Arbejdernes Feriehjem
Helt ned til vandet ved Saxild Strand ligger en lille campingplads med bare 29 pladser. Dette lille åndehul er speciel på flere måder. For det første er det meget usædvanligt at have en campingplads så tæt på vandet, da reglerne for strandbeskyttelse i Danmark er ret restriktive. For det andet er det en meget lille campingplads - og forklaringen skal findes i at den ikke er drevet af kommercielle hensyn og dermed kan alle og enhver ikke komme forbi med deres campingvogn og få lov at bo der. For det trejde har den en helt speciel plads i mit hjerte - for her har jeg trådt utallige sommersko (og fodsåler) trætte og kastet mig i bølgerne, når jeg tilbragte sommeren her med min familie og en masse andre børn.
Pladsen har en lidt hyggelig historik - om man er "socialist" eller ej, så giver den et indblik i et stykke danmarkshistorie. For formålet med pladsen var at skabe et fristed for arbejderklassen, som navnet også afslører.
Odders afdeling af socialistisk ungdom indtog pladsen tilbage i 1929, som hørte under Saxild præstegårds jorder, til brug som lejrplads. I 1930 købte Fællesorganisationen og Socialdemokratisk Organisation grunden og adgang til pladsen var for dem som bekendte korrekt politisk kulør. Der blev bygget et hus på grunden og det fungerede i mange år som lejrplads - også for DUI-organisationen.
Kilde:dansk kulturarv
Stedet har gennem tiden ændret karakter i retning mod teltplads og senere campingplads. Min far er født i 50'erne og har som barn boet i telt her med mine bedsteforældre og hans brødre.
I 1960 fik stedet en stor opgradering, hvor hovedbygningen blev opgraderet med mursten og med fællestue, fælleskøkken og køjerum til udlån når arbejderne skulle nyde deres hårdt tjente sommerferie i skønne omgivelse. Nedenstående er et foto af pladsen fra et postkort hvor man kan se der nu er muret hovedbygning og toiletbygning. De første campingvogne har også sneget sig ind mellem spidstelte og villatelte.
Da min familie fik en plads i 1989 stod hovedbygningen stadig som den blev bygget i 1960, med fællesrum (hvor EM92 blev set på fælles-TV'et og 24-timer matatorspil blev gennemført), og med køjerum. Benyttelsen af køjerummene aftog og halvdelen af huset blev om til beboelse for de der var hyret til at holde opsyn med pladsen og sørge for orden og ro - når os ustyrlige unger legede 'tolder og smugler' i nattens mulm og mørke.
Den moderne familie stiller i dag større krav til faciliteterne og hver campingplads har efterhånden tv, internet, køleskab og alt det man umuligt kan klare sig uden. Men adgang er stadig ikke for enhver. Som beboer skal man stadig være medlem af en fagforening med tilknytning til fællesorganisationen.
I dag ser pladsen således ud i sommerhalvåret - i vinterhalvåret er der lukket af. Om vinterene kan man frit parkere på parkeringspladsen, men når pladsen er åben skal der betales for at parkere, hvis ellers der er plads.
