Lindegaards Sten
er opkaldt efter Lindegaard Christian Poulsen, der blev født den 20. april 1898 på gården Sovkrog, som er plantagens nærmeste nabo på Rævskærvej. Senere overtog han fødegården og boede der med hustruen Marie.
Lindegaard arbejdede i mange år som plantagens kusk, og han var bl.a. med til at føre Rævskærvej hele vejen gennem plantagen, så den gav adgang til stranden.
På Tornby-Vidstrup Sognearkiv findes der billeder hvor man ser arbejdssjakket stå ved mandshøje skrænter. Skrænter dannet ved at mændene gravede vejen ud gennem klitterne ... med skovl og håndkraft forstås! Se en kopi i galleriet her på siden.
Stenen har fået navn efter Lindegaard, da det efter sigende var her han oftest holdt pause for at spise sin medbragte mad.
Lindegaards Sten er fredet, - ligesom Snildemanden og Slavestenen.
Stenen ligger på et område på toppen af den gamle stenalder-kystskrænt, hvor man rigtigt kan se de dybe smeltevandsslugter. Det kan anbefales at gå et stykke ud ad udløberen og nyde udsigten. Når du vender dig mod skoven igen, kan du se et underligt fænomen. Barken på den side af træerne der vender ud mod havet er farvet rødlig.
Final: Ved siden af stenen står en orienterings-post. Kig på skiltet og find:
Post nr. = AB samt den numeriske værdi af de tre kontrolbogstaver = C, D, E
Look at the red pole next to the stone. On the little sign, find:
Post nr. = AB. There's also three letters in lower right corner. The numerical values of each = C, D, E
Find cachen her: N57° 32.(C-E) (A-D) (C-B-A) E009° 54.(E-D) (E-B) (C-A-D)
Indtil 2009 var der kun 3 navngivne sten i Tornby Klitplantage:
Snildemandsstenen, Lindegaards Sten og Slavestenen.
En trio bestående af den daværende klitplantør Torben Stæhr, orienteringsløberen Niels Houbak samt den norske turist og mangeårige gæst i plantagen Bjørn Tønnessen besluttede at det måtte der gøres noget ved! En sommerdag drog de derfor skoven rundt, og da dagen var omme, var 4 nye sten navngivet.
Hvis du googler emnet, vil du blive mødt med påstanden om at der er 12 store sten i plantagen. Det er en sandhed med modifikationer. Der ER 12 sten ... ja, faktisk er der nu 13, for en "ny" sten er vokset frem af klitten ... men for det første er de ikke særlig store(!), og for det andet er de fordelt på kun 8 lokationer. Eksempelvis er Bjørnestenene, som navnet antyder, ikke bare én sten, men 3 af slagsen.
Allerede når du kører ind på p-pladsen, støder du på store kampesten. I flere tilfælde endda større end dem du skal ud at finde. Hvad er der så specielt ved de navngivne? Jo, alene det at de har ligget på samme plads i flere tusind år, synes jeg er imponerende, og så er det jo et fremragende påskud til at forny cachebestanden i Tornby Plantage:-)
Hvis man går nogle århundreder tilbage i tiden, lå der masser af sten i hele området. Et levn fra da Danmark var dækket af is. Det var en god ressource til byggematerialer. Mangt et hus er blevet bygget af efterladenskaberne fra istiden. Først da det blev billigere og lettere at producere og transportere tegl, sluttede rovdriften på granitten i naturen.
Tornby plantage blev anlagt i perioden 1910-30, og er dermed en af de yngste klitplantager. På den stejle skråning ud mod havet står stadig de hvidgraner, der var de allerførste som blev plantet. Det er også på/ved denne skråning, der i sin tid udgjorde grænsen mod Stenalderhavet, man finder de fleste af de omtalte sten. Her har de ligget i mange tusind år, og nu venter de bare på DIT besøg :-)
Torben Stæhr mangeårig klitplantør, naturvejleder m.m. har skrevet om "Navnene i Tornby Klitplantage". Artiklen findes i lokalhistorisk årbog for Hirtshals: "Fra egnens fortid" årgang 2011. Det er en spændende beretning om hvorfor sten, veje og steder hedder som de gør, og hvad/hvem de er opkaldt efter.