Skip to content

Udkantsdanmark# 30 – Høve Traditional Cache

Hidden : 5/5/2018
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
2 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Dette er en serie, hvor vi tager rundt i det såkaldte Udkantsdanmark, og hvor vi her besøger Høve.

 

Høve Sogn er et sogn i Slagelse-Skælskør Provsti (Roskilde Stift).

Sognet ligger i Slagelse Kommune indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vester Flakkebjerg Herred (Sorø Amt).

I Høve Sogn ligger Høve Kirke.

 

Landsbyen Høve

Landsbyen Høve ligger i Slagelse kommune, 15 km syd for Slagelse og ca. 10 km nordøst for Skælskør. Den indgår i et fintmasket net af landsbyer på Sydvestsjælland, og der ligger hele 8 landsbyer inden for en radius af 5 km. Opførelsen af Høve Kirke betegner grundlæggelsen af landsbyen i den tidlige middelalder.

Landboreformerne gennemførtes i Høve primært som en stjerneudskiftning,kun med udflytning af enkelte gårde. Landsbyen bestod dermed som en fortelandsby helt op i nyere tid, og er man som besøgende opmærksom på historien, kan forten endnu i dag tydeligt aflæses i landsbyens struktur, trods udmatrikulering, nyere bebyggelse og beplantning.

Funktionelt har landsbyen gennemgået en udvikling fra, foruden de fungerende landbrug, at indeholde skole, købmand, postkontor og håndværksvirksomheder til i dag næsten udelukkende at være et beboelsesområde.

Der er dog endnu kirke og enkelte landbrug, der med store ladebygninger præger på bebyggelsen.

 

Selskabet ELLEGAARD GÖTTINGEN MINIPIGS A/S er et Aktieselskab. Selskabet blev stiftet i 1993, og er så allerede aktivt i fireogtyve år, og selskabets hovedområde er avl af smågrise.

Selskabets hjemsted er Sorø Landevej 302 Høve, Slagelse. Selskabet beskæftigede 20-49 medarbejdere i 4. kvt. 2015.

 

HØVE BAGERI

Tilbage i tiden var Høve Bageri et stuehus til en gård i Høve, som tilhørte Holsteinborg Gods. I 1857 blev ejendommen købt fra af møller Christoffer Petersen med tilhørende hollandsk vejrmølle.. I 1922 blev ejendommen købt af Hans Jørgen Hansen, og senere overtaget af dennes søn, J. C. V. Hansen, og igen i 1957 af dennes søn, Georg Hansen.

I forlængelse af stuehuset var der blevet bygget et kælderbageri, som i 1923 var blevet renoveret og lavet i plan med terrænet.

 

(Høve Bageri & Mølle 1936-1938)

 

Høvebageren Georg Hansen.

Georg Hansen fra 1920 var ud af en flok på 6 søskende, gik i Høve gamle skole og arbejdede som dreng i bageriet og var med til at køre brød ud. Tre af drengene kom i bagerlære, så Georg syntes ikke, at alle søskende skulle være bagere, så han gik i mekanikerlære hos Jørgensens kombinerede autoforretning og grovsmedje i  Dalmose. Georg var næsten udlært mekaniker, manglede kun 3 måneder, men der var kun lidt her sidst i 1930`erne, og da han ikke ville tage mod tilbuddet om at blive grovsmed, begyndte han at køre med mælk for mejeriet ”Egely” i Eggeslevmagle.. I 1940 kom Georg ind som soldat, 2 måneder i Holbæk, og herefter 10 måneder på Teknisk Skole.

Herefter blev han ansat på Falck-stationen i Skælskør i 1941 og var der i 4 ½ år. Så blev han kontaktet af Johannes Larsen fra Labofa og spurgt om han ikke ville være bogholder. Uden nogen uddannelse varede hans bogholderkarriere 10 år på Labofa.

I 1957 var hans forældre efterhånden blevet gamle, så derfor overtog han bageriet. Endnu en bror som også arbejdede på Labofa og var udlært kommis, gik med ind i arbejdet på bageriet i Høve. Georg havde jo grundet et andet karriereforløb ikke snuset så meget til bagerfaget, men der var hjælp at hente fra faderen og en bror, som havde et godt bageri i Snesere ved Næstved. I starten blev det grove brød, såsom rugbrød og sigtebrød bagt i Snesere, og hver morgen hentet hjem til Høve. Alt andet brød blev bagt i Høve. En overgang leverede Slagelse Brødfabrik og senere var det Kanehøj Brødfabrik som leverede rugbrødet.

Forretningen gik jævnt frem, og på et tidspunkt beskæftigede Høve Bageri 2 bagersvende og en ung pige til butikken og huset, og desuden kørte to brødvogne ud på landtur.

Efter købmanden lukkede i Høve, var bageriet den eneste forretning i byen, og efterhånden kunne udviklingen mærkes på omsætningen, da de forskellige supermarkeder rykkede ind på egnen. De overtog meget af brødsalget, så til sidst leverede Høve Bageri kun brød til Brugsforeninger m.m..

I 1985 var det slut, Georgs 3 piger købte i fællesskab bageriet så det kunne lukkes ned, og den ældste datter flyttede ind i ejendommen. I 1973 åbnede Georg også et brødudsalg i Skælskør, ”Høvebageren”, som hurtigt blev byens samlingssted, og som i 1977 blev overtaget af City-bageren. Georg og hans kone Lisa flyttede i 1990 ind i en lejlighed på Nytorv i Skælskør.

 

(Høve Skole 1949)

Mange lokale husker nok at Høve Skole senere blev til ”Tøjland”, hvor folk fra nær og fjern valfartede til Høve for at købe tøj.

 

(Høve Købmandshandel ca. 1950)

 

(Høve Marks Brugsforening 1961)

 

(Høve Valgmenighedskirke)

(

 

- Cachen indholder fra start

- Log

- FFC vil blive uploaded til cachen

- Medbring skriveredskab/BYOP.

 

 

 

Additional Hints (No hints available.)