Denne cache er udgivet efter eventet Geocaching Skattejagt i Salvadparken i forbindelse med Geocaching Skattejagten der blev afholdt samme dag. Af denne årsag kan cachen allerede være fundet ved online frigivelsen.
Store Rørbæk
Finn Dahl fortæller i Der var engang i Lille Rørbæk – fra 1936 til 2009 om livet i Lille Rørbæk og Store Rørbæk da han var knægt.
Her kommer et lille udsnit om de drengestreger de kunne finde på efter skoletid.
"Men sommetider kneb det med at skynde sig hjem efter skoletid. Engang havde vi store drenge arrangeret cykelløb nede omkring Lille Rørbæk, forbi Bakkegården og så tilbage til Store Rørbæk igen. Det gik også fint i nogle dage. Men så en dag havde vi glemt, at lærer Hansen havde gymnastik med lille-klasserne oppe på Stænget. Da vi kom spurtende med armene i vejret oppe fra Bakkegården ned mod Brugsen, hvor målstregen var, stod lærer Hansen i vinduet på Stænget og så det hele. Og så blev der sat en stopper for det.
En anden gang fandt vi på at cykle lidt ud ad landevejen i nærheden af Tokkehøjgård, hvor Bykærvej starter. I min barndom hed den Rækkevejen. Dengang lå der altid en stor bunke grus, som vejvæsenet brugte, når de skulle reparere vejen. Der kørte vi 'dørtræk' hen over grusbunken. Men en dag gik det også galt.
Jeg kom kørende, alt hvad remmer og tøj kunne holde, hen imod grusbunken og på en eller anden måde eksede mit forhjul. I stedet for at køre over grusbunken, så slog jeg en kolbøtte hen over cykelstyret og landede lige på ryggen fire-fem meter længere fremme. Jeg kunne slet ikke få vejret og lå bare og sagde "ah – ah – ah", som man gør, når luften bliver slået ud af én. Det havde jeg prøvet i en fodboldkamp engang, hvor jeg blev klemt mellem to modspillere.
Nå, men de andre drenge fór jo til og baksede med mig for at få liv i mig igen. I det samme kom Nicolai Clausen, som boede lige ved siden af, kørende med sit hestekøretøj. Han havde været rundt at samle æg ude på gårdene. Han troede, de andre drenge var ude på at give mig et lag tæsk. Han råbte til dem: "Kan I så lade Dahls søn være i fred. Nu kører jeg hjem og ringer til Dahl, så skal han nok komme og ordne jer!" Det hele endte godt, men vi blev lidt mere tamme alle sammen."