Karlsstenen er en runddysse, der stammer tilbage fra bondestenalderen - fra ca. 3500-3300 f.v.t. Karlsstenen findes her i kanten af skoven Ikke så langt fra Roskilde Fjord og med udsigt over til Frederiksværk.
Skovområdet ved Karlsstenen hedder Grønnesse Skov, som sammen med skovarealer til Grønnessegård, dækker 133 ha og er det største skovareal på Halsnæs. Skoven er smukt varieret med flere vådområder. Skoven har desuden en stor bestand af hjortevildt.
Selve området Grønnesse ligger i randen af istidslandskabet og Karlsstenen befinder sig på en pynt. Herfra fortsætter stenalderkysten mod NØ over mark og langs Grønnesse skovbryn.
Geologisk set, er det værd at kigge nærmere på dyssens største sten, altså den som udgør dyssens overligger. Den er af stenarten rapakivi, og det viser, at stenen blev ført hertil af det sidste, baltiske isfremstød. ”Rapakivi” er et finsk udtryk og betyder noget i retning af ”sprød, let smuldrende sten”, og udtrykker bjergartens udtalte tendens til stedvist at nedbrydes, når den udsættes for vind og vejr. Årsagen til forvitringstendensen er stadig omstridt, men har formentlig noget at gøre med den grovkornede tekstur. Hvis du går tæt på stenen, kan du nok se de cirkelformede aftegninger, der afslører, at der er tale om bjergarten rapakivi.
En af de første arkæologer, der undersøgte Karlsstenen, var Jacob Kornerup, som var både maler, tegner og arkæolog, og som i 1862 kom forbi Karlsstenen. Det var kun et par år efter, at den idyllisk beliggende stendysse var blevet fredet ved en tinglysning i marts 1860.
I arkæologisk forstand, er Karlsstenen dog ikke særlig speciel. Der findes i hundredvis af lignende stendysser over hele landet, som i deres grundkonstruktion ikke adskiller sig væsentligt fra Karlsstenen.
Karlsstenen på dansk 5-krone-seddel
Det, som alligevel gør netop denne stendysse speciel, er, at den i begyndelsen af 1900-tallet blev afbilledet på en dansk pengeseddel. I guldalderen var gravhøje og fortidsmider et populært motiv for kunstnere. Fx Johan Thomas Lundbye har malet mange fortidsminder. Men det var kunstneren Gerhard Heilmann (1859-1946), som var ophavsmand til femkronesedlen med Karlsstenen. Men det var tæt på, at Karlsstenen aldrig var endt på en dansk pengeseddel, for det var lige på et hængende hår, at Heilmann i 1908 fik afleveret sit forslag til den nye seddelserie til Nationalbanken.
Ifølge overleveringen er det altså Karlsstenen, som er afbilledet på pengesedlen, men i tidens løb har også andre landsdele gjort krav på, at det er deres dysse, som findes på sedlen. Blandt andet er det hævdet, at en dysse ved et af de store godser på Lolland kunne være forlæg for Heilmanns pengeseddel. Men ved Frederiksværk holder man naturligvis fast i, at der er tale om Karlsstenen.
Den nye femkroneseddel så første gang dagens lys i 1910, og Heilmanns seddelserie var i brug helt frem til den store pengeombytning kort efter den tyske besættelses afslutning i maj 1945. For blandt andet at komme den store sortbørshandel til livs, besluttede Nationalbanken den sommer at inddrage de gamle pengesedler, og dermed forsvandt også femkronesedlen med Karlsstenen.
Karlsstenen er rejst af jætterne og nisserne holdt en vild fest her!
Et sagn knytter sig til Karlstenen. Det siges - også! - at den store stendysse – Karlsstenen, i tidernes morgen blev rejst af nogle jætter, eller af Loke selv, der jo var ud af jætteslægt.
Stenen havde ligget der i mange, mange år, uden at folk rigtig har kendt dens historie, men en julemorgen for meget længe siden, skete der noget mærkeligt. Pludselig blev kammeret under den store sten levende. Et mylder af nisser væltede frem! Hvor kom disse nisser fra?
Nisserne er jo i familie med vætterne, som jo igen er i familie med jætterne, og nisserne havde lige været til fætter- og kusinefest i Udgård.
Festen havde imidlertid været lidt for vild for nisserne. Der var brok med en hestebremse, som fløj rundt og stak alle. En gammel kælling ville brydes med folk. Maden åd man af store trætrug, og alt skulle spises op - også trug, skind og knogler. Og det var jo ikke lige nissernes livret. Da så Loke troppede op med sine børn Hel, Fenrisulven og Midgårdsormen blev det for meget nisserne. Så nisserne forlod selskabet i vild panik uden at tænke på, hvordan de kom hjem.
Til alt held var der gravet en tunnel fra Udgård til Karlsstenen, og på den måde endte nisserne her på Halsnæs.
Gennem årene har disse "indvandrere" slået sig ned i hver en krog af egnen. Så hvis du synes, du ser én der minder om en gammel nisse - så er der nok noget om snakken!
Hvad er en vætte? En vætte er ifølge den nordiske folketro og før-kristne religion uspecificerede kollektive væsner, der i kilderne som regel optræder som værneånder for et bestemt landskab (fx en gård med omliggende jord eller et helt land).
English version
You are finding yourself by a dolmen called Karlsstenen (carlsstone). The stone is located in Denmark’s Northwest Zealand region, in a forest called Grønnesse Skov, which is around 4,7 km east of Hundested.
Karlsstenen originates back from the Neolithic period. About 3500-3300 (BC).
The area around Karlsstenen is owned by the estate Grønnessegård and the fields and meadows here around together with the forest is 133 hectares and the largest forest area in Halsnæs.
Geology : The area is located in the edge of the glacial landscape and Karlsstenen is located on a headland. There is some interesting details on the largest stone of the dolmen, the bar. This is stone type rapakivi and it shows that the stone is brought here by the last Baltic glacier.
Rapakivi is a Finnish word meaning "crunchy , crumbly stone". This means that the rock will have a tendency to degrade when exposed to the elements. Looking carefully at the stone you will see some circle markings in the stone. This shows that it is a rapakivi.
Archaeology: One of the first archaeologists who visited Karlssenen was Jacob Kornerup . He was also an illustrator and a painter. He came to see the Karlsstone in 1882. Two years before the stone was officially protected by registration. In Archaeological optics is Karlsstenen is not very special. In Denmark we have hundreds of dolmes like this with the same construction. Anyway, what makes this dolmen so special is that there was a picture of it drawn on a Danish banknote in the early 1900s. During the Golden Age many artists painted burial mounds and ancient monuments. Johan Thomas Lundbye is a famous Danish painter who paintet many romantic works in that period. But it was the painter Gerhard Hailmann (1859-1946) who was the originator of the work with the Karlssten on a five-krone banknote in the early 1900s. The banknote was in use until the end of second world war.
There is also a legend (or a myth?) about the Karlssten
The big dolmen Karlsstenen was built long time ago of thicksters from Norse Mytology, actually of the thickster god, Loki himself.
In Denmark in the old days we also belived in small elfs. In the countryside gnomes and elf lived on the farms to protect the farm, the land and the people who lived there.
And those elfs and gnomes was in the family with the thicksters from Norse Mytology.
One night they were having a big party in Udgård (eng= ?).
But the party was too violence for the elfs. A bee flew around and stuck everyone. An old woman wanted to fight. They were eating of plates of wood. And they had to eat everything up. Also the skin, the bones and the plates too! The elfs didn’t like it. And as Loki came with his children the wolf Fenrir, Hel and the world serpent Jörmungandr, the elfs was so scared that they ran away frightened. They ran through a long tunnel and didn’t think about how to come home again.
Suddenly the elfs found themselves at the Karlssten. And this was the way the elfs came to Halsnæs.
The alfs really liked Halsnæs, so they decided to stay.
Have you ever seen a man who looked like an elf or a gnome? Well, you might have met one of the elfs from Karlsstenen.