Denne cache er en del af en serie på xx caches samt 1 bonus cache. I nogle af beholderne vil der være en ledetråd til bonuscachen.
Turen rundt er på lidt over 2 km. Rigtig god tur
Huske at notere hvad det er, der er der står på billederne. Dette skal du nemlig bruge for at finde bonuscachen.
Gravhøjene
Fra historisk tid har Alhedens Kongeskov ikke blot bevaret minderne om skovens tilblivelse: Digerne, men også de tidligere kulturspor, hvor især kan nævnes et gammelt vejnet bestående af spor, hulveje og vad, der kan sættes i forbindelse med Hærvejsstrøget og lokale trafikbehov
Langs øst kanten af Havredal Plantage ligger et markant bælte af mere end 50 gravhøje. De har meget forskellig størrelse og udseende; de mindste opdager man knap, og den største, Store Ståhøj, er 3½ meter høj. Toppen af den er det højeste punkt i hele skoven.
Gravhøjene er fredede, så vi ved ikke, hvad de rummer, men vi kan gætte os til en hel del, for højene udgør den sydligste del af en række, der har strakt sig i lige linje 5 km nordpå. Der er nu kun ganske få tilbage af dem, der har ligget uden for plantagen; nogle er helt enkelt blevet overpløjet, andre er forsvundet ved vej- og jernbaneanlæg. Men heldigvis er de fleste af dem forinden blevet udgravet af Nationalmuseet. Herfra ved vi, at højene i stenalderen har været ret små og lave, netop som de undseeligste af dem, der er tilbage i Havredal Plantage. De er bygget af sand og var græs- eller lyngbevoksede.
Nedgravet i en flad grube af undergrunden lå graven, en trækiste på ca. 3/4 x 2 meter med den døde liggende på siden med benene trukket op til brystet. Var det en mand lå hovedet mod vest, var det en kvinde lå hovedet mod øst; blikket var altid rettet mod syd. Med sig i graven havde de næsten altid en flække, og manden kunne desuden have en flint- eller stenøkse, kvinden nogle ravperler. I tidens løb er højene blevet brugt flere gange, og mere sand, stenlag eller hele stenbunker blev lagt ovenpå i løbet af de følgende 1000 år, dvs. i slutningen af stenalderen og i bronzealderen. Højrækken ligger neden for morænebakkerne lige på grænsen til den flade hede slette.
Vi ved ikke, om stenalderfolkene har lagt den langs et vejforløb, i kanten af bevoksning af en bestemt type eller hvad årsagen kan være til, at de følger en så ret linje. Der er ikke fundet nogen bopladser i nærheden, og området mellem Havredal og Bruunshåb er så ekstremt rigt på høje, at man næsten ikke kan forestille sig, at der var plads til så mange mennesker, selvom højene er anlagt i et tidsrum på 200-300 år. I Stendal Plantage holder rækken af gravhøje op; i stedet er der en lille klynge gravhøje, som alle er meget små. De indeholder næppe mere end 1 eller 2 stenalderbegravelser (tur 3).
Der er meget få steder i landet, hvor disse helt små høje er bevaret. Området har næppe nogensinde været intenst opdyrket, for der skal ikke meget til at jævne dem med jorden. Derfor er oldtidsminderne i Stendal og Havredal plantager ikke ubetydelige, men netop på grund af den beskedne størrelse enestående.