Telefonhuset Traditional Cache

Da den strenge i januar 1658 frøs bælter og sunde til, lå landet sårbart for den svenske konge Carl Gustavs stormagtsdrømme. Med sin hær var han marcheret op gennem Sønderjylland og stod nu ved Hejls, hvor han stirrede ærgerrigt over mod Fyn henover det tilfrosne Lillebælt. Før han bestemte sig for at gå over isen, sendte han en rytterdeling ud til Brandsø for at prøve om isen kunne bære. Det kunne den og den hele svenskehær marcherede over med ryttere og fodfolk, kanoner og koner, krudt og opbakning. En dristig – vel nærmest dumdristig – beslutning. Heldet var med Carl Gustav. Svenskerne styrede mod Wedellsborg Hoved, hvor en svag dansk hær ventede, men da de nærmede sig land gik de ind i Tybrindbugten. Da Carl Gustav nærmede sig den fynske strand sank hans slæde i en våge og han var lige ved at gå til. På den nærmeste gård ved Eskør tog han bondens slæde og hastede videre mod Odense. Svenskerne nedkæmpede hurtigt danskerne. Herefter besatte de Fyn og marcherede videre mod København, som de gav sig til at belejre. Efter forgæves at have løbet storm mod København i februar 1659 måtte de fortrække.