“Søde Geo”, sagde Cass over den sædvanlige morgengrød. “Vi skal vel have and juleaften lige som vi plejer, ik’? “Jo det vil jeg da mene”, sagde Geo og lagde grødskeen fra sig,” jeg tror faktisk lige vejret i dag er til at gå på andejagt i. Lad os tage overtøj på og gå ned til søen. Sidst jeg gik forbi så jeg at der svømmede et par fede ænder rundt dernede, måske vi kan fange en af dem.”
Hurtigt fik Geo og Cass fundet det varme tøj frem og med fiskestangen (og stigen) under armen begav de sig ud i den smukke vinterdag.
Da Geo og Cass nåede frem til søen opdagede de, at det slet ikke var ænder, der var i søen, det var en ensom hvid svane.
"Hov, den kan vi da ikke spise juleaften", sagde Geo til Cass.
"Nej" svarede Cass, "vi må ud og lede nogle andre steder efter nogle fede ænder".
Geo og Cass gik tilbage til vejen og begyndte at gå, ivrigt spejdende efter ænder.
"Se!" sagde Geo, mens han ivrigt pegede opad, "er det ikke en and?" - Rask smuttede han op ad den medbragte stige.