”Du Esmaralda”, sagde Elvin. ”Ja”, sagde Esmaralda. ”Jeg kom til at tænke på noget – hvem er ham der julemanden egentlig for en? ”, spurgte Elvin. ”Nu skal du høre” svarede Esmaralda. Jeg har fundet noget på wikipedia på nettet:”
”Julemanden er en, børn i hele verden kender. Han går dog under mange navne rundt omkring, men i Danmark hedder han bare ”julemanden”. Der er også stor uenighed om, hvor han bor henne – nogen siger på Nordpolen, andre i Tyrkiet, i Finland eller Rusland – men i Danmark er vi sikre på, at han bor i Grønland! Der er også lidt uenighed om, hvornår Julemanden kommer på besøg – i Holland er det 6. december – men ellers er det mest normalt, at han kommer forbi om natten mellem lillejuleaften og juleaften eller juleaften og juledag.” startede Esmaralda. ”Det er da godt nok noget forvirrende” sagde Elvin med et undrende blik i ansigtet. ”Ja, men sådan er det jo med sådan noget – det er svært at blive enige – og især når det gælder sådan noget som har eksisteret i så mange år – mange år før der var hurtig kommunikation rundt i verden – så har tingene forandret sig i den retning, der passer ind i landets egen kultur og skik” svarede Esmaralda vigtigt og fortsatte ”Julemanden er egentlig baseret på en tyrkisk helgen, nemlig Sankt Nikolaus fra Lyriken i Lille Asien, som nu er en del af Tyrkiet”. ”Ajh, Julemanden kan da ikke være fra Tyrkiet, når han er fra Grønland” udbrød Elvin. ”Jo, den er god nok – Sankt Nikolaus var kendt for at dele gaver ud til de fattige. Desuden forhindrede han sin nabo i at være nødt til at sælge sine døtre som slaver, da Sankt Nikolaus gav ham det råd at bede bag og nat, hvor så det skete hele tre gange, at der faldt en sæk guld ned til ham oppe fra loftet!” fortsatte Esmaralda. ”Nøjjjjj det kunne jeg også godt tænke mig!” udbrød Elvin begejstret. ”Ja, det kan jeg godt forstå, men du har vist, hvad du har brug for alligevel uden sække med guld” svarede Esmaralda. ”Men på grund af dette guld, havde manden alligevel råd til at beholde sine døtre hjemme og de slap for at blive slaver – og på den måde blev Sankt Nikolaus også børnenes beskytter – og det var han helt frem til 1700. Nikolaus døde 6. december 343, og det er derfor de hollandske børn fejrer Julemanden denne dag. I det 15. århundrede begyndte man så at bruge Nikolaus som en, der kom og delte gaver og godter ud… ”nøøøøjjjjj” afbrød Elvin ”Godter og gaver – jeg kunne godt spise en stor skål godter lige nu!” ”Elvin altså!” sagde Esmaralda ”Du kan da heller aldrig høre om guf og gaver uden du bliver helt elektrisk!” ”Nej, jeg ved det altså godt,” svarede Elvin ”men jeg kan altså ikke gøre for det… det smager jo så godt og gaver er så spændende.” ”Ja, men nu skal du altså lytte til, det jeg har fundet frem om Julemanden” svarede Esmaralda og fortsatte: ”Til at starte med så man til at starte med skikkelsen som Christkindchen eller Jesusbarnet i Tyskland og Danmark – og Christkindchen var en pige med hvid kjole og en krans i håret. Hun fulgtes med en trold eller en djævel, som skulle straffe de uartige børn!” ”Uha” udbrød Elvin og så helt forskrækket ud. ”Bare rolig,” sagde Esmaralda ”jeg har aldrig hørt om, at nisser bliver straffet, når de er uartige, så du skal ikke være bekymret” fortsatte hun med et smil i øjet. ”I Holland havde de Sinterklaas, som i sin påklædning lignede en bisp – han havde bispehue og rødt tøj og et stort hvidt skæg” fortalte Esmaralda videre. ”Nøj, nu begynder det da at ligne ham, vi kender” sagde Elvin. ”Ja, og efter reklamerne kom frem i USA blev Julemandens udseende ændret mere og mere til ham, vi kender i dag, og standardiseret ud fra en reklame for Coca-Cola. I USA hedder han i øvrigt Santa Claus eller Saint Nicolaus som bliver forkortet til Saint Nick - eller bare Santa”. Fortalte Esmaralda.
”Er der ikke også noget med nogle rensdyr?” spurgte Elvin. ”Jo, julemanden kører – eller flyver – jo i sin kane med 9 rensdyr spændt foran. Egentlig var der kun 8 rensdyr til at starte med: Danser, Springer eller Sprinter, Smukke, Konge, Komet, Amor, Torden og Lyn” sagde Esmaralda. ”Jamen – hvad så med Rudolf – ham med den røde tud og alt det der som skulle lyse for Julemanden” spurgte Elvin. ”Jo, han kom til som den sidste – efter en konkurrence, som et stormagasin udskrev i 1939. De plejede at uddele et lille hæfte med en historie til deres kunder og det år handlede historien altså om Rudolf – og ti år senere fik han også sin egen sang, som vi også kender på dansk” fortalte Esmaralda. ”Hvor er det altså spændende!” sagde Elvin og fortsatte ”er der ikke også noget med at børnene skriver breve til Julemanden med deres julegaveønsker?” ”Jo, det gør de! Og adressen til ham er: Julemanden, Julemandens Postcenter 24, 0900 København C”.
”Hvad, Esmaralda?” spurgte Elvin. ”Ja,” svarede Esmaralda. ”Skal vi ikke fortælle alle vores Geocachingvenner om historien om Julemanden og hans rensdyr?” spurgte han. ”Jo, selvfølgelig – vi kan lave en cache over temaet” sagde Esmaralda. Og så gik nissebørnene i gang med både at skrive breve til Julemanden og at udtænke en cache med historien om Julemanden.