Skip to content

Helgas sted - tid til eftertanke Traditional Cache

This cache has been archived.

Toa Ignika: Hej

En reviewer har kontaktet dig for over 4 uger siden for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret eller genåbnet cachen, bliver cachen hermed arkiveret.

Caches der bliver arkiveret på grund af misligholdelse og manglende respons, kan ikke hentes frem fra arkivet igen.

OBS

  • Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå som det første i beskeden, gerne med et link.

Geohilsen

Toa Ignika
Frivillig Geocaching.com reviewer for Danmark, Færøerne og Grønland

Kontaktinformation: danskereviewere@gmail.com

Følg de danske reviewere på Facebook
(mgl aktion)

More
Hidden : 3/11/2017
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
2 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Ja, det kunne godt have været et tingsted. Men det er det slet ikke. Det er ruinerne af Roerslev Korsgård. Et hjem, en historie, et liv. 


Roerslev Korsgård er ​"Indført i oldermandsbogen i Roerslev af gdr. Rasmus Madsen, 1958: 

Matr. nr. 4a. Gårdfæster Poul Rasmussen havde ingen børn, hvorfor, da han blev gammel overdrog gården til grevskabet, der byggede ham et hus, hvor han og hans hustru vederlagsfrit kunne bo til deres død. Gården blev så bortfæstet til Jørgen Hansen fra Agernæs, der købte den i 1912. Han solgte Hedemarken, der lå meget langt fra gården, til tømrer Anders Jensen, der byggede en gård der. Jørgen Hansen solgte gården til Rasmus Hansen Egdal i 1923, og flyttede med familie til Vesterby og overtog sin konens fødegård.

**************************************************************

Rasmus Egdal solgte gården matr. 4a til sønnen Knud Walther Egdal i 1962." 

Jeg har længe gået og set på tomten som muligt cache-sted. Jeg bor i nærheden og ved egentlig ikke hvem der ejer matriklen. Men da jeg slår en eftersøgning af ejeren op på en lokal facebookside, får jeg hurtigt svar. Jeg bevæger mig derfor ud, godt pakket ind denne kølige blæsende forårsdag i marts, og trasker op til stedet, hvor Helga Egdal (Knud Walther Egdals enke) stadig lever. En rask og rørig 84 år gammel kvinde, der netop er ved at bære varer ind sit hus, efter hun har været ude at handle. Hun byder mig indenfor og vi taler en hel time om gården, om lokalehistorie og hendes liv. Hendes høreapparat hyler en gang i mellem og hun fortæller om et liv som tunghør - uden for det gode selskab, som hun siger. Det viser sig at vore veje har krydset før - hun har 'selvfølgelig' været på døveskolen i Nyborg, et sted hvor jeg over et halvt århundrede senere har arbejdet som socialpædagog.
Helga er barnefødt og opdragen i Bederslev kun et stenkast herfra. Hendes far var karet-mager og hun ejer stadig det gamle værksted i Bederslev by efter hans død. De var tre søskende der skulle 'deles om resterne'.
Først griner hun da jeg fortæller om den her skattejagt jeg er en del af, men så bliver hun tænksom og siger: "der er kun een skat" og henviser til gården. Der er sjæl i hver en sten dernede og derfor har jeg beholdt dem, siger hun. Hun fortæller at gården brændte ned den 10. august men hun husker ikke længere om det var i 2002 eller 2003. Lokalhistoriske optegnelser siger 2003. "Jeg så også hvem der gjorde det", siger hun og fortæller at hun ikke har sagt det til nogen... "de var jo kun små drenge" . men efterfølgende bliver hun igen tænksom og bedrøvet og siger at det skulle man jo nok have gjort alligevel.


Så velkommen til Helgas sted. Hvor der er sjæl i hver eneste sten. Hvor der er historie og liv. 
Sæt dig på en sten og nyd livet. Tænk på det sted, hvor du er barnefødt. Dit første selvskabte hjem. Stedet du har givet liv til børn og børnebørn.
Og hvis nu Helga kommer forbi, så hils fra mig. 

Cachen indeholder fra start: Logbog, FTF- medalje, J-FTF diplom, bytteting og en skriver. 

Additional Hints (Decrypt)

Rg eøe / n cvcr

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)