Sagnet fortæller at vikingerne "bandt" deres slaver (som på disse breddegrader kaldtes trælle), ved at banke deres skæg fast med kiler i hullerne i stenen, - og så kunne vikingerne ellers drage ind og "gøre forretninger" i området. Hvis der er hold i det sagn, beviser det at stenen i hvert fald har ligget her i over 1000 år! Men hvis der er hold i det sagn, burde stenen jo hedde Trællestenen :-)
Hvorvidt der er hold i sagnet, ved kun de nordiske guder, - men det er et faktum, at der er kileformede huller i Slavestenen.
De selvsamme huller har givet næring til en helt anden fortolkning. Ud over den kedelige forklaring ... at det er spor efter forsøg på at flække stenen ... er der også nogle, der er overbevist om at sten med disse huller er levn efter forhistorisk astronomi.
Tidligere statsskovridder i København, Einar Laumann Jørgensen, der ud over skovarbejdet havde en dybfølt interesse for arkæologi, var en indædt forkæmper for "arkæoastronomi". Han var fast overbevist om, at hullerne i Slavestenen var enten "sakrale riller" (sakral: hellig/kultisk) eller en eller anden form for vejvisningsmærker.
Uanset hvilken version du tror på, kan du bruge hullerne som vejviser til cachen. "Striben" peger lige på en interessant hyld oppe på bakken!
For få år siden var det svært at finde ind til Slavestenen, men efter der er kommet en afmærket sti, er det tydeligt at besøgstallet er steget kraftigt. Den afmærkede sti går gennem skoven og findes ved først at følge Yxenbækvej og derefter Minnas Sti. Man kan også gå op gennem klitten fra Nordsøstien. Se i øvrigt waypoints.
Indtil 2009 var der kun 3 navngivne sten i Tornby Klitplantage:
Snildemandsstenen, Lindegaards Sten og Slavestenen.
En trio bestående af den daværende klitplantør Torben Stæhr, orienteringsløberen Niels Houbak samt den norske turist og mangeårige gæst i plantagen Bjørn Tønnessen besluttede at det måtte der gøres noget ved! En sommerdag drog de derfor skoven rundt, og da dagen var omme, var 4 nye sten navngivet.
Hvis du googler emnet, vil du blive mødt med påstanden om at der er 12 store sten i plantagen. Det er en sandhed med modifikationer. Der ER 12 sten ... ja, faktisk er der nu 13, for en "ny" sten er vokset frem af klitten ... men for det første er de ikke særlig store(!), og for det andet er de fordelt på kun 8 lokationer. Eksempelvis er Bjørnestenene, som navnet antyder, ikke bare én sten, men 3 af slagsen.
Allerede når du kører ind på p-pladsen, støder du på store kampesten. I flere tilfælde endda større end dem du skal ud at finde. Hvad er der så specielt ved de navngivne? Jo, alene det at de har ligget på samme plads i flere tusind år, synes jeg er imponerende, og så er det jo et fremragende påskud til at forny cachebestanden i Tornby Plantage:-)
Hvis man går nogle århundreder tilbage i tiden, lå der masser af sten i hele området. Et levn fra da Danmark var dækket af is. Det var en god ressource til byggematerialer. Mangt et hus er blevet bygget af efterladenskaberne fra istiden. Først da det blev billigere og lettere at producere og transportere tegl, sluttede rovdriften på granitten i naturen.
Tornby plantage blev anlagt i perioden 1910-30, og er dermed en af de yngste klitplantager. På den stejle skråning ud mod havet står stadig de hvidgraner, der var de allerførste som blev plantet. Det er også på/ved denne skråning, der i sin tid udgjorde grænsen mod Stenalderhavet, man finder de fleste af de omtalte sten. Her har de ligget i mange tusind år, og nu venter de bare på DIT besøg :-)
Torben Stæhr mangeårig klitplantør, naturvejleder m.m. har skrevet om "Navnene i Tornby Klitplantage". Artiklen findes i lokalhistorisk årbog for Hirtshals: "Fra egnens fortid" årgang 2011. Det er en spændende beretning om hvorfor sten, veje og steder hedder som de gør, og hvad/hvem de er opkaldt efter.