Sociale væsner
”Hvorfor er træer i så høj grad sociale væsener, hvorfor deler de deres næring med artsfæller, så de dermed opflasker deres konkurrenter? Forklaringen er den samme som med menneskelige fællesskaber: Når man står sammen, står man stærkere. Et enkelt træ er ikke en skov og kan ikke etablere et lokalt afbalanceret klima, men står ubeskyttet i vind og vejr.
Det der afgør hvor hjælpsomme kollegerne er, handler mere om, hvor tæt de er forbundet eller måske ligefrem hvor tæt knyttet de er til hinanden. Og det kan du selv danne dig en forestilling om ved at kigge op i kronerne. Et ægte vennepar sørger fra starten for ikke at opbygge alt for tykke grene over mod hinanden. Man vil ikke tage noget fra hinanden og udbygger kun kronen mod ”ikkevennerne”. Par af den type kan være så nært forbundne i rodnettet, at de nogen gange dør på samme tid.”
Citater fra Træernes hemmelige liv af Peter Wohlleben
Historier om lind
Linden har vokset i Danmark i så mange år, at den har fået en stor betydning i den nordiske mytologi og i folkenes overtro.
Frejas træ
I den nordiske mytologi var lindetræet knyttet til kærligheden på grund af de hjerteformede blade - og fordi det kunne have en hjerteformet krone. Derfor blev lindetræet også kaldt Frejas træ. (Freja var frugtbarhedens og kærlighedens gudinde i den nordiske mytologi).
Lindormen
Men lindetræet kunne også være uhyggeligt. Gamle træer kunne være tykke, knudrede og måske hule. Og under dem lurede der måske en lindorm, et dragelignende uhyre, der også optræder i den nordiske mytologi. Slangen blev holdt nede af træets rødder, men der kunne jo opstå et hul, som lindormen kunne krybe ud af.
Lynafleder
I gamle dage troede man at lindetræet beskyttede mod lyn. Derfor plantede man altid lindetræer omkring kirker og markedspladser. Her stammer de mange ældgamle linde på kirkegårde og i landsbyer fra.
Te
Hvis du tørrer lindetræets blomster, kan du bruge dem til te. Linde-te virker beroligende og får dig til at svede.
Foder
I gamle dage samlede bønderne lindens blade og tørrede dem. Bladene blev brugt til at fodre kreaturerne med om vinteren.
Navnet
Navnet lind har noget at gøre med, at lind er blevet brugt til bast og til flette- og vævearbejde. Det går igen i mange sprog. På svensk betyder linda bånd. På islandsk betyder lindi bånd eller bælte. Det latinske slægtsnavn Tilia kommer måske af Tela der betyder noget vævet.