Dronningens Geo Nytårstale 2016
Mens det er mørkt og koldt udenfor, og blæsten suser om hushjørnerne, sidder vi lunt og godt med stearinlysene tændt og er sammen med mennesker, vi holder af. Stakken af mysterier der skal løses er høj og mange vil gerne have hjælp. Det er en stor opgave, men også et vanskeligt dilemma, for hvor mange kan vi hjælpe og hvordan hjælper vi bedst? Helst skal man jo løse sine mysterier selv!
Vi ser helst, at vort liv er fuldt af udfordringer; men de må endelig ikke blive for krævende eller medføre uberegnelige konsekvenser. Så tager vi let den nemme udvej og beder om løsningen ved andre!
Når vi står på tærsklen til det nye år, vil vi alle gerne, at alt det gode, alt det, der lykkedes i det gamle år, må vare ved og bære frugt, mens vi lægger alt det mindre gode bag os. De mysterier vi ikke kunne finde ud af eller den forpassede First to Find chance.
Vi beregner, og vi opstiller prognoser, vi lægger planer og sætter os mål. Intet geoår uden nye challenges der skal klares eller uløselige mysterier man brændende ønsker ændret til smileys. Det kan hurtigt blive uoverskueligt, og man fristes til at lukke af for de mange indtryk. Hvad hvis nu man bliver syg på sit streak eller alligevel ikke kan komme i gang med en mystery? Det kan give selvtilliden et knæk, som gør det yderligere vanskeligt at komme i gang, finde fodfæste og komme videre. Lige indtil det lykkedes og man følger sig som Verdens klogeste. Sådan oplevede vi det som børn, men, hånden på hjertet, sådan kan det stadig føles.
Et stort ønske for mange er at farve nye lande på geokortet. Når vintermørket sænker sig og blæsten suser over tagene, går mine tanker ofte nordpå til Færøerne og Grønland. Kæmpestore lande hvor en enkelt geocache kunne farve store områder på geolandkortet!
Så lad os møde det nye år med fortrøstning, og lad os vise hinanden tillid i stort som i småt. Det skal være mit ønske for geo-året 2017.
GUD BEVARE DANMARK!
