”Du Esmaralda”, sagde Elvin. ”Ja”, sagde Esmaralda. ”Jeg kom til at tænke på noget – hvorfor er det egentlig at vi så godt kan lide at spise æbleskiver – og især her op til jul? ”, spurgte Elvin. ”Nu skal du høre” svarede Esmaralda. Jeg har fundet noget på wikipedia på nettet:”
”Egentlig synes jeg det er synd, vi kun får æbleskiver til jul – de smager jo rigtig godt!” sagde Esmaralda – og det var Elvin HELT enig i! Han kunne egentlig godt spise en kæmpe tallerkenfuld, nu hvor tankerne var ledt hen på de runde lækkerier. Esmaralda fortsatte: ”Æbleskiver er en dansk opfindelse – det er en slags pandekagedej, der er stegt i kugleform i en speciel pande med halvkugleformede huller i. Man spiser dem så med flormelis og syltetøj.” ”Jaaaaa” sagde Elvin – ”masser af nissemors forskellige slags hjemmelavede syltetøj –det smager bare så godt! – jordbær, solbær, hindbær, stikkelsbær, brombær, rabarber…” ”rolig nu,” sagde Esmaralda ”du behøver ikke nævne alle de slags, nissemor laver – så bliver vi jo aldrig færdige med at høre om æbleskiverne, og det var jo det, der var meningen, ikke?” ”Nårh jo,” svarede Elvin.
Så fortsatte Esmaralda: ”For omkring 300 år siden var æbleskiver tynde stykker æbler, der blev vendt i mel og æg og stegt på en pande i smør – den slags spiser man ikke særlig mange steder i landet mere, men på Als kendes de som stegte æbleskiver – så opskriften er dog bevaret.” ”Uhm – det ville jeg da gerne smage” sagde Elvin. ”Elvin altså – du bliver da også lækkersulten af den mindste snak om mad” sagde Esmaralda og fortsatte: ”Første gang vi hører om æbleskiver stegt i en hulpande er i Peters Jul fra 1866 – her ser man en tegning af æbleskiver, der bliver vendt i en æbleskivepande. HC Andersen har også skrevet om æbleskiver i sit eventyr Krøblingen fra 1872 – i eventyret står der beskrevet, at de er æblefyldte, hvilket tyder på, at det ikke var en selvfølge, at der var æbler i allerede dengang. Opskriften på æbleskiver fra Frk. Jensens kogebog fra 1901 anbefaler, at man bager æbleskiverne på den ene side, og før de vendes, lægger man et stykke kogt æble, lidt æblemos eller rabarberkompot i hver.” ”Uhm – det lyder altså godt!” sagde Elvin smaskende. ”Men hvis man allerede for så lang tid siden stoppede med at putte æbler i – hvorfor bliver det så ved med at hedde æbleskiver – det giver da ingen mening?” fortsatte han. ”Jo, for dengang man opfandt æbleskivepanden, brugte man stadig æbler i æbleskiver – og så blev man bare ved med at bruge navnet, selvom æblerne forsvandt” sagde Esmaralda. ”Men det er ikke alle steder, man er stoppet med at fylde æbleskiverne” fortsatte hun. ”I Sønderjylland og på Ærø putter de sveskemos i æbleskiverne, så de lidt ligner berlinere!” – ”Nøj, hvor lyder det også godt” sagde Elvin. ”Ja, og de er også i familie med munker fra Norge, som bages i et munkejern, som ligner en æbleskivepande. I Sverige har de også noget, der hedder munkarna – det er så ringe i stedet, men har ikke noget med norske munker at gøre – ud over at navnet ligner hinanden.
”Hvad, Esmaralda?” spurgte Elvin. ”Ja,” svarede Esmaralda. ”Skal vi ikke fortælle alle vores Geocachingvenner om historien om æbleskiver?” spurgte han. ”Jo, selvfølgelig – vi kan lave en cache over temaet” sagde Esmaralda. Og så gik nissebørnene i gang med både at bage æbleskiver – både på den gammeldags måde og den moderne måde og at udtænke en cache med historien om æbleskiver.