Skip to content

Grathehede rundt 12 Traditional Cache

This cache has been archived.

Toa Ignika: Hej

En reviewer har kontaktet dig for over 4 uger siden for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret eller genåbnet cachen, bliver cachen hermed arkiveret.

Caches der bliver arkiveret på grund af misligholdelse og manglende respons, kan ikke hentes frem fra arkivet igen.

OBS

  • Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå som det første i beskeden, gerne med et link.

Geohilsen

Toa Ignika
Frivillig Geocaching.com reviewer for Danmark, Færøerne og Grønland

Kontaktinformation: danskereviewere@gmail.com
eller via min profil på www.geocaching.com.

Følg de danske reviewere på Facebook
(mgl aktion)

More
A cache by U38 Message this owner
Hidden : 11/8/2015
Difficulty:
2 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Kompedal plantage

Udgør en skovpart under Skov og Naturstyrelsen - Midtjylland. Området er et statsskovdistrikt

Skovpartens areal: 2678 ha.

Plantagen er beliggende i den østligste del af Karup Hedeslette.

Plantagens jordbund  består hovedsagelig af grove materialer, sten, grus og sand. En sådan jordbund har ringe vandholdende evne, hvilket er meget bestemmende for træartsvalget.
Plantagen er ca. 200 år gammel, og dens ydre grænser er i dag som ved plantagens start.

Ved besøg lægger man især mærke til det meget flade terræn, der kun er brudt af tre smeltevandsdale, parallelle og løbende i retning SØ-NW.
Disse dale er navngivet, nævnt fra nord Kompedalen, Urhanedalen og Marskendal. Dalene er ikke tilplantede, ligger som lynghede og indgår sammen med hedefladen Grathe Hede i det fredede areal.

Fra omkring 1596 var området en del af den kgl. vildtbane, dvs. jagtområde. Senere, omkring 1759, begyndte "kartoffeltyskene" at sætte deres præg på egnen.

1783 forårsagede en afbrænding af lyng, en brand, der bredte sig over
hele Kompedal arealet. Al lyng og mortørv fortæredes af ilden; Kompedal
Sandflugt var en realitet.

Plantagens anlæg startede som en sanddæmpning og fortsatte med
egentlig tilplantning, en slags beskæftigelsesforanstaltningen til hjælp
for "kartoffeltyskerne". Sandflugtdigerne på Grathe Hede vidner om
tidens barske vilkår.

En anden historisk begivenhed, der har sat sit præg på plantagen, var
den tyske besættelse i årene 1940-1945. Den tyske værnemagt
brugte området til øvelsesterræn, og efterladt ammunition var årsag
til en meget voldsom skovbrand i den tørre sommer 1947. På 48 timer
brændte ca. 1600 ha.

Ved gentilplantningen blev der langs vejen plantet løvtræbælter, der ud over den brandhæmmende virkning giver læ og føde til dyr og fugle. I tilgift får
den besøgende i forårets blomstringstid og efterårets løvfaldstid nogle
meget smukke og stærke synsindtryk.

Klimaet er på grund af den store flade og beliggenheden midt i Jylland
strengt. Der er fare for nattefrost i alle årets måneder.

Nedbøren i plantagen er gens. 801 mm/årl., hvilket heldigvis er over landsgennemsnittet på 748 mm. Dette kompensere lidt for jordbundens
ringe vandholdende evne.

Dyrelivet er righoldigt. Almindeligt forekommende er kronvildt, råvildt og
hare. Endvidere forekommer skovmår, ræv, grævling, hermelin og brud.

Løvtræsbælterne har hævet antallet af ynglende fuglearter betydeligt. For
den interesserede er her mange spurvefugle at betragte, bl.a. kan misteldrossel nævnes. Duehøg, tårnfalk og musvåge er fast ynglende, og
på træk ses ofte blå kærhøg og små falkearter. Skovdue, skovsneppe, natravn, sortspætte, grønspætte og flagspætte høre også til plantagens
faste ynglefugle. Desværre er urfuglen forsvundet. De sidste eksemplarer
sås i 1981.

Floraen er ret fattig, men af særlige arter forekommer ulvefod og
guldblomme (Arnica). I lyngens blomstringstid, i august, kan
Grathe Hede være et imponerende skue.

Slaget på Grathe Hede

Grathe Hede ligger ved Hærvejen og vandskellet midt i Jylland. Herfra løber åerne mod vest til Vesterhavet og mod øst til Kattegat.

Det var på dette sted, at slaget i 1157 stod mellem Valdemar 1. den Store og Svend 3. Grathe. Forud var gået en halv snes år, hvor Svend, Knud og Valdemar kæmpede om kongemagten. I august dette år syntes man omsider at være nået frem til en ordning. Svend blev tildelt Skåne, Knud fik Sjælland og Fyn, og Valdemar skulle have Jylland.

Saxo fortæller, at forliget skulle besegles ved et gilde i Roskilde, men under gæstebuddet natten mellem den 8. og 9. august lod Svend foranstalte et overfald på de to andre. Knud blev dræbt, mens kong Valdemar slap derfra med livet i behold.

Det lykkedes for Valdemar at redde sig over til Jylland, og den 23. oktober 1157 stod det afgørende slag mellem de to tilbageværende konger på Grathe Hede. Svend led nederlag og måtte flygte. Han blev dog genkendt af nogle bønder, som dræbte ham.

 

Additional Hints (No hints available.)