Cachen ligger nær en kirke eller en kirkegård. Vis hensyn til stedet og de kirkelige handlinger, når du færdes på området. Gå kun på stier og log kun cachen i dagtimerne.
Navnet Søllested.
Ifølge stednavneforskningen er bebyggelser, hvis navn ender på -sted, opstået i perioden 400 - 600 e. Kr. Navnets første led er som regel et personnavn. I et dokument fra 1175 staves navnet Syeluerstate.
Ved tørvegravning under 2. verdenskrig fandt man i Bukkerup Langmose ca. 200 m. syd for Søllested Kirke et offerfund, bestående af 48 lerkrukker, som indeholdt dyreknogler, et reb og en tøjrepæl. Hvor mange lerkrukker der er gravet op og blandet med tørvemassen, inden Odense Stiftsmuseum fik besked om forholdene, er ikke let at vide. Tingene i lerkrukkerne leder tanken hen på Thors bukke, som kunne slagtes om aftenen og kaldes til live næste morgen. I 1861 fandt man tæt ved Kongsgården i Søllested en stormandsgrav fra vikingetiden. Den indeholdt et rigt udstyr til vogne og ryttere, deriblandt to meget fornemme mankestole af forgyldt bronze.
De ældste kirker var bygget af træ, og de havde kun to rum, nemlig skibet og koret. Omkring år 1100 begyndte man at bygge kirkemurene af kampesten. Der byggedes en ydermur og en indermur af naturlige kampesten og mellemrummet blev fyldt ud med sten og grus blandet med kalk. Men hjørnestenene var man nødt til at hugge til. Således blev murene meget tykke, hvilket tydeligt ses ved døren og vinduerne. De oprindelige "vinduer" var kun små åbninger, - altså uden glas, - med en rund bue foroven. Også døren var rundbuet.
Omkring år 1200 fandt man på at fremstille mursten af brændt ler. Man kaldte dem munkesten, fordi flere munkeordener på den tid brugte dem til at bygge klostre med tilhørende kirker. Murstenene var jo meget lettere at bygge med end kampesten, og det var nok en væsentlig årsag til, at der fra det tidspunkt begyndte en omfattende ændring af vore landsbykirker.
Koret blev forlænget mod øst, og til skibets vestlige ende byggedes tårnet. Formålet med tårnet var vel først og fremmest, at kirkeklokken skulle anbringes højt oppe, så lyden af den kunne nå længst muligt ud over sognet. Men i tilgift fik man med den nederste etage af tårnet en betydelig udvidelse af kirkerummet. En anden vigtig del af ombygningen var, at der indsattes store vinduer, både i kor, skib og tårn, og det flade træloft blev erstattet af hvælvinger. Det var jo ingen nødvendighed, men hvælvinger virker himmel-stræbende, og så er de virkelig flotte at se på. Derfor gik der mode i sagen. Endelig blev der bygget et våbenhus foran den sydlige indgangsdør.
På kirkens ydermur er det meget let at se forskel på den oprindelige kampestensmur og den middelalderlige teglstensmur. Hvor skibets sydlige mur støder til koret er de oprindelige tilhuggede hjørnesten bevaret, og på kormuren ses tydeligt et tilmuret vindue. Hvor tårnet er bygget til skibets vestlige ende er de oprindelige tilhuggede hjørnesten taget ned og brugt som fundament under tårnet. Ved kirkesyn i 1699 og igen i 1808 beskrives tårnet som meget forfaldent både udvendig og indvendig. Flere hundrede sten måtte udskiftes, især på tårnets sydvestlige hjørne. På dette hjørne er der blevet anbragt to jernankre, som strækker sig over 1 meter på tårnets sydmur, men op til 4 m på vestmuren. Desuden er der på de nævnte mure mange mindre lodret siddende ankre.
Døbefonten er sikkert lige så gammel som den ældste del af kirken. Den øverste kant er firkantet og dekoreret med rankeslyng. Under de 4 hjørner er udhugget et mandshoved. Fagfolk kalder den en romansk granitfont af lillebæltstypen. Lignende døbefonte, findes i adskillige kirker på Vestfyn, bl.a. Vedtofte, Sandager og Holevad. Dåbsfadet er fra omkr. 1660.
På kirkegården hviler Menig nr.72 Carl Gunner Jørgensen som var født i Søllested den 29. September 1917 og var mejerist, men i 1939 blev Carl indkaldt som værnepligtig.
Om morgenen den 9. April 1940 gik alarmen kl. 4.17 på Søgård kaserne. Otte minutter efter rykkede 600 danske soldater ud. Nogle kørte på Nimbus-motorcykler med sidevogn og rekylgevær, men mange var på cykel eller til fods. De delte sig op i mindre grupper og lavede hurtigt stillinger i området, hvor de kunne skyde på de tyske tropper.
Ved Lundtoftbjerg blev der kæmpet i 15 minutter, før de danske soldater måtte trække sig. Deres geværer kunne ikke hamle op med de tyske panservogne.
4.bataljons 3.kompagni bestod af to cykeldelinger. De var under ledelse af kaptajn Klein. I sin rapport skrev han, at han havde fået ordre til ”at kæmpe hårdnakket til det sidste, hvis jeg blev angrebet, men jeg måtte dog ikke sætte mit Kompagnis Kampkraft over styr. Hvis jeg gik, skulde jeg søge til Aabenraa Sydkant, hvor alvorlig modstand skulde gøres.” De 2 cyklistdelinger kom i korte kampe og to af de danske soldater døde. En af dem var Carl Gunnar Jørgensen som faldt ved Lundtoftbjerg i Sønderjylland.
Carl Gunnar Jørgensen blev 22 år.
Cachen er udgivet den 9. April 2017. 77 år efter denne sorte dag hvor Danmark blev besat i 1940, hvor i alt 13 danske soldater og 3 danske grænsegendarmer faldt.
Gem venligst cachen præcis sådan, som du fandt den. Så den næste cachejæger får den samme spænding/oplevelse, som du havde, da du fandt den. Tak for det.
Tekst kilde:
http://www.de3kirker.dk/de-3-kirker/soellested-kirke/historie/
http://tikitoki.skoletube.dk/timeline/entry/169219/RIGSARKIVET-Invasionen-9.-april-Kilder-til-Folkeskolen/#vars!panel=1236448!
http://kildepakker.sa.dk/undervisning/wp-content/uploads/sites/12/2015/12/9april_04b_ORG_KarlGunnarJoergensensStamblad_Rigsarkivet.pdf
http://www.fyens.dk/modules/mobile/article?articleid=2278967