Vandflyver hangaren
Hangaren set fra vest
Søfly blev udviklet i en periode, hvor kunsten at bygge flyvepladser ikke var synderlig udviklet. Tanken om at bruge vandet som flyveplads er rimelig nærliggende. Derfor blev der udviklet et større antal flytyper i denne kategori i mellemkrigsårene.
Under Anden Verdenkrig blev de store søfly primært brugt til ubådsjagt og farvandsovervågning, hvor den store rækkevidde gjorde dem specielt egnede. Lufthavnen på Færøerne er oprindelig anlagt som base for søfly.
Søfly kan i praksis deles i to forskellige familier:
Flyvebåden og pontonflyet:
Flyvebåden, hvor flyets skrog har facon som et skib med pontoner på vingespidserne for at holde dem fri af vandet.
Billedet viser en Short Sunderland flyvebåd.
Pontonfly har skroget fri af vandet og står på en eller to pontoner.
Billedet viser den berømte Supermarine S6B – forløberen for Spitfire jagerflyet.
![]()
Det tyske pontonfly He 115
Holmen er betegnelsen for en række lave sandbanker mellem Sjælland og Amager. Sydfra er det Gammelholm, Nyholm, Margretheholm, Lynetten og Refshaleøen. Gammelholm og Nyholm var fra 1690 til 1993 hovedbase for den danske flåde. På Margretheholm blev der under 1. verdenskrig bygget en flyvebådsstation, og her holdt Søværnets Flyvevæsen til frem til 1950. Orlogsværftet byggede i årene inden Anden Verdenskrig en lang række fly til Hæren og Flåden, dels bygget på licens men også adskillige efter egen konstruktion.
Det var altså Søværnets Flyvevæsen, der byggede og reparerede deres vandflyvere i hangaren indtil omkring 1950. Herefter flyttede en række af Søværnets skoler ind på Margretheholm, og hangaren blev indrettet til artilleriskole. Fra 1972 fungerede den som militært værksted indtil 1996, hvor Søværnet rømmede Holmen.
Vandflyverhangaren blev opført i 1921 af arkitekten Christian Olrik. Hangaren ligger på Margretheholm, der er en del af Holmen. Husets enorme tag danner en spændt halvbue over hele bygningens bredde, og bygningen er Danmarks tidligste store spændbetonkonstruktion. Det betyder, at store buer af beton bærer taget.
Flyverbådshagarens helt specielle form skyldes – som navnet antyder – at den oprindelig blev anvendt til bygning og renovering af vandflyvere. Vandflyverne blev søsat i Øsesund over en 400 meter lang rampe. Der er idag intet tilbage af rampen.
I dag har Søværnet kun enkelte institutioner tilbage på Holmen, hvis bygninger i stedet er omdannet til boliger, skoler og kontorer. Således også Vandflyverhangaren. Arkitektskolen har overtaget bygningen nu.
Vestfacaden er den oprindelige bagside af hangaren. Bygningens kolossale hangarporte er bibeholdte. Man kan se dem, hvis man går om på østsiden af hangaren.
Cachen indeholder fra starten:
Logbog
blyant
PS: Snyd dig ikke for en tur om på østsiden, hvor holderne til hangarportene stadig kan ses.