Fænø Kalv
Fænø Kalv, som ejes af Naturstyrelsen, er en lille ubeboet moræneø i Lillebælt.
Øens navn hentyder til øens beliggenhed ved siden af Danmarks største privatejede ø: Fænø. Navnet sammenligner de to øer med en ko (Fænø) og dens kalv.
Af andre øer, som på denne måde er kalve, kan nævnes: Rågø Kalv, Strynø Kalv, Vorsø Kalv og Årø Kalv (som dog kun er en halvø til Årø).
Naturreservat med fri adgang
Når man besøger øen, kan man let møde nogle, som tror, at de ejer det hele, nemlig dyrene. Og det har de sådan set ret i, for øen er naturreservat. Især mågerne kan i yngletiden være særdeles aggressive, så man føler sig som statist i Alfred Hitchcocks ”Fuglene”, hvis man vover sig ind over øen. Derimod kan man roligt færdes ved de anlagte bålpladser.
Også de hårdføre karakul-får, som kan klare sig i temperaturer fra - 36º til + 40º, kan finde på at angribe for at forsvare deres lam. Fårene adskiller sig fra kameler og dromedarer ved ikke at have nogen pukkel. I stedet oplagrer de et fedtdepot i halen, og den opsvulmede fedt-hale bruges som P-pille! Fårene må i øvrigt gerne fodres med friskt og rent brød og grønt.
At Fænø Kalv er et naturreservat, skal naturligvis respekteres af besøgende. Der er dog fri adgang til øen, hvor dagophold og uorganiseret privat overnatning må finde sted i begrænset omfang.
Øens fugleliv, påvirkes ganske vist meget af øens mange besøgende, men man har i denne sammenhæng valgt at prioritere offentlighedens mulighed for at kunne besøge og overnatte på en øde ø frem for hensynet til fuglelivet.
Man må tænde bål og grille, men der er ingen sanitære faciliteter på øen. Det vand, som forefindes, tilhører fårene! Hunde skal føres i snor.
Vær opmærksom på, at der kan være stærk strøm i bæltet omkring Fænø Kalv. Undgå at ankre op på en af de stejle skrænter. CO har set sin båd stikke af på grund af dårlig ankring.
Registreret fortidsminde
Fænø Kalv har været mødested for stridende parter når der skulle forhandles fred.
I 1295 var det den norske konge, Erik Præstehader, der mødtes med den danske konge, Erik Menved, for at slutte fred på Fænø Kalv. 5 år senere, i 1300, gik Erik Menved igen i land på øen. Denne gang sammen med den slesvigske prins Erik for at indgå våbenhvile.
Fænø Kalv rummer nogle velbevarede skanser fra svenskekrigene omkring 1658. Hele øen er derfor registreret fortidsminde.
I Wikipedia og i Naturstyrelsens materialer om øen bliver det fortalt, at det var svenskerne, der anlagde skanserne. Ifølge Kulturstyrelsen og andre historiske kilder er det derimod danskerne og deres allierede, der anlagde skanserne i 1659 som forsvar mod den svenske flåde i forbindelse med et mislykket forsøg på at komme over Lillebælt fra Stenderup Strand via Fænø til Hindsgavl. Man kunne foreslå de to styrelser endnu en fredsforhandling på øen!
I 1814 - op mod undertegnelsen af Kielerfreden, der betød afståelsen af Norge til Sverige - opholdt Frederik 6. sig på Hindsgavl. Her modtog han et forslag om atter at befæste skanserne på Fænø Kalv. Forslaget fik dog ikke kongens tilslutning, så mågerne blev ikke forstyrret i denne omgang.
Dét er en svensker
I april 2002 fandt dykkere en svensk kanon i vandet i nærheden af Fænø Kalv. Kanonen viste sig at stamme fra svenskekrigene omkring 1658.
Middelfart Museum gik straks i gang med at planlægge bjærgning og restaurering af kanonen, som havde ligget i vandet i over 300 år. Men pludselig en dag var kanonen forsvundet og blev følgelig meldt stjålet! Dagen efter dukkede kanonen op ved museet. Det var en amatørdykker, som havde bjærget den og glædede sig til at aflevere den til museet.
Museet var ikke begejstret. Den gamle kanon havde ligget så længe i saltvand, at den let ville smuldre bort, hvis den bare blev taget op af vandet uden at blive konserveret korrekt. Den skulle bl.a. ligge i vandbad et år for at udvaske saltet.
I dag er kanonen restaureret efter alle kunstens regler og forsynet med en ny egetræslavet. Kanonen befinder sig på Middelfart Museum.