Denne cache-serie er adopteret af lilibay den 1.1.2023
Almindelig Pet-rør
byop
Obs!: På logbøgerne finder du dele af koordinatet til bonuscachen
Gratulerer med First To Find: Gørding
Baggrund for serien: Jeg har vært bosat i Norge siden 2011. Jeg har selv boet på Mors fra 1999 til 2004 og har en bror som bor i Redsted.
Inspirationen til denne cacheserie kom sig dels af at i Vestfold fylke, hvor jeg bor, markerer geocachere med stor ildhu alle kirker med en kirkecache. Med den tradition i ryggen har jeg et par gange bemærket det store fravær af kirkecacher på Mors og da jeg i marts 2016 besøgte Mors med 3 norske geocachere blev det et helt naturligt samtaleemne. Da kunne min bror så informere mig om at der er hele 34 kirker på Mors og referere til anekdoten om Bjørnstjerne Bjørnson (tekstforfatteren til den norske nationalsang). Da var planen sikker: Det måtte bli til kirkecacher på Mors,
Tekst og fotos er kopieret dels fra Morsø provstis hjemmeside -med tilladelse - og dels fra Ålborg stifts hjemmeside med tilladelse af forfatteren og fotografen Niels Clemmesen.
Morsøs Kirker
Der er 34 kirker på Mors: 33 sognekirker,samt den grundtviganske frimenighedskirke: Ansgars kirke i Ø.Jølby.
Morsøs kirker ligger tæt, i forhold til areal og folketal, tættere end noget andet sted i Danmark. Det vidner om frugtbart land og rig fjord med overskud. Af 34 kirker er 31 bygget i middelalderen. Undtagelserne er Nykøbing kirke, der afløste en middelalderkirke i 1891, Agerø kirke fra 1907 samt Morsø Frimenigheds Ansgarkirke fra 1872.
Middelalderkirkerne er især romanske, fra 1100-tallet, og bygget i kvadersten. To kirker, Mollerup og Jørsby, regnes for lidt yngre. Her er marksten og mursten fra senmiddelalderen.
Kilde: Morsoeprovsti.dk
Dragstrup Kirke
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Historie
Kor og skib er romansk, mens våbenhuset menes at være fra 1870. Det erstatter et væsentligt ældre våbenhus, der var med bindingsværk og blytag.
Vinduet i korets nordside er det eneste oprindelige vindue, der er bevaret. Alle andre vinduer er udvidet samtidig med opførelse af våbenhuset. Et spedalskhedsvindue skal være bevaret vestligst i sydmuren.
Syddøren er tilmuret, mens norddøren er bevaret og i brug.Klokken er fra 1400-tallet og uden indskrift.
I 1720 overgik kirken til privat eje, indtil den blev selvejende i 1908.'
Skib
Skibet har bjælkeloft. Både kragsten og sokler i korbuen er omløbende. De har alle forskellige profiler. Bænkene er nyere
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Kor og Altertavle
Alterbordet er udført af granitkvadre. Midt i bordpladen er der en helgengrav, der blev fundet tom i 1873.
Gobelinen, der fungerer som altertavle er lavet af maleren Helge Ernst og væveren Kirsten Wederkinch. Dele af en altertavle med billeder fra 1700 findes på Dueholm.
Alterstagerne minder om dem i Frøslev, som er fra 1585.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Døbefont
Døbefonten er af granit og stammer fra samme værksted som billedkvadrene i Thisted og døbefonten i Sennels. Den store bladroset på fonten har påfaldende lighed med bladrosetterne i Thisted. Hovedmotivet er to tobenede vingede drager. Den enes hale ender i et 8-tal og en knude, mens den anden ender i et akantusblad, der kan minde om tympanonen i Ræhr kirke.
Foden er af thybotype med kraftige hjørneknopper, men den øverste vulst er tovsnoet.
Fadet er enkelt fra 1550-1600.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Prædikestol
Prædikestolen er fra o. 1590 af Næssundtypen. Den svarer til prædikestolene i Skyum og Galtrup kirker. Storfelterne har bueslag. De adskilles af glatte søjler med korintiske kapitæler og bladskeder, der hviler på fremspring.
Lydhimlen er nyere, men englen i lydhimlen er gammel.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Kalkmalerier
Kalkmalerierne findes i skibet på nordvæggen og er anført fra øst mod vest. De er blevet tildækket en gang, men fremdraget igen i forbindelse med en stor restaurering i 1965-67.
Litteraturen er ikke enig om, hvornår kalkmalerierne er blevet til. Kirker på Mors anfører 1480. Niels M. Saxtorph skriver i Danmarks kalkmalerier, at de er fra ca. 1500. Axel Bolvig mener også 1500, mens Eva Louise Lillie, Danske Kalkmalerier 1536-1700, kalder dem efterreformatoriske (s. 30). For den sidste opfattelse taler, at ingen af de afbildede hellige personer har glorie ud over Kristus. Det er et typisk efterreformatorisk træk.
Kalkmalerierne har en påfaldende lighed med kalkmalerierne i Tilsted kirke.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Epitafium
Epitafium fra 1695 for sognepræst Chr. Jacobsen Erichsen med sin kone og søn. Han har selv skænket kirken det foruden 10 rigsdaler til fremtidig vedligeholdelse. Epitafiet er ophængt på skibets sydvæg.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Epitafium for Else Andersdatter Stagstrup, 1774-1862, ophængt i koret på nordvæggen. Teksten ivørigt er utydelig.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Dåbsskærm
Billedet er ophængt over en niche i triumfvæggens nordside. I nichen har der sikkert været et sidealter. Billedet menes at være en dåbsskærm. En præst sidder med fingeren i ritualbogen. Bag ham ses en lille døbefont. På det andet billede ses en kvinde, der er festklædt og med højt opsat hår. Hun bærer et svøbelsesbarn i armene. Teksten: Hvo som troer og er døbt, hand skal blive salig. Mk. 16.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Præstetavle
Præstetavle med oversigt over alle præster i Dragstrup-Skallerup siden 1540.
Kilde: Aalborgstift.dk, tekst og foto: Niels Clemmesen
Hellig Kilde
Ved kirkegårdens nordøsthjørne er der en stensat brønd. I gammel tid kaldtes den Maria Magdalena kilde, og dens vand skulle være godt for dårlige øjne.