Kjørmes ... eller Houbak ...
Her må jeg tilstå, at jeg har udnyttet den kunstneriske frihed og kaldt stenen det jeg synes :-)
Oprindelig er den opkaldt efter Niels Houbak, en af de tre der drog på stenjagt i 2009.
Iflg. Torben Stæhr, forfatteren bag artiklen der har givet inspiration til sten-serien, genfandt Niels Houbak stenene (for der er faktisk to) så andre kunne få glæde af dem.
På sin vis er det godt der ligger to sten side om side, for så kan den ene hedde Houbak og den anden Kjørmes :-)
Imidlertid var det Bent Skjoldborg, der er orienteringsløber ligesom Houbak, som gen-genfandt stenene i 2013. Sammen med hosstående billede skrev han på facebook: "Jeg har længe haft mistanke om, at der gemte sig noget under vegetationen. Endelig kunne min sneskovl gøre nytte!"
Ganske uvidende om at stenen allerede havde et navn, besluttede vi at navngive den, - og det var i al beskedenhed mig der fandt på navnet Kjørmes. Navngivningen skulle nemlig finde sted den 2. februar, hvor det som bekendt er Kyndelmisse, - også kaldet Kjørmes Knud.
I øvrigt synes jeg Kyndelmisse burde genindføres som helligdag. Ligesom den var for 250 år siden i lighed med 3. juledag, 3. påskedag, Sankt Hans Dag m.fl.
Ak, ja, - alting (eller i hvert fald nogle ting) VAR bedre i de gode gamle dage :-)
Der er mange vejrvarsler tilknyttet Kyndelmisse. F.eks:
Hvis solen skinner klart på Kyndelmissedag, så vil der følge meget sne herefter, eller
Sner det på Kyndelmissedag, får vi tidligt forår, eller
Hvis det blæser så meget, at 18 kællinger ikke kan holde den 19. ved jorden, så vil foråret snart være på vej.
Dagen hvor denne cache udgives, er vejret gråt og fugtigt i cachens områ¨de. Ikke noget vind der er værd at tale om, og temperaturer lige over frysepunktet! Efter vejrvarslerne at dømme, er foråret derfor langt henne at hente, omend vi nok ikke skal glæde os til snarligt skiføre!
Stenene trænger til at blive genfundet ... igen ... Adgangen er blevet noget mere besværlig end da vi var en flok løbere, som tit kom forbi. Nu gemmer de sig i noget krat og under halvt-væltede træer, og stien der fører lige forbi (og som fortsætter ned til klit-området) er også ved at forsvinde.
Cachen finder du ved at kigge på stenene. Hvordan ser de ud?
Look at the stones. How do they look?
A) En stor flad og en lille spids / A big flat and a smal pointed...
Gå til / Go to N 57° 32.446 E 009° 54.251 ... eller / or
B) En stor flad og en lang cigarformet / A big flat and a long cigar-shaped...
Gå til / Go to N 57° 32.476 E 009° 54.303... eller / or
C) De ligner stort set hinanden / They're almost similar ...
Gå til / Go to N 57° 32.403 E 009° 54.273
Indtil 2009 var der kun 3 navngivne sten i Tornby Klitplantage:
Snildemandsstenen, Lindegaards Sten og Slavestenen.
En trio bestående af den daværende klitplantør Torben Stæhr, orienteringsløberen Niels Houbak samt den norske turist og mangeårige gæst i plantagen Bjørn Tønnessen besluttede at det måtte der gøres noget ved! En sommerdag drog de derfor skoven rundt, og da dagen var omme, var 4 nye sten navngivet.
Hvis du googler emnet, vil du blive mødt med påstanden om at der er 12 store sten i plantagen. Det er en sandhed med modifikationer. Der ER 12 sten ... ja, faktisk er der nu 13, for en "ny" sten er vokset frem af klitten ... men for det første er de ikke særlig store(!), og for det andet er de fordelt på kun 8 lokationer. Eksempelvis er Bjørnestenene, som navnet antyder, ikke bare én sten, men 3 af slagsen.
Allerede når du kører ind på p-pladsen, støder du på store kampesten. I flere tilfælde endda større end dem du skal ud at finde. Hvad er der så specielt ved de navngivne? Jo, alene det at de har ligget på samme plads i flere tusind år, synes jeg er imponerende, og så er det jo et fremragende påskud til at forny cachebestanden i Tornby Plantage:-)
Hvis man går nogle århundreder tilbage i tiden, lå der masser af sten i hele området. Et levn fra da Danmark var dækket af is. Det var en god ressource til byggematerialer. Mangt et hus er blevet bygget af efterladenskaberne fra istiden. Først da det blev billigere og lettere at producere og transportere tegl, sluttede rovdriften på granitten i naturen.
Tornby plantage blev anlagt i perioden 1910-30, og er dermed en af de yngste klitplantager. På den stejle skråning ud mod havet står stadig de hvidgraner, der var de allerførste som blev plantet. Det er også på/ved denne skråning, der i sin tid udgjorde grænsen mod Stenalderhavet, man finder de fleste af de omtalte sten. Her har de ligget i mange tusind år, og nu venter de bare på DIT besøg :-)
Torben Stæhr mangeårig klitplantør, naturvejleder m.m. har skrevet om "Navnene i Tornby Klitplantage". Artiklen findes i lokalhistorisk årbog for Hirtshals: "Fra egnens fortid" årgang 2011. Det er en spændende beretning om hvorfor sten, veje og steder hedder som de gør, og hvad/hvem de er opkaldt efter.