi var fem mand i min bil, som var forsynet med falske nummerplader og et lægeskilt. Turen gik til Østrupgård, hvor vi mødte en gruppe fra Otterup, med præsten i Østrup som gruppens delingsfører, også kaldet panserpræsten, fordi han ved en anden lejlighed fik en kugle igennem bilen. Da vi fik alle våben og sprængstoffer læsset i bilen, var det om at komme godt hjem. Blandt andre var også læge Ingerslev Søhus, men han ville ikke følges med os hjem til Næsby, da turen gik over Lunde og Søndersø til Næsby kirke, hvor vi skulle have det store lager af maskinpistoler, håndgranater og forskelligt sprængstof gemt i kirkens fyrkælder. Vor gode ven og kammerat Pastor Erik Knudsen ventede på os med nøglen til fyrkælderen. Alt gik heldigt hjem, og hele lageret blev gemt oven på fyret, da jeg ikke kunne opbevare mere i Bogensevej 19.
Nu var vi inde i det nye år 1945, opgaverne blev flere og flere og Nordfyns Jernbane måtte holde for med et plaster hver eneste uge, ja der blev også en enkelt fabrik der gik i luften. Vi var nu blevet 12 mand i gruppen for jeg havde fået besked fra ledelsen, at vor opgave var at vogte på indfaldsvejene til flyvepladsen.
Her er alle navnene i gruppen:
1. Eigil Rasmussen Lumby (Fisker)
2. Jens Johansen Stige (Kukker)
3. Johs. Andersen Thune Nielsensvej Næsby
4. Victor Andersen Thorslundsgade Næsby
5. Johs. Thomsen Skolevej Næsby
6. Tage Lund Larsen Skolevej Næsby
7. Max Mortensen Kirkendrup (Gartner)
8. Johs. Larsen Rønnevej Næsby
9. Verner Larsen Rønnevej Næsby
10. Poul Ellegård Rønnevej Næsby
11. Pastor Erik Knudsen Højlykkealle Næsby
12. Rasmus P. Hjortebjerg (Pedersen) Bogensevej 19
Det var hele gruppen ved krigens slutning, alle disse 12 mand har hver ydet deres med livet som indsats for Danmarks befrielse. Så nåede vi den lykkeligste dag eller rettere nat. Vi sad som sædvanlig og hørte frit Danmark i radioen fra London, da budskabet kom. Tyskerne har kapituleret, Danmark er fri, Eigil (Fisker), Jens (Kukker) min kone og jeg, vi omfavnede hinanden og græd af glæde og kunne næsten ikke tro, at kampen for Danmarks frihed var forbi, og vi spurgte hinanden hvad sker der nu. Vi prøvede at få kontakt med ledelsen, hvor der blev svaret, ”I skal blot forholde jer rolig, i skal bare være klar”. Om morgenen blev vi alle 12 mand samlet foran vort hus på Bogensevej 19, alle forsynet med gevær og vore armbind. Folk stimlede sammen om os og spurgte ”hvad skal i lave? Er i frihedskæmpere?”. Så endelig ringede telefonen, og der blev spurgt om der var ro i Næsby, og om der var nogle værnemagere eller stikkere, så skulle vi tage dem med, og komme til Odense, det gjorde vi så alle mand. Da vi kom til Odense var der sandelig ikke ro, alt var et virvar, der blev skudt i gaderne, og lastbiler med værnemagere, stikkere og feltmadrasser blev kørt til politigården. De skulle nu stå til regnskab, det var et ynkeligt skue, og behandlingen var ikke blid, men det var vel forståeligt. Om det var den rigtige måde, er et åbent spørgsmål?.
Om aftenen fik vi af ledelsen besked på at tage ud til Holmegård, der var flere grupper fra Otterup, Lumby og Stige da vi kom. Ja fynsledelsen var der, kun enkelte kendte jeg, blandt dem var Dr. Kruse, Konsul Muus, Kaptajn Buch, Recard, Tonny, Kaptajn Knud Bahnsen ja mange flere, som jeg ikke husker navne på. På Holmegård fik vi en virkelig god forplejning. Den første Morgen på Holmegård fik jeg overrakt dagsbefalingen for 1-2-3 deling og et nyt armbind med to streger, som betød at jeg var delingsfører for alle tre delinger. Efter ca. 8 dage blev vi flyttet til Holsedore skole, og derfra gjorde vi også vagttjeneste forskellige steder, der var jo tyske flygtninge mange steder. Senere kom vi til Elsesminde, hvor vi også gjorde vagttjeneste, blandt andet på Dalum skole, hvor der også var tyske flygtninge. Efterhånden som vore soldater blev indkaldt, overtog de vagterne, og vi kunne igen optage vort daglige arbejde.
(kilde: "Erindringer om modstandsbevægelsen i Næsby" fortalt af Rasmus Peder Hjortebjerg)
Der er uvist, hvem der har opstillet mindestenen i Næsbyhoved-Broby og om den har nogen tilknytning til Næsbygruppen.
I 2015 er det 70 år siden Danmarks befrielse efter den 2. Verdenskrig. Denne geocache er udlagt i perioden mellem 9. april 2015 og 5. maj 2015, hvor en håndfuld fynske geocachere med en række nye udlægninger og historier fra besættelsestiden markerer, at det er 70 år siden, at det var forår og Danmark frit.
******************************
English: In 2015 it is 70 years since the liberation of Denmark after the second World War. This geocache is laid between April 9th, 2015 and May 5th, 2015, when a group of geocachers from Funen marked the liberation with a number of new caches and stories from the occupation.
Many resistance groups operated in Denmark during the war. The Museum of Danish resistance has prepared a "resistance datebase" of the resistance. The database includes about 240 resistance organizations. Funen is represented by several groups. One of the resistance groups operated with base in Næsby.
In Næsbyhoved-Broby you find a memorial stone for the liberation May 5th, 2015. We do not know if the memorial stone has any connection to the resistance group from Næsby.