Skip to content

Dobbeltmordet #21 - En pistol og tre bryllupper Mystery Cache

Hidden : 2/10/2016
Difficulty:
3 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Denne cache har et sensationelt indhold, der nu for aller første gang offentliggøres på 68-årssdagen for dobbelmordet på Peter Bangs Vej i 1948.

En pistol og tre bryllupper
En dramatisk begivenhed fandt sted i Lindevangskirken den 24. februar 1945. Hovedaktøren var også en af hovedaktørerne i forbindelse med Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej i 1948.

Denne dramatiske historie har i snart 70 år været en dyb hemmelighed. Nu fortælles den for første gang offentligt med eneret for Geocaching.com
.

FAKTABOX:
De 10 første cacher i denne serie blev udlagt i 2011 i forbindelse med en udstilling på Politimuseet i København. I november/december 2015 og januar/februar 2016 er serien blevet udvidet med endnu 12 geocacher: "Dobbeltmordet i Køge Bugt", "Jacobsens brødre", "Pension Fönss", "Kærlighedsreden", "Dobbeltmorderens Bolig", "Penge til Modstandsbevægelsen", "Udsigten fra vinduet" , "Galopbanen", "Ægteparrets frederiksbergske boliger", "Manden med de falske pundsedler", "Forlovelsen" og "En pistol og tre bryllupper".

Se listen over alle cacher i serien her! | Har du fundet dem alle?

 

Det tredobbelte bryllupsbillede herover og kirkebogsudskriften
​herunder er intet mindre end en sensation!

OBS:
Fejl i beskrivelsen af personerene på billedet rettet efter venlig henvendelse fra flere læsere 23. juli 2019 kl. 13:11

 
De to illustrationer dokumenterer nemlig en historie, der endnu ikke er blevet offentligt kendt, og som for første gang - i dag på 68-årsdagen for mordet - kan fortælles i forbindelse med denne serie om det stadig uopklarede dobbeltmord på Peter Bangs Vej i 1948 - århundredes største mordgåde.
 
Talrige bøger og avisartikler er udkommet om emnet, og talrige gisninger er gjort om, hvem der kunne være morderen.
 
Historikeren Dines Bogø, som er en af dem, der har sat sig grundigt ind i emnet, fortæller, at én af de mistænkte i sagen om dobbeltmordet på Peter Bangs vej, også var involveret i en dramatisk begivenhed, der udspandt sig den 24. februar 1945  i Lindevangskirken  - lige over for Peter Bangs Vej 74.
 
Det drejer sig om den legendariske modstandsmand, "Lillebjørn". Hans borgerlige navn var Ingolf Asbjørn Lyhne, og han brugte selv dæknavnet "John". I 1956 fik han navneændring til John Ingolf Emsbøl.
 
Han er hovedaktøren i den historie, vi i dag som de første kan fortælle geocache-folket!
 
​Tre modstandsfolk følte i krigens sidste måneder, at de var udsat for en stor risiko, da tyskerne var efter dem. De ville sikre deres veninder og aftalte derfor, at de ville hastegiftes.
 
Dengang skulle der "lyses til ægteskab" fra prædikestolen i sognekirken tre gange i ugerne før et bryllup. Men da de var efterlyste, kunne der ikke lyses, og de havde heller ikke deres papirer og turde ikke hente dem på deres tidligere legale adresser.
 
Lillebjørn sagde, at han nok skulle "ordne den præst i kirken". Han kontaktede præsten, der selvfølgelig nægtede at forrette bryllup uden lysning og papirer. Lillebjørn viste ham sin "kanon" og holdt den op på præstens pande. Den gode pastor mente så, at han under de omstændigheder kunne dispensere fra alle regler.
 
I en fart fik han fremskaffet "Kongebrev" på "Lysningsfritagelse" og 24. februar blev de tre ægtepar viet i Lindevangskirken.
 
De tre modstandsfolk ses herover med deres brude uden for Lindevangskirken efter vielsen.

Det er fra venstre: 
1. Kjeld Evers med dæknavnet "Skipper", senere leder af Veteranorganisation og rådgiver for Erstatningsrådet. Han var en god ven af de to modstadsfolk "Storebjørn" og "Lillebjørn", og kendte alle detaljerne om Dobbeltmordet. I 1944 stjal han en Storebæltsfærge for næsen af tyskerne og sejlede den til Sverige. Han var desuden en central figur i Jane Horney sagen 1945.

2. Helge Erik Larsen. Han kom fra BOPA, men blev tilknyttet Holger Danske via Sven Geisler. Han holdt forbindelse til enkelte af gamle kammerater fra modstandsbevægelsen - bl.a. Lyhne ("Lillebjørn"). Hans aktiviteter dengang og senere er ikke offentlig kendt.

3. Helge Bernhard Mogensen med dæknavnet "Fætter". Han havde været til et møde i Hellerup, da han på Østerbro ved havnen blev antastet af en tysk patrulje. Se mere i Dines Bogøs E-bog side 44: http://book-a-book.dk/e-books/Maslocha/ og http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?9560

Medens brylluppet foregik smuttede "Lillebjørn" lige over vejen for at se den nye grønthandler på Peter Bangs Vej 74. Han havde nemlig selv skudt den tidligere grønthandler under et røveri den 8. august 1944.

En af teorierne i dobbeltmordsagen går på, at fru Jacobsen skulle gøres tavs, fordi hun fra sit vindue skulle have set "Lillebjørn" den dag, han dræbte grønhandleren. Det var godt nok "Lillebjørn, der dræbte grønthandleren. Men at fru Jacobsen skulle have set noget, kan afvises af andre årsager.

 

 

Herover ses et udsnit af kirkebogen over "Ægteviede" fra den 24. februar 1945. 

Det var selvfølgelig svært - ikke  bare for præsten, men også for de unge kærester selv, der ikke havde adgang til deres personlige papirer, - at huske de nøjagtige data, der ved sådan en lejlighed skal indskrives i kirkebogen.

For eksempel oplyste én af pigerne, at hun var født i Grøndals Sogn på Frederiksberg. Det er også rigtigt, at hendes forældre boede i dette sogn. Men fødestedet var Rigshospitalet, som hører til Sankt Johannes Sogn, Nørrebro Provsti i Københavns Stift.

For at finde cachen skal du have fat i kirkebogen og se, hvilke oplysninger, den gemmer.

Sæt nu fødselsdagen for den brud, der ikke oplyse korrekt fødsted = AB.CD.EFGH
Sæt hendes brudgoms fødselsdag =  IJ.KL.MNOP

Sæt "Fætters" fødselsdag = QR.ST.UVXY

Sæt endelig husnummeret i den adresse, som "Fætter" og hans unge brud
opgiver som deres fælles bopæl,  =  ÆØ 

 

Så skal du også kunne finde cachen ikke langt fra Lindevangskirken:

N 55   B I . Æ P E
E  012  R K . (J+M)  B  (F-H)

 

Additional Hints (Decrypt)

Zntargvfx, ont ryfxno.

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)