Skip to content

WW2 - Odense Roklub Traditional Cache

This cache has been archived.

wilsDK: Cachen er væk og lukkes hermed.

Mvh
wilsDK

More
Hidden : 4/25/2015
Difficulty:
2 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Ca. 400 danskere blev under besættelsen likvideret af andre danskere. Blandt de mest aktive i likvideringerne var medlemmer af Odense Roklub – specielt Kristian Hansen. Han deltog aktivt i planlægning og likvideringen af ca. 30 personer i Odense-området.

Denne cache er en del af en serie, der fortæller om begivenheder og livet på Fyn under besættelsen. Under de fem mørke år.


1942. Aksel Rasmussen, Bech Rasmussen, Kristian Hansen, Eigil Dahl og Mogens Madsen i Svendborg på rotur Fyn rundt. En tur, hvor der uden tvivl blev drøftet aktioner mod den tyske besættelsesmagt. Alle roere var ifølge Odense Roklubs ældste medlem Henning Langhoff aktive i modstandsgruppen

Det er sparsomt, hvad der findes af dokumentation omkring Odense-roernes gerningerne mod tyskerne og deres sympatisører under 2. verdenskrig. Men det er sikkert, at der blandt klubbens medlemmer var 20-40 personer, som deltog i modstandsarbejdet mod den tyske besættelsesmagt og dets sympatisører. Roerne var aktive i likvideringer, sabotage, efterretning samt trykning af illegale blade.

Handlingerne, som roerne udførte mod tyskerne og deres sympatisører,  var naturligvis farlige - og derfor hemmelige. De fleste af roklubbens medlemmer, som deltog i modstandsarbejdet er nu døde, og derfor umulige at udspørge omkring detaljer i dag.  Og da krigen var slut, havde de fleste roere, som deltog aktivt i frihedskampen, en svær tid psykisk. Oplevelserne var traumatiske.  Der blev derfor næsten intet skrevet ned efter krigen, intet blev sagt, for tiden blev et mareridt, som de ikke magtede at tale om – hverken til den nære familie, læger, psykologer eller forfattere.  Derfor den sparsomme dokumentation.

I 1943 blev en aktiv modstandsgruppe etableret i roklubben. Den blev ledet af farvehandler Frode Jacobsen, der havde forretning i St. Gråbrødre Strædet. Mellem 20 og 40 roere deltog i ”roklub-gruppen”.  Roklub-gruppen blev en del af Walter-Tonny gruppen, som var en krigens mest eftersøgte modstandsgrupper. 16 personer i Walther-Tony gruppen deltog direkte i  30 likvideringer af tyskervenlige personer.

Forud for etableringen af roklub-gruppen havde  Kristian Hansen bl.a. slået søm i batterierne på de tyske lastvogne, klippet telelinier over, vendt skiltene, som viste vej til tyskernes foretrukne autoværksteder. Brødrene Mogens, Villy og Helmuth  Madsen hældte sukker i de tyske benzintanke.

Af de kendte aktioner, som roklubbens modstandsfolk gennemførte kan nævnes hjemtagelsen af våben og ammunition fra Kertemindeegnen. Aktionen er skildret kort i bogen ”Odense i Bevægelse” af Johnny Wøllekær. Den 29. august 1943 ror en 4-åres inrigger bestående af Kristian Hansen, (og sandsynligvis Axel Rasmussen, Mogens Madsen, Helmuth Madsen og Henning Langhoff ) til Lundsgårdskoven ved Kerteminde, hvor der var nedkastet våben fra et fly. Inriggeren blev fyld med det nedkastede ammunition og våben, og der blev roet hjem til Odense Roklub over Munkebo. Våbnene blev derefter kørt på cykel til Kristian Hansens forældre på Baumgartnervej, hvor de lå, til der opstod en mulighed for at levere dem til de rette frihedskæmpere.

En anden kendt aktion foregik den 4. oktober 1944, hvor Kristian Hansen også deltog.  En sending  våben og ammunition blev nedkastet med fly ved Sdr. Broby på Midtfyn. De øvrige deltagere i modtagelsen var sandsynligvis Henning Langhoff, Axel Rasmussen og Helmuth Madsen.

Kilde: www.odense-roklub.dk

 

I 2015 er det 70 år siden Danmarks befrielse efter den 2. Verdenskrig. Denne geocache er udlagt i perioden mellem 9. april 2015 og 5. maj 2015, hvor en håndfuld fynske geocachere med en række nye udlægninger og historier fra besættelsestiden markerer, at det er 70 år siden, at det var forår og Danmark frit.

Additional Hints (Decrypt)

Zntargvfx

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)