I have earned GSA´s highest level.
You can track our Platinum Earthcache Master Geocoin here:
Omø Earthcache
Denne earthcache giver et indblik i såvel historisk som nutidig geologi på Omø der ligger i Storebælt.
Der er cirka 2. km. mellem det nordligste og det sydligste waypoint i til tider udfordrende terræn langs stenstrand. Derfor tildeles den en terrænrating på 4.
Turen starter på nordspidsen af Omø også kaldet Revspidsen.
Om Omø
Omø var oprindeligt to moræneøer som med tiden er sammenvokset af strandvoldssystemer og med vinkelforlande. De to største tidligere moræneøer, beliggende i øens østlige del, er forbundet af en dobbelttombolo med en central strandsø. Klintprofiler vidner om gentagne isoverskridelser i slutningen af Weichsel Istiden.
Revspidsen
Når man er ankommet til Kirkehavn på Omø, kan man fint begynde turen med at følge vejen mod nord ud til Revspidsen. På den første strækning ligger vejen på en strandvold, der fortsætter mod nord hen over et relativt lavt liggende område. Denne lave del af Omø er opbygget af stenalderhavets aflejringer. Kigger man mod syd, vil man se, at det lave område fortsætter helt ud til øens østkyst. Midt i det lave ligger Omø Sø. Området er helt igennem opbygget af sand og grus afsat af det hav, der oversvømmede store dele af Danmarks kystnære område for omkring 7.000 år siden. Da havet stod på sit højeste, bestod Omø af tre småøer. Den sidste strækning ud til Revspids kan med fordel foregå langs stranden. Undervejs kommer man forbi en tilgroet kystklint. Når man står helt ude på Revspids, kan man ofte se, at bølgerne kommer fra to forskellige retninger, en fra vest og en fra øst. Disse bølgeforhold er afgørende for opbygningen af denne del af kysten, der netop er skabt som et resultat af, at de to bølgeretninger mødes i et punkt ud for Revspids. Revspids er en særlig type oddedannelse, der kaldes en retodde. Odden er en nutidig dannelse, og hvis de gældende bølge- og strømforhold fortsætter, vil odden fortsat vokse i nordlig retning. Undersøisk kan man faktisk følge oddens forlængelse helt ud til det ca. 40 meter dybe Omø Sund. Ved Omøs sydspids, Ørespids, er strømforholdene lidt anderledes. Den dominerende materialetransport er mod syd langs Omøs sydlige østkyst og bøjer rundt om sydspidsen. Skulle du have interesse i fossiler er der gode muligheder for at gøre gode fund her.
Klinten og Skovbanke
Tidligere kunne man se den ene strandvold uden på den anden, der dannede et stort vinkelforland. Imidlertid er alle de indre strandvolde gravet væk. (De blev anvendt til Kielerkanalens bygning). Tilbage ligger en aktiv, veludviklet strandvold. Ved Skovbanke syd for Revspids møder man de høje klinter. Her er klinten aktiv, hvilket betyder, at der til stadighed skrider eller falder materiale ned fra den, hvorfor planter har svært ved at finde fodfæste. Langs med klinten kan man få et fint indblik i, hvordan Omø er opbygget. Klinten består helt igennem af istidsaflejringer i form af stenet ler, såkaldt moræneler, samt tykke mængder af sand og grus. Moræneleret ses flere steder i klinten, og som regel vil man kunne se, at der ligger et lag i den nedre del af klinten samt et andet i klintens top. Hvert lag af moræneler er afsat af en gletscher, der skred ind over området i den sidste del af istiden, Weichsel Is - tiden. Det nederste moræneler er det ældste og er efter alt at dømme afsat i tilknytning til den gletscher, der trængte ind over landet fra nordøst for ca. 20.000 år siden. Denne gletscher nåede frem til Hovedopholds - linien i Jylland. Hovedopholdslinien er en af landets vigtigste landskabsgrænser, der kan følges fra den dansk-tyske grænse til Viborg og slår et knæk mod vest til Bovbjerg ved Vestkysten. Ved Hovedopholdslinien stod isen stille gennem nogle tusinde år, før isen for alvor begyndte at smelte. Over moræneleret vil man ikke kunne undgå at se en tyk “pakke” af sand og silt (silt er en mellemting mellem ler og fint sand). Sandet og siltet er afsat af det smeltevand, der blev dannet ved afsmeltningen af den is, der afsatte det nederste moræneler. Op imod toppen af “sandpakken” kan man se mange flotte strukturer, der viser, at laget er bøjet og foldet af den gletscher, der skred ind over Omø som et genfremstød i den seneste del af Weichsel Istiden og afsatte det øverste lag moræneler. Moræneleret i klintens øverste del er afsat af en gletscher der trængte ind over området fra sydøst og syd for omkring 17.000 år siden. Flere steder kan man se, at moræneleret indeholder et stenet lag, hvilket nærmest deler enheden op i to. Det gletscherfremstød der afsatte det øverste moræneler, dækkede kun det sydøstlige Danmark og markerer samtidig slutningen på istiden. Hvor klinten atter forsvinder, møder man den sydlige del af lavningen, der sås ved turens begyndelse. Her kan man gå op til vejen, der går igennem Omø by og fortsætte frem til færgelejet igen.
Stratigrafi
.
Den nedre smeltevandsserie er kun truffet 2 steder i klinten, hvor tykkelsen er minimum 4 meter. Der hvor aflejringen er uforstyrret ses et ca. 1,5 m, planlejret lag grus overlejret af ca. 30 cm. silt. Over silten ses ca. 2 m. trugkrydslejret smeltevandssand der bliver finere og finere opefter. En stentælling i smeltevandsgruset viser at det næsten udelukkende består af eruptive og krystaline bjergarter.
Det nedre morænerler er gråt sandet og lagdelt og ses som den nederste del i det meste af klinten. Det er alle steder mere eller mindre forstyrret og udgør en tykkelse på ca. 5 m. Lagdelingen i moræneleret udgøres af 10-15 cm. tykke lag af moræneler adskilt af tyndere usorterede sandlag. Desuden forkommer der ind til flere lag fed rød ler med forskellig tykkelse. Visse steder gennemskærer de lagdelingen. Det tyder på at moræneleret er aflejret som en "melt out till" (Boulton 1971). Stentællinger viser ca. 75% eruptive og krystalline bjergarter og 10% palæozoisk kalksten. Lokalmaterialet består næsten udelukkende af løs bryozokalk og grå flint. Undersøgelser af stenorienteringen viser en klar orientering i NØ retning. Undersøgelser af faunaindhold i leret viser at det må være aflejret i den sene del af Weichsel.
Den mellemste smeltevandsserie udgør store dele af klinten med tykkelser visse steder på 18 m. Den kan opdeles i to afdelinger. En nedre disloceret og en øvre uforstyrret del. I den nordlige ende af Skovbanke findes i det dislocerede smeltevandssand konkordante indslag af ca. 10 cm. tykke morænelersbænke. I den sydlige del af Skovbanke omfatter den nedre del af serien planlejret sand og silt og trugkrydslejret og visse steder skrålejret sand. Den øvre uforstyrrede del findes kun i den nordlige ende af Skovbanke. Sedimentstrukturerne i denne øvre del er hovedsagligt skrålejret. Desuden findes der småribber.
Det øvre moræneler består af to bænke der adskilles af en op til 2 m. tyk sandet båndet zone med overvejende blokhorisont. Den nedre bænk udfylder i den nordlige ende af Skovbanke fordybninger i det mellemste lag smetevandssand. I den sydlige ende ses det som et op til halvanden meter tykt diskordant lag på de ældre lag. I dette lag er forekomsten af eruptive og krystaline bjergarter ringe, mens forekomsten af palæozoisk kalksten samt lerskifer er høj. Det tyder på at isen er kommet fra en anden retning end i de nedre lag. Den øvre bænk i det øvre moræneler er gennemgående i hele klinten og har en ensartet tykkelse på 1,5 - 2 m.
Deformationerne der ses i profilet kan henføres til 2 faser. En ældre med istryk fra ØNØ og en yngre med istryk fra SSØ. Det nedre moræneler er aflejret ved et isfremstød der har overskredet Omø, og som ikke har efterladt synlige deformationer. Under tilbagesmeltningen har smeltevandet aflejret en hedeslette - den nederste del af den mellemste smeltevandsserie. Herfeter har den ellers recessive is foretaget et mindre fremstød som kun er nået hen over øens nordende hvorved dislokationerne der henføres til den ældste fase er opstået. Ud fra foldernes akser og former og overskydningens orientering er det muligt at bestemme at fremstødet fra den recessive is kom fra ØNØ retning.
Det næste fremstød kom fra ØSØ retning og foran aflejredes smeltevandssand der ses som den øvre del af den mellemste smeltevandsserie. Den blev senere overskredet af isen som aflejrede den nedre del bænk af det øvre moræneler. Denne overskridelse forårsagede dislokationer som henføres til første stadie af deformationsfasen. Siden har isen trukket sig tilbage og har efterladt den sandede zone og blokhorisonten. Fra SSØ retning rykkede isen atter frem hvorved deformationer der kan henføres til det sidste stadie af den yngste deformationsfase opstod. Dette isfremstød aflejrede den øverste bænk af det øverste moræneler.
Kilde: E.M. Jacobsen, En morænestratigrafisk undersøgelse af klinterne på Omø, Dansk Geologisk Forenings Årsskrift 1975.
For at logge cachen skal du besvare følgende spørgsmål. Svarene sendes til vores profil. Du må gerne logge uden forudgående tilladelse. Vi kontaker dig/jer hvis der er problemer.
WP1: Revspidsen.
Du står nu på Revspidsen. Beskriv forskellen på den østlige og den vestlige side af Revspidsen og giv et bud på hvorfor forskellen er der.
WP2: Lagene:
Betragt klintprofilen og studer lagene. Hvor mange er der cirka, hvordan ser de ud og hvad består de af?
WP3: Skovbanke
Betragt klinten. Her er en dislokeret tydelig afgrænsning mellem det nedre moræneler og den mellemste smeltevandssere. Hvor mange grader hælder lagene i forhold til horisonten.
WP4: Ledeblokken.
Her finder du i sandet en meget karakteristisk ledeblok på ca. 30 X 30 cm. Hvilken type er der tale om? Hvor kommer den fra? Kan du ud fra cachebeskrivelsens information om hvilke lag der kom fra hvilken retning fortælle hvilket af lagene den har været aflejret i?
Valgfri opgave: Foto
Tag et billede af dig og din GPS uden at afsløre for meget og upload det til cachen.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
English
The trip begins at the very northern tip of Omø named Revspidsen.
About Omø
Omø was originally 2 seperate moraine islands which in time has grown together. The 2 moraine islands situated at the eastern part of Omø are connected with a double tombolo with a central beach lake. The profile of the cliff tells of numeral glacier overpasses at the end of the Weichsel ice.
Revspidsen
At arrival at Kirkehavn at Omø you can start your journey by following the road leading north to Revspidsen. On the first stage the road is situated at a beach ridge which continues towards north over a relatively low level area. This lower part of Omø is bulit by the deposits of a stone age sea. Looking towards south you will notice the low level area continuing all the way to the eastern shore of the island. In the middle of the low level area Omø Lake is located. The area are built up by sand and gravel which was deposited by the sea that flooded vast parts of Denmarks coastal areas about 7.000 years ago. When the sea was at its highest Omø consisted of 3 smaller islands. The last stage towards Revspids are recommended by foot. Standing at the tip of Revspidsen it is common to see the waves coming from two different directions. One from the east and one from the west. These wave conditions are important to the formation of this part of the coast which is created as a result of the waves meeting at a point north of Revspidsen. This is a special type of isthmus named straight isthmus. The isthmus is a present formation and if the wave- and current conditions continue the isthmus will grow further towards north. Below the sea it is possible to see the extension of the isthmus all the way to the 40 m. deep Omø Sund. By the southern tip of Omø named Ørespidsen, the currents are different. The dominating transport of sediments are towards south along the southeastern coast of Omø. Should you be intrested in fossils, this is a fine place to look.
The Cliff and Skovbanke
Earlier you could see one each ridge upon another. Now you have a perfect view to an active well developed beach ridge. At Skovbanke the cliff is active which means that landslides still occur and so plants and trees have difficulties growing. Along the cliff you can have a look at how Omø is built. The cliff consists of glacial deposits in shape of rock and clay - so-called moraine clay - along with massive layers of sand and gravel.
The Moraine clay are seen several places in the cliff profile, and usually you´ll see a layer at the lowest part of the cliff and then again one at the top. Each layer of moraine clay are deposited by a glacier that covered the area at the end of the Weichsel.The low layer of moraine clay is the oldest and is probably deposited by the glacier that came from northeast. This was the glacier that made it all the way to the main line in Jutland.
Above the moraine layer you will notice a massive “package” of sand and silt. This is deposited by the melting water from the glacier that deposited the lowest layer of moraine clay. Towards the top of the “sand package” you can observe many beautiful structures which shows that the layers are bend and folded by the glacier that covered Omø in the latest period of the Weichsel, the so-called young Baltic ice and deposited the top layer. The Moraine clay in the upper part of the cliff is deposited by this glacier that came from south-eastern direction about 17,000 years ago. At several places you can observe the moraine clay contain a layer of rocks and boulders which almost separates the layer in two. This glacier only covered the southeastern part of Denmark and at the same time it marks the end of the ice age in Denmark. Where the cliff disappears you will see the southern part of the hollow which is to be seen at the beginning of the journey. Here you can walk towards the main road that crosses through Omø village and continue back to the harbour.
Stratigraphy
The lower snowmelt series are only located at 2 locations in the cliff where the thickness is minimum 4 meters. Where the deposits lies undisturbed an approximately 1,5 m plain deposited layer of gravel on above which about 30 cm. of silt is deposited. Above the silt an approximately 2 meters cross deposited snowmelt sand are situated and the grains tends to be finer the higher you get. An analysis of the boulder shows that it mostly consists of eruptive and crystaline rock.
The lower layer of moraine clay is grey and sandy and divided in layers and is visible in the down part of the cliff in most of the cliff. The thickness is about 5 meters and is more and less disturbed. It is divided in 10-15 cm. layers of moraine clay divided by thinner unsorted layers of sand. Further several layers of red clay in different varieties of thickness occur and in some places it cuts through the division of layers. It points to a deposition of moraine clay as melt out till (Boulton 1971). Analysis of boulders shows about 75% of eruptive and crystaline rock and 10% of paleozoic limestone. The local material consists almost entirely of bryozo limestone and grey flint. Analysis of the orientation shows a distinct orientation in northeastern direction. Exhibits of containment of organic material in the clay proves that this must have been deposited in the end of Weichsel.
The middle snowmelt series fills up large parts of the cliff with thickness at certain spots around 18 m. This can be divided into 2 sections. A lower dislocated and an upper undisturbed section. In the northern end of Skovbanke 10 cm. wide moraine clay deposits are to be seen in the dislocated sand. In the southern end of Skovbanke the lower section contains plain deposited sand and silt and in certain parts obliquely deposited sand. The upper undisturbed part are only to be found in the northern part of Skovbanke. The sediment structures in this upper part are mostly obliquely deposited.
The upper moraine clay consists of 2 sections divided by a somewhere up to 2 meters thick sandy zone with mostly boulder horizon
The lower section fills out depressions in the middle snowmelt in the northern end of Skovbanke. In the southern end it is seen as s 1,5 meter thick discordant layer upon the older layers. In this layer the occurrance of eruptive and crystaline rock is weak while the occurrance of paleozoic limestone and shale is intense. This indicates that the glaciers came from another direction than the lower layers. The upper section of the upper layer of moraine clay is seen throughout the entire length of the cliff in a uniform thickness of 1,5 - 2 meters.
The deformation which are seen in the profile can be determined to 2 phases. An older one with a glacial pressure from East-Northeast and a younger with pressure from South-Southeast. The lower layer of moraine clay is deposited with a glacier that covered Omø and left no visible deformation. During snowmelt the water has deposited moorland - nowadays seen as the lowest part of the middle section of snowmelt. Afterwards the recessive ice made a minor advance which only reached the northern end of the island, and so the dislocations which are dated to the older phase has emerged. From the axis and shapes of the foldings it is possible to determine the advance of the recessive glacier from a East-Northeastern direction.
The next advance came from East-Southeastern direction and in front sand from the snowmelt was deposited. This is seen as the upper part of the middle snowmelt. Later the glacier once again advanced and the lower section of the upper layer of moraine clay was deposited. This caused dislocations which can be traced to the first stage of the deformation phase. Since then the glacier has withdrawn snd left the sandy zone and the boulder horizon. From South-Southeastern direction the glacier once against advanced and so the deformations of the last phase emerged. This advance deposited the upper section of the upper layer of moraine clay.
To log the cache you need to answer the following questions. The Answers needs to be send to our profile. You are welcome to post your log without further permission. We will contact you if nescessary.
WP1: Revspidsen.
You are standing at Revspidsen. Describe the difference between the eastern and the western part of the isthmus and state why you think there is a difference.
WP2: The Layers
Study the layers in the cliff profile. How many layers do you count? Of what do they consist and what do they look like.
WP3: Skovbanke
Study the cliff. Here´s a distinct deformation of the lower layer of moriane clay and the middel snowmelt. How many degrees would you estimate the deformation to lean compared to horizontal level?
WP4: Ledeblokken.
Here you´ll find a characteristic rock approx. 30 cm. x 30 cm.which is used to determine a glaciers direction. Which type of rock, where does it come from. Can you from the information in the cache description tell in which layer it was deposited?
Optional task: Photo.
Take a photo of yourself and your GPS´r on one or more locations of the earthcache and attach it to your log without spoiling any answers.