Gurre Sø var i middelalderen omtrent dobbelt så stor som i dag. Vandstandssænkningerne har medført formindskelse af Gurre Søs areal og tillæg af arealer for både Horserød Hegn og Gurre Vang. Den sydøstlige del af søen, kaldet Lille Gurre Sø med to isolerede småsøer ved navn Smedesøerne efter en tidligere smed, der havde sit værksted overfor Gurre slotsruin er under tilgroning. Vandstandens sænkning har også medført dannelse og vækst af øer i den lavtgrundede sø. Brugsretten til søens vand og fiskeri har periodevis været afgivet under særlige forhold og på særlige betingelser. I perioderne 1742-1765 og 1769-1869 var retten til vand i Gurre Sø tillagt Kronborg Geværfabrik. Planer om at føre vand fra søen til søerne i det nuværende Teglstrup Hegn og i Hellebæk måtte opgives på grund af terrænforholdene. I tiden 1782-1817 førtes vand ad Gurre Å tidligere kaldet Mølleaaen, til geværfabrikkens bore- og slibemølle ved Havreholm.
Stort til lykke til "skattebasser" for at blive FTF